Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Pro Evolution Soccer 2018

Pro Evolution Soccer 2018

Konami er tilbage med endnu en omgang PES, men hvordan står det til i forhold til sidste års spil?

  • Tekst: Sam Bishop

Hvert år udspiller der sig en kamp mellem de to tunge drenge i fodboldspillenes verden; FIFA og Pro Evolution Soccer. Den duel har været mere tungtvægtende i de senere år, da sidstnævnte er blevet drastisk forbedret, og nu foretrækkes af mange, og nu er Konami tilbage for at finpudse formularen yderligere med Pro Evolution Soccer 2018. Der er masser af grunde til at overveje dette års PES, siden der foruden nye features også er poleret yderligere ovenpå PES 2017's spillestil.

Hvor meget er der dog ændret fra sidste år? I månederne op til udgivelsen er der skruet gevaldigt op for marketingen, især omkring den forbedrede kontrol. Det vil ikke altid være helt tydeligt, men hurtigere reaktioner fra spillere (især højniveauspillere, og når du holder R2/RT nede for nærkontrol) vil være meget mere brugbar for dem som ønsker bedre dribling til at navigere rundt om modstandere. Selvfølgelig er dette ikke en stensikker strategi for at kante sig gennem et forsvar, men for dem som ønsker præcis styring over hvor deres spillere bevæger sig hen, så er dette en kærkommen tilføjelse.

En anden velkommen feature i år er det kontekstuelle forsvar af bolden, hvilket igen vil være mest tydeligt for de dygtigste spillere. Det er tydeligt her når spillere arbejder for at beskytte bolden overfor modstandere, og blokerer med kroppen når det er passende, hvilket ikke kun tilføjer et ekstra lag af detalje, men også indlevelse, da dette træk ses hele tiden på den virkelige bane.

Vores måske største ros til dette års PES er dog forbedringen af målmanden. Førhen var det sådan, at hvis man nåede tæt på målmanden, så ville de fleste skud glide lige forbi dem og ind i nettet, men det lader der at være blevet arbejdet på, så de ganske enkelt beskytter målet bedre. Det er ikke nok at lande et finesseskud i hjørnet længere. Ofte bliver man nødt til at lave finter og snyde målmanden, et realistisk tiltag som giver et belønnende gameplay, og som samtidig føles langt mere som et ægte fodbold.

Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018Pro Evolution Soccer 2018Pro Evolution Soccer 2018

En god måde at gøre dette på er ved hjælp af mekanikken "pass and run", hvilket vi brugte hele tiden (en aflevering med L1/LB for at sætte i løb fremad). PES har i senere år haft mere effektive stikninger end FIFA, hvilket betyder at en veltilrettelagt stikning eller en lang aflevering igennem forsvaret burde virke for det meste, hvis du altså timer det rigtigt. At angribe på denne måde er utroligt tilfredsstillende, og det er en god måde at arbejde på, hvis du forsøger at snyde de nu mere talentfulde målmænd.

At sparke bolden afsted til sidst i disse angreb føles spændende og varieret. Ikke én eneste gang så vi et mål som lignede en kopi af et andet, hverken hvad angår positionering eller animationer. Hvert mål føles unikt og belønnende i kraft af både sværhedsgraden i at få den forbi målmanden, men også i at kante dig forbi forsvaret. Vi vil sige at det er en af de vigtigste ting i et fodboldspil - følelsen af at have fortjent det dyrebare mål, og glæden ved endelig at se bolden lægge sig bagerst i nettet.

Vi lagde dog mærke til et frustrerende element ved at skyde i spillet. Skyder man bolden ind fra kanten således at den lander foran en angriber tæt på målet, så vil han frustrerende tit forspilde chancen i stedet for at ramme plet, som vi havde håbet. Det kan være irriterende at kæmpe sig hele vejen frem langs kanten, når det alt for ofte ender hos en angriber, som ikke gør sit job få meter væk fra målet.

Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018Pro Evolution Soccer 2018Pro Evolution Soccer 2018Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018
Pro Evolution Soccer 2018