Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Tartarus

Tartarus

Den klaustrofobiske rumskibsgyser lever i bedste velgående. Om Tartarus er den hest, der rider genren ind i rampelyset endnu en gang, kan dog diskuteres. Med meget store ord.


Det ydre rum er en fantastisk spændende ting. Det giver anledning til mysterier, udforskning, og eftertænksomhed, men også frygt, ængstelighed og anger. Derfor har jeg altid været fascineret af science fiction. Det er en genre der, i det hele taget, låner sig rigtig godt som omslag til en anden genre, som står højt på interesse-skalaen - gyser-genren. At se traileren for Tartarus havde derfor samme blikfang for mig, som at se en af Adriano Zumbos vilde kagekreationer. Mine øjne spiste så hurtigt, at jeg blev forædt og tilstoppet. Det var en decideret grådig oplevelse. Enormt meget tryk på sci-fi, som Ridley Scott gjorde det i 1979, og enormt meget fokus på de mørke intriger der gemmer sig i krogene på et ensomt rumskib. En vild sanselig oplevelse, tilmed fra et debutantstudie. Tartarus ankommer fra tyrkiske Abyss GameWorks, og er deres allerførste spil nogensinde. Om så spillet er en så imponerende debut, som traileren leder mig til at tro eller ej, må tiden vise.

I den græske mytologi var Tartarus det underjordiske fængsel, hvor de ondskabsfulde blev sendt hen for at modtage deres rettidige straf. Når jeg vågner i rumskibet Tartaruses køkken, i skikkelse af minearbejderen Cooper, synes det dog snarere som en velsignelse. Udseendet er på plads fra første anslag. Det er orange, gul, hvid, og sort. Arbejdsfarver og CRT-skærme. Masser af referencer til den græske mytologi derudover. Det æstetiske element er bestemt veludført og gennemført. Som en walking simulator skal være, er spillet fantastisk at udforske. Der er masser af små detaljer, som refererer til andre firmaer, og små ekstra hints om det resterende, og forsvundne, mandskab. Unreal-grafikmotoren er brugt kreativt, med fokus på stor kontrast mellem lys og skygge. Teksturerne er sprøde, og, ærligt talt, er jeg enormt imponeret over et lille studie kan præstere sådan et flot produkt - 60fps, flot optimering og smagfuld præsentation. Kan man give ekstra point for smart budgettering?

Tartarus
TartarusTartarusTartarus

Jeg fik, i hvert fald, brændt en god time eller to af, ved blot at slentre frem og tilbage i samtlige tilgængelige områder. Uanset hvad, fortjener Tartarus at opleves, hvis du er besat af 70'ernes science fiction-æstetik. Gennemført indendørs-design er dog en temmelig nødvendig grundsten i et eventyrspil, uden særlig meget andet at lave end at løse gåder. Gåderne er nemlig en af de elementer som Tartarus slår sig rigtig meget på. Udviklerne har på papiret, lovet at alle gåder er logiske og egentlig ikke særligt svære, hvis blot man tænker sig lidt om. Længe har jeg kunne lide eventyrspil, men ligeså længe har jeg hevet mig i håret over løsningerne til samtlige gåder. De har altid syntes bizarre, medmindre man befandt sig i udviklernes hoved. Det skulle være slut nu! Som den kløgtige læser nok allerede har tænkt sig til, så forholder det sig ikke som ABYSS GameWorks gerne vil. Bevares, de fleste tanker der skulle tænkes var da fundet på baggrund af matematisk kunnen, men når det var mere praktisk var der megen tilfældig løben rundt og masser af røde sild. Et konkret eksempel - tidligt i spillet skal du finde en harddisk, som forefindes to steder. Dog er det kun den ene du kan samle op af uforklarlige årsager. Sådan gentager det sig i en del tilfælde, nærmest som et bevidst forsøg på at forlænge spillets levetid.

Tartarus
TartarusTartarus