Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Elex

Elex

Den kære Peter Molyneux har ikke levet forgæves. Eller har han? ELEX forsøger sig som et dystopisk sci-fi indspark efter Witcher-seriens idealer.


Når jeg får stukket en kode ind gennem min digitale brevsprække med en lille notits der siger, "anmeld til det her spil", så er det første jeg altid gør at finde en pressemeddelelse, et interview eller i det mindste noget historie om spillets tilblivelse. Med sådanne informationer ved hånden kan du hurtigt greje hvad konceptet og idéerne bag spillet er, og hvad du burde forvente af din spiloplevelse. Med Elex står vi, tilsyneladende, over for det næste Skyrim plus moms. Ubegrænset frihed, absolut ingen load-tider, intet maksimum level, det største arsenal i et rollespil til dato, den ultimative sandkasseoplevelse med over 100+ timers unik spilbarhed og, for at citerer Amadeus Weidman, spildesigner for Piranha Bytes, direkte, "Vi har ingen planer om fremtidig DLC". Det lyder ret fedt, ikke? Et komplet spil fra lanceringsdatoen! Ingen ekstraregninger, bare frihed til at nyde hele pakken. Tænk at sådan en tilgang skal beskrives som forfriskende. Når det så ligefrem kommer fra Piranha Bytes som, sammen med CD Projekt Red, har været en egentlig udfordrer til Bethesdas jerngreb om sandkasse-rollespils-genren med deres Gothic- og Risen-serier af spil, er forventningerne fra undertegnede absolut i top.

Solen skinner lige ind i min skærm, men der er absolut intet som kan knække min entusiasme for at komme i gang med mit eventyr i Magalan, en post-apokalyptisk erstatnings-Jord, der er blevet smadret af et kometnedslag. Med sig bragte kometen dog et nyt kernemineral, ELEX, som har sat menneskeheden på den anden ende. Jeg kontrollerer åbenbart en flygtning fra de følelseskolde og komplet logisk styrede Albs, der er styrtet ned, og fraværet fra en konstant indtagelse af ELEX-elementet har gjort at den forulykkede Alb kan føle for første gang. Nu har jeg så muligheden for at gå solo, eller slutte mig til en af de tre store grupperinger, der hærger Magalans landskaber for at skabe mit eget eventyr blandt borgruiner og højteknologiske fæstninger. Valget står mellem de magiske 'Berserkers', de teknologisk anlagte 'Clerics' eller... at sniffe baner med de hensynsløse 'Outlaws'. Magalan er diverst, med alt fra ørkenlandskaber til frosne ødemarker, og afspejler de grupperinger der huser dem - det er noget karikeret, men ikke desto mindre spændende at udforske. Hele verdensopbygningen virker som skrevet af nogen der måske har været lidt for optaget af Dune-serien på det seneste, men dog byder den på et nogenlunde originalt indspark i en genre, der efterhånden er udtømt for nye idéer.

Elex
ElexElexElex

At blande sci-fi og fantasy sammen på så firkantet vis som i Elex er faktisk en ret fed tilgang til genrerne; er du til sværd og skjold? Gå amok. Vil du hellere lege lasertag? Slå dig løs. Mulighederne er selvfølgelig ikke uendelige, men de er mange og endnu mere passende, at man kan boltre sig i begge dele på samme tid, hvis det er det man lyster. Kamp foregår i tredjepersonssperspektiv, hvor man, som i et skakspil, skiftes til at tage træk, men i realtid. Piranha Bytes har tydeligvis kigget Witcher-serien efter i sømmene for inspiration her, i forhold til balancen mellem at undvige og angribe. Du samler også kraft til et specielangreb, som skal udføres på det rette tidspunkt, og inden dit momentum forsvinder, for at give det hele en lille strategisk kant. Sådan var tankegangen i hvert fald på den sværeste sværhedsgrad, som var, forfriskende nok, ulideligt svær. Pluspoint fordeles i hvert fald gunstigt for at jeg kan sætte en stor fed blå laser mellem øjnene på en satyr-lignende mutant, for bagefter at kunne save dens kompagnon i stykker med mit savklinge-sværd. Fedt liv. Det er måske umiddelbart ikke så unikt et koncept i sci-fi, men eksekveret godt nok til at blive en positiv oplevelse for voldsindstillede gamere som jeg selv.

Et er dog hvad man kan og oplever, et andet er hvordan det egentlig udspiller sig. Til trods for alle mulighederne, tager de sig temmelig sløve ud. Al kamp er dræbende langsommeligt, og låner sig slet ikke til idéen om et spil der skal foregå i realtid. Jeg var nær ved at gå i gang med den opvask der har ligget og kigget bebrejdende på mig hele dagen, for at have noget at lave i ventetiden imellem min figurs angrebsbevægelser. Åbenlyst er det så, at pølsefesten slutter her. Folket har talt, og der skal ikke være helstegt pattegris på menuen mere. Jeg går til resten af anmeldelsen på vegansk vis da Elex, måske som forventet, slet ikke har det kød på kroppen som lovet. Det bliver dunkelt udenfor og skyerne trækker sig sammen på himlen samtidig med at min entusiasme druknes i et tomt mørke, fremtryllet af det tomrum spiloplevelsen Elex viser sig at være.

Elex
ElexElexElex
Elex
Elex
Elex
Elex