Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Destiny 2

Destiny 2: Curse of Osiris

Den virkelige forbandelse, er Bungies egen.


Facebook
TwitterReddit

Curse of Osiris, den nye udvidelsespakke til Destiny 2, handler om forandring. Mennesker kan ændre sig, givet tid, smerte eller tab. Mennesker kan forbedre sig. Det kan Bungie åbenbart ikke. I hvert fald er det lige dele lamslående, frustrerende og hovedrystende hvor lidt udviklerne har taget ved lære: tre år efter The Dark Below, den første udvidelse til det originale Destiny, står de nu i næsten samme situation. Curse of Osiris byder på dommedagstrusler, tidsrejser og uendelige parallelverdener, men tag ikke fejl: der hvor historien for alvor gentager sig, går i ring og bider sig selv i halen, er hos Bungie selv.

Okay, så jeg starter hårdt ud. Det er faktisk svært at finde den rette indfaldsvinkel til at tale om den situation som spillet, udviklerne og brugerfællesskabet befinder sig i lige nu. Der er så meget at tage fat på, så meget at være kritisk omkring. Udvidelsespakken har været på gaden i en uges tid nu og de fleste har sikkert allerede dannet deres egne indtryk, direkte eller af omveje. Blandt skribenter og spillere lader der faktisk til at herske en sjælden form for enighed: det her er en skuffelse. Tilgiv mig derfor, at dette bliver endnu et bidrag til den kollektive utilfredshed som man oplever rundt omkring på nettet.

Lad os tage den fra begyndelsen: Curse of Osiris er den første af to planlagte udvidelsespakker til Destiny 2. For omkring 150 fuldgode kroner får du adgang til en ny kampagne, to Strikes, to Crucible-baner og en såkaldt 'Raid Lair'. Vigtigst er dog tilføjelsen af Merkur, et nyt område som du og dine venner kan gå på opdagelse i samt 'The Infinite Forest', en række skydebaner med daglige variationer. Der er selvfølgelig også blevet tilføjet en god sjat våben, panser og andet udstyr. Kvalitets- og omfangsmæssigt befinder vi os altså et sted mellem House of Wolves og The Taken King. Én ting er imidlertid kvaliteten, en anden er implementeringen...

Udvidelsens omdrejningspunkt er Osiris, den lige dele berømte og berygtede Warlock som i tidernes morgen ragede uklar med sin orden, blev bandlyst fra Jorden og sendt i eksil på Merkur. Nu er han tilbage, med grumme varsler om mørke tider og forestående apokalypser - og han har brug for hjælp. Kun spilleren, med sit kulørte arsenal af eksotiske mordvåben og magiske superevner, kan kæmpe sig vej gennem Merkurs kerne, på tværs af for- og fremtid, og besejre den hær af ondskabsfulde Vex-robotter som vil tilintetgøre menneskeheden.

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2Destiny 2

Blandt alle de vattede papfigurer som udgør Destiny-spillenes persongalleri, er Osiris faktisk lidt af en undtagelse. Han er en af de få karakterer som Bungie, gennem våbenbeskrivelser, kortreferencer og henkastede bemærkninger, har formået at etablere på forhånd. Jeg er derfor ikke flov over at indrømme, at jeg faktisk var nysgerrig, ja ligefrem spændt på endelig at møde den legendariske Osiris, høre hans storslåede fortælling og hjælpe ham i kampen mod det endeløse mørke. Grundspillets historie efterlod mig med en dårlig smag i munden, men måske udviklerne havde gemt det bedste til senere?

Kampagnen er desværre en undervældende oplevelse. For det første er den kun et par timer lang - og når jeg siger et par, så mener jeg to. Det hele er ligesom ovre, før det for alvor er begyndt. Det føles ikke som et storslået eventyr med velkomponeret drama og meningsfuld karakterudvikling, men som en Bubber-beværtet søndagstegnefilm hvor ugens skurk - endnu en upersonlig kæmperobot - bliver introduceret og besejret i samme åndedrag. Og her er jeg måske i virkeligheden for hård ved tegnefilmene. Det hele virker episodisk, antiklimatisk og har tilsyneladende ingen egentlige konsekvenser for spillets verden.

Destiny 2
Destiny 2Destiny 2