Gamereactor Internationalt Dansk / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands /
Gamereactor
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Dead Rising 4: Frank's Big Package

Dead Rising 4: Frank's Big Package

Frank West vender tilbage til der, hvor det hele startede i selskab med Capcom's bedste helte.


Dette er en lille anmeldelse af PlayStation 4-versionen kaldet Dead Rising 4: Frank's Big Package. Ligesom andre genudgivelser af spil på nye platforme, dækker denne anmeldelse ikke samtlige elementer af spiloplevelsen, men vælger bestemte nedslagspunkter. Er du interesseret i en helstøbt anmeldelse af hovedspillet, så kan du læse den lige her.

Dead Rising-serien er en af de serierspil, som meget tidligt var med til at definere den syvende konsolgeneration, og spillet desuden en altafgørende rolle mange i købet af en Xbox 360. Spillet blev kreeret som en direkte blanding af Dawn of the Dead, Resident Evil og en stor åben verden, og netop dette spændstige mix formåede at efterlade et stærkt indtryk på brugerbasen, trods en række fejl hist og pist. Det var ambitionsniveauet der var afgørende, og her sigtede Dead Rising efter skyerne.

Tre efterfølgere senere og en on-and-off kærlighedsaffære med Microsoft og Dead Rising føles som en af de serier, der stille og roligt har fået mindre og mindre relevans igennem årene. Præcis af denne årsag virker det derfor også oplagt, at Capcom har valgt at bringe den originale hovedperson, Frank West, tilbage i rampelyset, da det spiller på Xbox 360-nostalgien. Resultatet hedder Dead Rising 4, og selvom spillet startede sit liv som en eksklusiv titel til Xbox One, så ankommer det nu til PlayStation 4 i form af Dead Rising 4: Frank's Big Package. Der er lagt op til skolegårdshumor, opfindsomme våbenkombinationer og alt det serien ellers er kendt for at byde på.

Dead Rising 4 er rent narrativt et kæmpe rod, som fans måske forventer, med halvfesne jokes, og en sløvere start end The Tree of Life. Spillet starter med, at vores helt Frank West får et opkald af en studerende angående et scoop, hvorefter Frank hopper i med begge ben, og før vi ved af det det befinder Frank sig midt i en millitær konspiration i byen fra det originale Dead Rising, Willamette.

Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package

Chokeret over de eksperimenter som udføres, samt Franks modvillighed til at gøre andet end at tage billeder og få fingrene i det førnævnte scoop, udløser den studerende alarmen, og Frank bliver fanget af millitæret. Og herfra bliver spillet besynderligt, da historien springer gevaldigt i tid, og pludselig underviser Frank i fotografi på en aftenskole, og er eftersøgt af millitæret. Dette skift giver ikke nogen mening, og er tilnærmelsesvis bizart da vi sidst så Frank blive fanget. Der er ikke andet at sige end at selvom at man måske forventer sløv historiefortælling i Dead Rising, så føles dette markante skift både forvirrende og dårligt skrevet. Her hjælper det ikke at spillets tempo er langsomt sammenlignet med de andre Dead Rising-spil. Efter den sløve start vender Frank tilbage til Willamette med målet om at afsløre eksperimenterne og få sit scoop, og heldigvis her får spilleren selv kontrollen over historiens tempo, men selve introduktionen var langsommelig, kedelig og ringe sammensat. Det er ærlig talt bundærgerligt.

Det hjælpes ikke synderligt af det faktum, at stemmeskuespillet er under den standard vi kan tillade os at forvente fra store spil, og hvorimod vittighederne og det generelt sarkastiske udtryk er tiltænkt som en slags spiludgave af en 80'er B-film, så virker det "sjove" både forceret og malplaceret.

Men Dead Rising har jo aldrig handlet om at fortælle en dyb historie, men derimod det sjove sandkasse-gameplay. Og her leverer Dead Rising 4 på alle fronter. Frank kan stadigvæk samle alle tænkelige genstande op og bruge som våben, hvilket inkluderer alt fra sakse, elektriske guitarer og sågar fyrværkeri. Det er altid fedt at finde et hverdagsobjekt som i alle andre spil ville være blevet anset som håbløst, og bruge det til at skabe kaos. Frank kan i denne omgang også bære et større arsenal af våben, og der er rigeligt med plads til at eksperimentere. Det er også muligt at eksekvere specielle angreb, som udsletter store horder af zombier på én gang.

Som spillet skrider frem introducerer Dead Rising 4 de efterhånden også obligatoriske RPG-inspirerede Skill Trees, som kan opgradere alt fra crafting til styrke i kamp. Her er altså intet revolutionerende rent mekanisk, som går udover de standard elementer som så mange spil også inkluderer, men funktionelt det er det. Fikst uden at være prangende, så at sige.

Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package
Dead Rising 4: Frank's Big Package