Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Black Mirror

Black Mirror

Den obskure horror-serie vender tilbage i et nyt reboot, og Claus har kigget nærmere på det nye spil.


Når man hører navnet Black Mirror, så tænker man nok på den populære Netflix-serie, af samme navn, men navnet har for mig en hel anden betydning. I 2003 udkom der et eventyrspil af den gamle skole, som bar dette navn. Det er ved at være 14 år siden jeg prøvede spillet, og der er sket en masse siden da, både med spilmediet generelt, men også med eventyrgenren. Jeg vil være ærlig og sige at, når jeg tænker på de eventyrspil jeg har spillet igennem tiden, så var Black Mirror det sidste spil, jeg tænkte ville blive rebootet. Godt nok fik den gamle version af spillet to efterfølgere, men nogen stor succes blev spillene ikke. Så det var spændende at se THQ Nordics bud på et reboot af den obskure titel, som igen udkommer til PC, men også til Xbox One og PlayStation 4.

Black Mirror handler, som sine forgængere, om Gordon-klanen, som har et gammelt gotisk slot, der i det nye spil ligger i Skotland. David Gordon har, efter et liv i Indien, fået beskeden, at hans far er afgået ved døden, og at han skal vende hjem til sit familieslot for overtage besiddelsen. Spillet foregår i 1926, modsat originalen, og det slot David forefinder, har haft sin storhedstid, men føles nu glemt og faldefærdigt. Man møder først det tilbageværende personale, som i sig selv virker ret suspekte, og det er tydeligt at mærke at de ikke er specielt glade for ens hjemkomst. Jeg siger hjemkomst, men David har ikke være på slottet før af grunde, som man finder ud af længere inde i spillet. Man får hurtigt mistanken om, at tingene ikke er som de ser ud, og det får David til at begynde at udforske sit nyt slot. Jeg vil ikke fortælle for meget om historien herfra, da et eventyrspil er 75% historie og 25% gåder, men jeg vil dog sige, at historien er en af spillets styrker. Stemningen er trykkende, og man føler sig hele tiden overvåget af de andre karakterer, hvilket er fungerer ganske effektivt. Man ved hele vejen igennem historien ikke hvem der er allierede og hvem der er fjender, og dette bliver støttet af de valg man kan træffe i samtalerne. Her kan man vælge at være ærlig eller uærlig i visse situationer, alt efter om man stoler på den karakter man snakker med. Det virker.

Black Mirror
Black MirrorBlack Mirror

Gåderne som sådan et eventyrspil indeholder er utroligt vigtige. Da eventyrgenren var på sit højeste afhang spillets succes tit af, om hvorvidt spillene havde gode, udfordrende gåder. Hvis de ikke havde det, så betød det for det meste, at man sad fast i spillet. Denne fælde falder dette spil også delvist i desværre. Meget tidligt i spillet sad jeg fast ved en gåde, som krævede at man dechifrerede nogle kryptiske runer til en 4 cifret kode, og jeg prøvede alt til et punkt, hvor jeg rev mig selv i håret, frustreret over at spillets logik ikke stemte overens med min egen. Til sidst var jeg nødt til at løse koden med simpel "trial and error", og det vil sige at jeg simpelthen prøvede alle kombinationer af, indtil jeg fandt den rigtige, og det tog faktisk op imod to timer. Da jeg så havde løst gåden gav svaret stadig ingen mening for mig, hvilket ikke er en god ting.

Spillet er simpelthen ikke effektivt nok til at give spilleren nok hints, eller til at introducere en for de baner man bør tænke i. Jeg ved godt, at det heller ikke skal være for nemt, men gåder kan være designet på en måde, så man aldrig er i tvivl om hvad det er spillet vil opnå. Senere kom der så en lang periode, hvor jeg ikke sad fast, men mine problemer var desværre ikke slut, da jeg, efter nogle timer igen, ikke vidste hvad spillet forventede af mig. Disse oplevelser trækker spillet meget ned i min optik, hvilket er synd, for der er også gode gåder blandet mellem de meget dårlige. Så puslespillene er en blandt landhandel, og det er brandærgerligt, da det er en betragtelig del af ens samlede mekaniske oplevelse.

Og det stopper desværre ikke her. Styringen og kameraet i spillet er horribel. Så er det sagt. Det ødelægger godt nok meget af oplevelsen, desværre. Man ser David Gordon, som man styrer, fra siden af, men kameraet er ikke statisk, det følger en. Problemet er bare, at der er mange blinde vinkler, hvor ens karakter forsvinder ind under en trappe, eller kommer til at gemme sig bag en søjle. Det ville i sig selv ikke være det store problem, men man kommer hele tiden til at sidde fast i geometrien. Det vil sige at man kan komme til at sidde fast i stolper og især borde i spillet. Det er meget, MEGET frustrerende, og disse steder, hvor man kan sidde fast, er utallige. Jeg oplevede flere gange, at jeg skulle om bag diverse skriveborde, men ikke kunne før min karakter var 100% placeret perfekt, og det kunne tage lang tid. Jeg tyder det som om, at spillet ikke nødvendigvis har fået den polering det fortjener, at objekternes fysiske dimensioner ikke er helt fastlagte. Et andet eksempel på dette er at der i spillet er mange usynlige vægge. Det vil sige at man løber ind i en usynlig væg, hvor det ser ud til man kan gå, men hvor spilleren ikke kan få adgang. Vestibulen i ens slot er et godt eksempel, hvor man ikke kan gå hen til den dør, man kom ind af, da spillet startede. Det ødelægger indlevelsen helt vildt, at man ikke kan gå tilbage til det store område af ens slot, selvom man burde.

Black Mirror
Black MirrorBlack Mirror