Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Bayonetta 2

Bayonetta til Switch

Charme, selvtillid og dødsensfarligt hår.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Nogle franchises bruger år på at finde deres identitet. Saints Row blev i sin tid hurtigt afskrevet som en GTA-klon, men for hvert nyt spil i serien, begyndte de lilla dildoer at fylde mere og mere, og nu virker beskrivelsen som efterligner ikke længere passende. I Saints Row 4 er man en præsident med superkræfter, hvilket er svært at sidestille med andre spil på markedet. Jeg siger ikke det blev bedre, men serien fandt endelig sin egen identitet. Bayonetta har ikke brug for at eksperimentere på samme måde. Bayonetta har ikke brug for at kigge dybt ind i sig selv, og stille sig selv spørgsmålet: "hvilket spil er jeg?". Bayonetta ved hvem hun er, og hun undskylder ikke.

Jeg havde dog gerne taget imod en lille undskyldning for spillets første scene, hvor man bliver smidt direkte ud i den dybe ende. Man kæmper på en væg, der er i frit fald mod afgrunden, fjenderne propper op overalt omkring dig, et kæmpe flyvende monster i baggrunden, der bare venter på at slå til, og hvis det ikke var nok, så vælger spillet at komme med noget baggrundshistorie i denne situation. Eller jeg tror det var baggrundshistorie. Det kunne også være opskriften på en cheesecake, der blev beskrevet, jeg er stadig ikke helt sikker. Jeg var lidt for optaget til at lytte efter. Men i sidste ende er det ikke noget spillet skal undskylde for. Indledningen fungerer snarere som et løfte; et løfte om et hurtigt gameplay, modstandere der let kan fylde 90 % af skærmen og en historie der ikke altid er let af følge med i.

Bayonetta 2
Bayonetta 2Bayonetta 2Bayonetta 2

Når PlatinumGames får tiden - og den kreative frihed - så skal de nok udvikle et tilfredsstillende kampsystem. Det er Bayonetta endnu et bevis på. X er de hurtige slag, A er de langsommere og kraftigere slag, mens Y er reserveret til pistolerne og B til at hoppe. Så langt, så simpelt. Glæden kommer i at kombinere mulighederne til lange kombinationer og (forsøge) at mestre dodge-systemet. Rammer man et dodge helt rigtigt, går man i Witch Time, hvilket skruer tiden ned nogle korte sekunder. Sekunder der giver dig overblik og muligheden for at sende nogle dejlige spark ind på modstandere, der står som fastfrosset til jorden.
Men bortset fra de små, korte pusterum, er der konstant fart over feltet i kampene, hvilket gjorde det problematisk at Bayonetta ikke altid gad tage en potion (læs; helbredende slikkepind), når jeg bad hende om det. Jeg skulle nogle gange trykke flere gange på knappen, før hun gad gøre det, og at dø fordi hun ikke gider spise slik er bare irriterende. Man kan selvfølgelig pause spillet, gå ind i menuen og tage en slikkepind der, men det bryder med hele dansen. Man stopper trods alt heller ikke musikken til en fest, hver gang man skal have en tår øl.

Derudover er fjenderne ofte gode til at lade hinanden komme til - hvilket betyder, at du generelt kun bliver ramt af én fjende og ikke alle sammen på én gang - men der var enkelte gange, hvor jeg blev ramt så ondskabsfuldt meget i luften, at jeg gik fra fuldt liv til at stå på dødens tærskel indenfor få sekunder. Jeg må vel bare lære at være hurtigere næste gang, men det kan være frustrerende, når én fejl straffer så hårdt. Kampene går uhyggeligt hurtigt til tider, men heldigvis er Switch'en klar på udfordringen, for uanset hvordan jeg oplevede spillet, faldt frameraten aldrig.

Jeg foretrak dog klart at spille det på storskærmen. Skærmen i håndholdt mode føles en anelse for lille til at kunne spille som tiltænkt. Kampene i Bayonetta kræver overblik. Det er de små bevægelser hos fjenderne, der indikerer, at de angriber. Kæmper du kun mod én modstander er skærmen fin, men ofte håndterer Bayonetta flere på én gang, og det job er bare en smule sværere på en mindre skærm. Så hellere sidde ved tv'et med en pro-controller i hånden, for dette er et spil, hvor en god kontroller er forskellen på guld og bronze.

Bayonetta 2
Bayonetta 2Bayonetta 2Bayonetta 2

Historien er lidt kluntet fortalt, men den oser af selvtillid, så det er umuligt at miste interessen. For at opnå en dybere forståelse af verdenen og dens beboere kan man læse tekster, der er spredt ud gennem spillet, og selv om jeg gav det et skud i begyndelsen, så holdt de mig ikke fanget. Dette er ikke et spil, hvor du er nødt til at kende hele historien for at nyde det. Hvis det bevæger sig, så skyd det. Og spark det. Og slå det. Og dans på det. Gør du det, og så er du klædt godt på.

Det er heller ikke nogen voldsomt lang historie, men spillet ligger aldrig skjul på, at du helst skal gennemføre det igen. Ikke for at få den fulde historie som i Nier: Automata. Nej, her skal du spille det igen, fordi du er blevet bedre. I begyndelsen kan du maksimalt indstille sværhedsgraden til normal (tro mig, det er udfordrende nok), men når du har gennemført det første gang, åbner du for Hard, men på en eller anden måde, har du allerede klaret den sværeste udfordring. For når du starter historien forfra, har du lært nogle nye tricks, du har flere våben at vælge mellem og vigtigst af alt, så har du lært dodge-systemet. Så lad det ikke dræbe motivationen, hvis du dør meget i starten. Hæng i, observer dine modstandere og du vil langsomt føle dig så selvsikker som Bayonetta opfører sig.

Der når ikke at gå 10 minutter, før Bayonetta på seksuel vis skyder hovedet af et dusinvis engle-lignende skabninger. Hun nærmest surfer på ryggen af dem, mens hun dræber de overskydende. Og med den åbning får Bayonetta lagt stilen for resten af spillet. Og det er en stil, der aldrig bliver forrådt. Der er altid et humoristisk glimt i øjet, seksuelle insinuationer og en aftrækkerfinger der aldrig har kløet så meget. Bayonetta er helt sig selv. Og det skal vi alle være glade for.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Kampsystemet, nye våben og fjender holder hele tiden spillet friskt, god sværhedsgrad.
-
Potion-systemet, historien er lidt kluntet fortalt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer