Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Okami HD

Okami HD

Den oprindelige udgivelse af Okami var en af PS2-æraens mest hyldede spil. Ketil dykker ned i den seneste genudgivelse for at finde ud af, om Clovers hyldest til sagnenes Japan stadig holder.

  • Tekst: Ketil Skotte

Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

På en måde er det meget passende, at Okami som sin hovedperson genopstår på netop dette tidspunkt. Den oprindelige udgave markerede på mange måder slutningen på den japanske spilindustris guldalder, og derfor virker det oplagt, at en ny generation bliver introduceret til Clovers klassiker i netop det år, hvor den japanske spilindustri med en perlerække af nye titler har rejst sig som en anden fugl Føniks.

På trods af min fremskredne alder fik jeg faktisk aldrig spillet hverken det oprindelige spil eller de to re-releases til henholdsvis PS3 og Wii - og det selvom spillet trods sløve salgstal hurtigt fik klassikerstatus og genremæssigt i den grad tiltaler mig. Spørgsmålet er, om Okami her 11 år efter sin oprindelige udgivelse stadig er et spil, der kan fortrylle de spillere, som ikke bærer nostalgifarvede briller, eller om tidens tand har været for hård ved en af PS2-æraens mest roste spil?

Det starter ikke godt. Okamis intro er ellers distinkt nok med sin storybook præsentation, der fortæller historien om, hvordan solguden Amaterasu i sin ulveform sammen med en modig kriger besejrede og bortviste det sagnomspundne monster, Orochi. Historien tager sin egentlige begyndelse 100 år senere, hvor Orochi igen er blevet sat fri, og der derfor er brug for Amaterasus guddommelige egenskaber - igen i ulveform, forstås. Problemet med introen er primært dens længde på næsten en halv time, hvilket ville have været lang tid selv for et spil med præsentation på Naughty Dog-niveau - og Okami er langt fra det niveau. Selve udseendet er som nævnt ganske fint, men udtrykket er statisk og voice over'en er et særligt slemt tilfælde af den imiterede sludder-tale, som blandt andet Zelda-spillene har været med til at gøre berømt/berygtet. Og når du endelig tager kontrol over Amaterasu, plages spillet den første lille times tid af meget hyppige tutorial-afbrydelser.

Okami HD
Okami HDOkami HDOkami HD

Heldigvis er den sløve start på ingen måde en indikation for resten af spillets niveau, for Okami kommer hurtigt op i fart og leverer et tidløst eventyr, hvis innovative gameplay, opfindsomme verdensdesign og smukke grafik bør opleves af så stort et publikum som muligt. I Okamis narrative og mekaniske centrum står The Celestial Brush, en guddommelig pensel hvis 13 forskellige teknikker er Amaterasu og hendes flabede sidekick Issuns bedste våben mod den ondskab, der igen truer Japan. De forskellige penselteknikker er Okamis version af den velkendte designfilosofi, hvor nye teknikker giver adgang til før utilgængelige områder. Det er en designformular, som Zelda-spillene har udødeliggjort, og Okamis klart største inspirationskilde synes da også at være 3D-udgaverne af Links eventyr (præ Breath of the Wild, naturligvis). Ligesom disse spil er Okami bygget op omkring udforskning, gåder og kamp i en eventyrlig verden, der blander åbne områder med stramt designede dungeons. Okami lader dig udforske verdenen på egen hånd, og er mestendels renset for map markers og deslige, så det gælder om at lytte efter de hints og instrukser, du får fra NPC'erne. Her føles Okami nærmest fremsynet, da spil som førnævnte Breath of the Wild har fjernet det kedsommelige "holde i hånden design", der ellers har domineret 10'erne.

Amaterasu og Issuns søgen efter de 13 teknikker tager dem blandt andet gennem brusende floder, dybe skove, forheksede landsbyer og sunkne skibe i en eventyrlig version af Japan, der føles både klassisk og magisk. Det er sagnenes Japan, hvor folket er tæt på guderne, som vandrer på jorden og kæmper side om side med dem mod uhyrer så frygtelige og magtfulde, at de truer hele landets eksistens. Her er penslen mindst ligeså vigtig som sværdet, og (gen)skabelse og tro er de vigtigste våben mod den ondskab, der bogstavelig talt siver ind i samfundet fra alle verdenshjørner. Eventyret overrasker konstant med spøjse påfund, fortryllende scenarier og overraskende komiske NPC'er som for eksempel den modige/kujonagtige kriger Susano, der konstant mediterer (i søvne) og kæmper bedst i en 10-hestes sake-brandert. Tonen i Okami er grundlæggende let og ret fjollet, men Clover er ikke bange for at tage hyppige afstikkere ind i rørende eller dystre territorier, især som historien nærmer sig enden. Det kan igen lyde som Zelda, hvilket heller ikke er helt skævt, men fortællingen i Okami er nu engang helt sin egen. To af hovedårsagerne til dette er spillets helt igennem japansk lydende soundtrack og maleriske grafiske udtryk. Førstnævnte brillerer ved fornemt at understøtte spillets afvekslende tone ved skiftevis at være legende let og komisk, dyster og ildevarslende, og vigtigst af alt majestætisk og brusende når Amaterasu fx suser over de åbne sletter eller rider på ryggen af en særdeles nuttet spækhugger.

Der er i årenes løb blevet sagt mange pæne ting om Okamis grafiske udtryk, og selvom det selvfølgelig kan ses, at spillet stammer fra PS2-æraen, så imponerer den cel-shadede grafik stadig. Med sine udvaskede vandfarver på nærmest collageagtige baggrunde, er Okami stadig det spil, der kommer tættest på at ligne et levende maleri fra Edo perioden. Et ægte kunstværk, hvilket jo er meget passende taget i betragtning af, at spillets vigtigste gameplay-element er en pensel.

Okami HD
Okami HDOkami HDOkami HDOkami HD