Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
City of Brass

City of Brass

Den mest hårdkogte Aladdin-simulator, du nogensinde har oplevet, og et studie i hvordan man håndterer et koncept som Early Access.


Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 0.3. Gamereactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet.

Da jeg, for første gang, bevæger mig ind i labyrinten af gader, huse, og korridorer, der tilsammen udgør kobberets by, kan jeg ikke andet, end at tænke på en ting - hvorfor er disse omgivelser så uudforsket i nutidens spiluniverser? Bevares, vi har Prince of Persia-serien, men det er efterhånden et årti siden vi hørte noget nyt på den front. Så var der vist også et lettere obskurt D&D-spil der hed Al-Qadim: The Genie's Curse fra 1994? Extinction, der er sat til udgivelse i foråret 2018, virker også lidt derhen af. Det jeg prøver at sige er, at det er på tide vi tager til Arabiens nat og Arabiens dag igen. Krumsabler, piske, høje tårne med spire af guld og kobber, fezen, alt sammen umiddelbart ikke til at se meget af i moderne spil.

Indtil nu, for City of Brass har det hele. Muligvis en anelse karikeret, men ikke desto mindre overdådigt er sceneriet som spyttet ud af næsen på Tusind og én Nats Eventyr. Lydsiden er ligeså helt på plads, rent tematisk, om end en anelse gemt væk i baggrunden. Du får tilbudt en pisk og en sabel, og så er det ellers i gang med at plyndre de vilde skatte der findes inden for byens mure. Indbyggerne er blevet straffet for deres grådighed, og alle er blevet kastet ud i en fæl udød. Hvorfor ikke drage fordel af det? Spillet tager form som en dungeon crawler-afart, i førstepersonsperspektiv, med tilhørende høj sværhedsgrad, permanent død, og det hele endda på tid. Derfor, ingen nølen! Man kunne vel kalde det en form for Prince of Persia Rogue-Lite, for at bruge en masse grimme væselord.

City of Brass
City of BrassCity of BrassCity of BrassCity of Brass

Opgaven i City of Brass er at nå til midten af byen for at forhandle med de almægtige genier, der har forbandet de grådige indbyggere, inden hele byen sænker i sandet igen. Eller det sidste forestiller jeg mig i hvert fald, for City of Brass er umiddelbart ikke så tung på historiefortælling. Hvilket også er til at forstå, eftersom spillet, i skrivende stund, er i et tidligt Early Access-stadie på Steam. City of Brass har dog allerede en meget flot finish, er yderst spilbar, og leverer allerede en langvarig spiloplevelse. Hvilket vil sige at efter et par timers spil var jeg stadig kun nået til niveau 2 ud af 13. Her er umiddelbart ingen rollespilselementer, på trods af genren, udover det ekstra udstyr du kan købe for fundne skatte, hos de gode genier som du møder på din vej. Eller hvis du er grådig, kan du vælge at hamstre, og se hvor meget du kan slippe væk med i sidste ende.

Derudover er alle baner tilfældigt genereret, hvilket betyder at ingen spiloplevelse nogensinde er den samme. Det er altså muligt at blive stukket ned af en fez-bærende zombie allerede fra første rum. Enten det, ellers bliver du dræbt i en fælde, for dem er der også masser af. Når du træder indenfor murene skal du forberede dig på spyd der skyder op fra gulvet, automatiske faldlemme, sand der bliver sprøjtet ud af vægge og så videre. Apropos fjender, så er rollelisten temmelig bred, med alt fra zombier uden arme til silkeklædte troldkvinder og voldsomme stenkæmper. City of Brass har også en temmelig interessant tilgang til alle disse. Udover en nødvendig bosskamp på hvert tredje niveau, som låser op for videre fremskridt, er der absolut ingen umiddelbar fordel ved at slås. Ingen erfaringspoint, ingen ekstra ting, det eneste fjenderne er til for, er at bremse dit fremskridt, og spilde din tid. Så pludselig skal man lære sig selv den yderste nødvendighedens kunst - dræb kun, hvis de står i vejen for dig. Det er en simpel genistreg, og jeg bliver meget bevidst om, hvor indgroet i mig det er, at slå fjenderne i gulvet.

City of Brass
City of BrassCity of BrassCity of BrassCity of Brass
City of Brass
City of Brass