LIVE
logo hd live | E3 2021 - Day 3 - Broadcast Pre-Show, Intellivision, Take-Two Interactive Panel, Indie Showcase and
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Black Mirror

Black Mirror

Den obskure horror-serie vender tilbage i et nyt reboot, og Claus har kigget nærmere på det nye spil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Når man hører navnet Black Mirror, så tænker man nok på den populære Netflix-serie, af samme navn, men navnet har for mig en hel anden betydning. I 2003 udkom der et eventyrspil af den gamle skole, som bar dette navn. Det er ved at være 14 år siden jeg prøvede spillet, og der er sket en masse siden da, både med spilmediet generelt, men også med eventyrgenren. Jeg vil være ærlig og sige at, når jeg tænker på de eventyrspil jeg har spillet igennem tiden, så var Black Mirror det sidste spil, jeg tænkte ville blive rebootet. Godt nok fik den gamle version af spillet to efterfølgere, men nogen stor succes blev spillene ikke. Så det var spændende at se THQ Nordics bud på et reboot af den obskure titel, som igen udkommer til PC, men også til Xbox One og PlayStation 4.

Black Mirror handler, som sine forgængere, om Gordon-klanen, som har et gammelt gotisk slot, der i det nye spil ligger i Skotland. David Gordon har, efter et liv i Indien, fået beskeden, at hans far er afgået ved døden, og at han skal vende hjem til sit familieslot for overtage besiddelsen. Spillet foregår i 1926, modsat originalen, og det slot David forefinder, har haft sin storhedstid, men føles nu glemt og faldefærdigt. Man møder først det tilbageværende personale, som i sig selv virker ret suspekte, og det er tydeligt at mærke at de ikke er specielt glade for ens hjemkomst. Jeg siger hjemkomst, men David har ikke være på slottet før af grunde, som man finder ud af længere inde i spillet. Man får hurtigt mistanken om, at tingene ikke er som de ser ud, og det får David til at begynde at udforske sit nyt slot. Jeg vil ikke fortælle for meget om historien herfra, da et eventyrspil er 75% historie og 25% gåder, men jeg vil dog sige, at historien er en af spillets styrker. Stemningen er trykkende, og man føler sig hele tiden overvåget af de andre karakterer, hvilket er fungerer ganske effektivt. Man ved hele vejen igennem historien ikke hvem der er allierede og hvem der er fjender, og dette bliver støttet af de valg man kan træffe i samtalerne. Her kan man vælge at være ærlig eller uærlig i visse situationer, alt efter om man stoler på den karakter man snakker med. Det virker.

Black Mirror
Black MirrorBlack Mirror

Gåderne som sådan et eventyrspil indeholder er utroligt vigtige. Da eventyrgenren var på sit højeste afhang spillets succes tit af, om hvorvidt spillene havde gode, udfordrende gåder. Hvis de ikke havde det, så betød det for det meste, at man sad fast i spillet. Denne fælde falder dette spil også delvist i desværre. Meget tidligt i spillet sad jeg fast ved en gåde, som krævede at man dechifrerede nogle kryptiske runer til en 4 cifret kode, og jeg prøvede alt til et punkt, hvor jeg rev mig selv i håret, frustreret over at spillets logik ikke stemte overens med min egen. Til sidst var jeg nødt til at løse koden med simpel "trial and error", og det vil sige at jeg simpelthen prøvede alle kombinationer af, indtil jeg fandt den rigtige, og det tog faktisk op imod to timer. Da jeg så havde løst gåden gav svaret stadig ingen mening for mig, hvilket ikke er en god ting.

Spillet er simpelthen ikke effektivt nok til at give spilleren nok hints, eller til at introducere en for de baner man bør tænke i. Jeg ved godt, at det heller ikke skal være for nemt, men gåder kan være designet på en måde, så man aldrig er i tvivl om hvad det er spillet vil opnå. Senere kom der så en lang periode, hvor jeg ikke sad fast, men mine problemer var desværre ikke slut, da jeg, efter nogle timer igen, ikke vidste hvad spillet forventede af mig. Disse oplevelser trækker spillet meget ned i min optik, hvilket er synd, for der er også gode gåder blandet mellem de meget dårlige. Så puslespillene er en blandt landhandel, og det er brandærgerligt, da det er en betragtelig del af ens samlede mekaniske oplevelse.

Og det stopper desværre ikke her. Styringen og kameraet i spillet er horribel. Så er det sagt. Det ødelægger godt nok meget af oplevelsen, desværre. Man ser David Gordon, som man styrer, fra siden af, men kameraet er ikke statisk, det følger en. Problemet er bare, at der er mange blinde vinkler, hvor ens karakter forsvinder ind under en trappe, eller kommer til at gemme sig bag en søjle. Det ville i sig selv ikke være det store problem, men man kommer hele tiden til at sidde fast i geometrien. Det vil sige at man kan komme til at sidde fast i stolper og især borde i spillet. Det er meget, MEGET frustrerende, og disse steder, hvor man kan sidde fast, er utallige. Jeg oplevede flere gange, at jeg skulle om bag diverse skriveborde, men ikke kunne før min karakter var 100% placeret perfekt, og det kunne tage lang tid. Jeg tyder det som om, at spillet ikke nødvendigvis har fået den polering det fortjener, at objekternes fysiske dimensioner ikke er helt fastlagte. Et andet eksempel på dette er at der i spillet er mange usynlige vægge. Det vil sige at man løber ind i en usynlig væg, hvor det ser ud til man kan gå, men hvor spilleren ikke kan få adgang. Vestibulen i ens slot er et godt eksempel, hvor man ikke kan gå hen til den dør, man kom ind af, da spillet startede. Det ødelægger indlevelsen helt vildt, at man ikke kan gå tilbage til det store område af ens slot, selvom man burde.

Det bliver dog bedre, når man endelig når udenfor slottet, og får lidt friere tøjler i den stemningsfulde natur. Her bliver spillets grafik rigtig vist frem, og det er mere positivt.

Spillet billedside er ganske god. Ens slot er flot lavet med en masse stemningsfulde rum, og udenfor slottet ser naturen trykkende og ubehagelig ud. Slottet er, som jeg nævnte, i forfald, og derfor er der mange mørke rum, som ikke har meget lys. Derfor går man tit rundt med et stearinlys, som lyser omgivelserne op, og det virker godt og stemningsfuldt. Man kan dog, om dagen især, se sømmene rundt om teksturerne. Disse ligner linjer af statisk støj, og vidner igen om et spil, som ikke har været klar til udgivelse.

Karaktererne er også generelt godt lavede, og ser for det meste solide ud. Dog kan mundbevægelsen godt være asynkron, og karakterernes øjne kan fra nogle vinkler virke døde og livløse. Nogle af karaktererne har også tydeligvis fået mere kærlighed end andre, og ser ud som de er fyldt med karakter og personlighed. Så igen er det en blandet landhandel. Lydsiden er dog ganske habil, som man hurtigt mærker når man kommer ind i spillet.

Black Mirror
Black MirrorBlack Mirror

Lyden i Black Mirror er ganske god. Stemmeskuespillet er godt og nogle af karaktererne snakker med en tyk skotsk accent, hvilket er meget autentisk. Jeg tror at skuespillerne har fået frit lejde til at tilføje deres egne personligheder for flere af karaktererne siger noget lidt anderledes, end det der står i underteksterne. Hvor de bruger skotske udtryk, som teksten så skriver på regulært engelsk.

Musikmæssigt er der ikke så meget at sige. Musikken er der når der kommer dramatiske hovedpunkter, men når man bare går rundt og undersøger slottet, er der bare baggrundsstøj, som er designet til at skabe en stemning. Støjen supplerer grafikkens stemning med diverse enkelt instrumenter. Disse skaber en følelse af ensomhed og utryghed, som om der er farer om et hvert hjørne.

Det er svært at anbefale Black Mirror. Det er tydeligt at spillet har potentiale, men jeg tror ikke de fejl jeg har nævnt kan fjernes med en opdatering, da det ville kræve en ændring af kerneoplevelsen. Så er man trods min anmeldelse interesseret i spillet, så vent til det får en opdatering eller to. Det er ikke et råd jeg normalt giver, men i dette tilfælde kommer teknikaliteterne så meget i vejen for en ellers effektiv spiloplevelse, at jeg føler mig nødsaget til det.

05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
God lyd og stemmeskuespil, effektiv stemning, acceptabel historie.
-
Ufuldendte mekanikker, forfærdelig styring, middelmådige gåder, tonsvis af tekniske fejl.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Black MirrorScore

Black Mirror

ANMELDELSE. Skrevet af Claus Larsen

Den obskure horror-serie vender tilbage i et nyt reboot, og Claus har kigget nærmere på det nye spil.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.