Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Lego Marvel Super Heroes 2

Lego Marvel Super Heroes 2

Når man er lavet af Lego-brikker, er genkendelsens glæde nogle gange den største.


Jeg husker stadig dengang, jeg som lille dreng havde sparet penge op til at købe Lego Star Wars. Dette var Star Wars-spillet, hvor man kunne spille gennem handlingen i de tre film man holder af, og spille som alle de karakterer man kendte - og ikke kendte. For det har netop været glæden i Lego-spillene for mig: muligheden for at spille som alle karaktererne i et univers man elsker. Det betyder også, at universer jeg ikke har noget stærkt forhold til - eksempelvis Indiana Jones og Jurassic Park - ikke virkede synderligt interessant for mig. Bare tanken om at skulle spille som Indiana Jones' kone eller som doktoren der laver eksperimenter, var ikke nok til at få mig forrest i køen hos GameStop. Så jeg har været meget selektiv i hvilke Lego-spil, jeg har spillet gennem tiden, og selv om jeg har set en udvikling, har jeg stadig savnet at se mere fornyelse. En del af forklaringen er nok, at jeg er blevet ældre og derfor forventer mere af mine spil end at kunne spille som alle karakterer, men samtidig ligner Lego Marvel Super Heroes 2 på mange måder det spil, jeg dengang sparede penge sammen til.

Lego Marvel Super Heroes 2
Lego Marvel Super Heroes 2Lego Marvel Super Heroes 2Lego Marvel Super Heroes 2

Det kan være svært at fortælle en sammenhængende god historie, når man skal inkludere samtlige karakterer. Man behøver kun at kigge på The Avengers, Civil War og sikkert også den kommende Justice League, hvor der uundgåeligt vil være karakterer, der stjæler showet, og karakterer der bliver nedprioriteret. Det er bare lettere at fortælle en god superheltehistorie når der er én helt og én skurk. Det er dog alt sammen tanker, man bliver nødt til at lægge fra sig, når man spiller et Lego-spil. For her fungerer historien udelukkende som en undskyldning for at sammensætte alle heltene - og skurkene - man kender. Det betyder, at i en tidlig bane sat i Spider-Mans del af byen, møder man størstedelen af de modstandere, han ofte må bruge lang tid på at kæmpe mod alene. Det er da underholdende, ja, men bosskampene er sjældent de bedste momenter, så det ærgrede mig en smule, at der ofte er 2-3 i hver bane. Uanset om man er barn eller voksen, vil det være svært at beundre kampsystemet, der ofte består i at trykke firkant nok gange, hvorfor bosskampe ofte bare er kampe der tager længere tid.

Kampsystemet skal dog have ros for at tilføje co-op angreb. Hvis en trekant pludselig befinder sig over en af dine andre karakterer midt i en kamp, betyder det, at du kan udføre et ret underholdende angreb med de karakterer. Thor vil eksempelvis sende sin hammer ind i maven på Hulky og sende hende flyvende rundt på banen, mens hun slår alle fjender hun møder i gulvet. I min tid med spillet oplevede jeg en overraskende stor mængde forskellige angreb, hvilket gav mig lyst til at skifte rundt mellem karakterer, for at se nye kreative indslag i kampene. Og så tillader et Lego Marvel superheltespil også at sammensætte de helte, heltinder og skurke, som rettigheder ikke tillader at filmene sætter sammen. Derfor kan det være underholdende endelig at høre en dialog mellem Spider-Man og Daredevil eller mellem nogle af de andre mange karakterer, man ikke forventer at se en film med.

Så dialogen mellem diverse karakterer kan være underholdende. Men en del af mig savner faktisk den tid, hvor Lego-spillene var uden stemmeskuespil. Humoren fungerer bedre, når den ikke skal udtales, men i stedet bliver overleveret gennem handlinger. Det er måske den del af mig, der savner at spillene genskabte handlingen fra filmene jeg havde set, hvorved de kunne krydre handlingen med den ikoniske humor. En meget seriøs scene i en film kunne hurtigt blive useriøs, når Lego skulle gengive den. Samtidig sætter en del af mig pris på, at spillene har vokset videre fra det stadie og at TT Games nu tør fortælle deres egen historie. Problemet er så bare, når der ikke rigtigt er nogen sammenhængende historie, og hele byen bare (bogstavelig talt) er en sammenblanding af alle de kendte områder fra filmene/tegneserierne. Så havde jeg næsten hellere udspillet handlingen fra filmene. Der er trods alt nok at vælge mellem.

Lego Marvel Super Heroes 2
Lego Marvel Super Heroes 2Lego Marvel Super Heroes 2Lego Marvel Super Heroes 2

I klassisk Lego-stil fortjener alle banerne to gennemspilninger. Den første hvor du er begrænset til enkelte karakterer, og den næste hvor du kan spille med alle de karakterer, du har låst op. Og spillet lægger ikke skjult på det: ofte ser du en gåde, hvor spillet tydeligt fortæller dig, hvem du skal bruge for at løse den. Det er et aspekt, jeg altid har sat pris på, for det tillader mig at gennemføre det én gang uden at tænke på at finde alle hemmelighederne, og endnu engang hvor jeg støvsuger hele banen fra top til tå. Og som altid er det en mulighed at gennemføre det hele med en ven. At kunne gennemføre hele spillet med en kammerat på sofaen har i lang tid været én af Lego-spillenes største styrke, så det er ingen overraskelse at det vender tilbage. Men det er alligevel dejligt at det skete, for sjældent fungerer et spil så godt både i singleplayer og i multiplayer.

I Lego-universet ligner mange af karaktererne på bunden hinanden. De har alle sammen lidt forskellige special-kræfter; nogen kan flyve, andre kan skyde, andre kan gøre sig store og andre små, men man er aldrig i tvivl om, hvordan en ny karakter skal styres. De slår på samme tast, hopper på samme tast og udfører specielangreb på samme tast, og det er vel egentlig spillets største fordel. Selv om en yngre spiller skifter rundt mellem alle karaktererne, så er vedkommende aldrig i tvivl om, hvordan spillet skal styres. Men som en lidt ældre spiller, kan jeg hurtigt savne noget variation. I Lego-spillene er genkendelsens glæde den største, så hvis udsigten til at kunne spille som størstedelen af Marvel-universet er nok til at underholde dig, så er Lego Marvel Super Heroes 2 et effektivt spil.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Multiplayer, mulighed for at spille som alle karakterne man kender, muligheden for at spille alle banerne igen.
-
Ligegyldig historie, bosskampe kan trække ud.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer