Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom

Level-5 vender tilbage til Ni no Kuni med et spil der meget vel kan blive et af årets absolut bedste. Magnus har oplevet Evans eventyr, og er klar til at anmelde.


Facebook
TwitterReddit

Ni no Kuni: Wrath of the White Witch formåede at gøre noget ganske særligt for fem år siden. Med nærmest universel ros fra medier verden over, kom udvikleren Level-5 så bragende fra start, at der ikke herskede nogen tvivl om at en ny, fast rollespilsserie var blevet født. Der var en magi i den kombination af elementer som de havde skabt, de gudesmukke Studio Ghibli-tegnede mellemscener, den interessante fantasiverden, den nære, intime historie om drengen Oliver - det hele gik op i en højere enhed. At spille Ni no Kuni: Wrath of the White Witch dengang var en ganske speciel oplevelse - følelsen af at dette bare var første kapitel i en ny, stor rejse, som at spille det første Final Fantasy velvidende at over 30 kapitler ville følge trop.

Dog har efterfølgeren, Ni no Kuni II: Revenant Kingdom, været lidt længere undervejs end både Level-5, Bandai Namco og så sandelig de millioner der investerede i det første spil kunne have tænkt sig. Nu står vi her dog endelig, midt i en tid hvor japanske spil som Nier: Automata, Persona 5 og Final Fantasy XV er mere relevante end de har været i lang tid, og Level-5 er parate til at udgive den svære to'er. Jeg har, i løbet af de sidste to uger, været fuldstændig opslugt og omsvøbet af Ni no Kuni's tryllebindende univers, og nu er jeg parat til at fortælle jer om et af måske årets bedste spil.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom er kun løst forbundet til det første spil, og kræver som sådan ikke at du har noget forhold til originalen. Jo, der er da referencer, og måske antager spillet en smule at du allerede har stiftet bekendtskab med byer såsom Ding Dong Dell, men kommer du udefra, har set den vidunderlige visuelle stil og ønsker en 100 timers rollespilsoplevelse, så kan du godt begive dig ind i spillet uden videre research. Du er Evan, kongen der ikke nåede at blive konge, for din trone bliver revet fra dig af den onde Mausinger inden du overhovedet har nået at sidde på den som konge. Ja, Ni no Kuni II starter med et godt gammeldags statskup, og nu er du på flugt sammen med den mystiske Roland. Dernæst handler Ni no Kuni II: Revenant Kingdom om at genopbygge dit imperium, at finde allierede og til sidst at konstruere et kongerige der gør Ding Dong Dell til skamme. Denne rejse tager dig igennem alle de mange kongeriger, hvor du møder nye venner, bekæmper ondsindede bæster og lærer mere om det kongerige du en dag, forhåbentlig skal regere over.

Man kunne blive narret til at tro, at jeg her beskriver plottet til en episk Hayao Miyazaki-film, og det er netop denne stemning og narrative identitet Level-5 går efter. Hvorimod Ghibli ikke er involveret denne gang, så er flere af de ansatte der har arbejdet hos det legendariske studie sluttet sig til udvikleren, og har hjulpet det til at få det helt særlige præg, der gør at man tænker øjeblikkeligt på klassikere som Chihiro og Heksene, Det Levende Slot og Ponyo På Klippen Ved Havet. Netop det som Miyazaki gør, er at finde balancen imellem det episke og det intime, og denne balance finder Ni no Kuni II øjeblikkeligt. Karaktererne er stereotypiske men troværdige, følelserne er overeksponerede men medrivende - spillet er, rent narrativt, helt igennem japansk, men besidder en nerve der gør det spiseligt for et globalt publikum. At være vidne til Evans rejse er noget ganske særligt, og selvom det hele er bemærkelsesværdigt karikeret føler man med ham, og når rulleteksterne løber over skærmen efter de mange, mange timer i hans selskab, så savner man hans, og resten af slængets, selskab. Det er svært at beskrive præcis hvor magien kommer fra, om ikke andet uden at bruge klichéer og floskler, men ligesom Miyazaki og til en hvis udstrækning Pixar formår at få voksne til at føle sig som børn, så gør Ni no Kuni II: Revenant Kingdom netop dette.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom

Det er godt nok historien, Evans skæbne, der gør at man bliver fanget med det samme, men det er den mekaniske sammensætning af forskellige strukturer der gør at man bliver igennem hele den lange rejse, der meget vel kan tage 60-70 timer (og her taler vi bare om hovedhistorien). Ni no Kuni II: Revenant Kingdom tager sig ud på ganske traditionel vis, om ikke andet hvis du har hang til japanske rollespil. Den store åbne verden navigeres via små chibi-versioner af dine karakterer, og her kan du støde på kampe på bedste Pokémon-vis, rejse fra by til by, finde skatte og hemmelige grotter og alt derimellem. Finder du et sted såsom en grotte eller en by, eller skal du i kamp, så zoomer kameraet ind og lader dig udforske og kæmpe via et tættere tredjepersonsskamera. Byerne er fyldt til renden med sidemissioner, der for det meste sender dig ud igen i den store verden for at finde særlige fjender, samle fortabte genstande op eller at redde kidnappede familiemedlemmer - såmænd ganske standard, men det er så fortrinligt bare at eksistere i Ni no Kunis verden, at selv det at udføre relativt trivielle opgaver bliver til et eventyr for sig. Imens du udfører opgaver, opdager nye kongeriger som del af hovedmissionen eller bare udforsker på livet løs finder du ressourcer, nyt grej til medlemmerne i dit slæng, nye Higgledies (dem kommer vi til) og møder nye fjender på din vej. Ikke bare det, du støder også på større slag du og dine styrker kan indgå i, og du får sågar muligheden for at konstruere dit kongerige i en SimCity-lignende byggedel. Bare det at befinde sig i Ni no Kuni II: Revenant Kingdoms verden er en ganske særlig oplevelse, og med tonsvis af varierede ting at tage sig til, så ryger den ene time efter den anden. Naturligvis introducerer spillet konstant nye afkroge at udforske og nye systemer at mestre, men det bliver heller aldrig for meget, som der traditionelt er hang til i japanske rollespil. Ni no Kuni giver dig dybden, men uden at tage den der øjeblikkelige nydelse fra dig.

Og rent systematisk, så er Ni no Kuni II: Revenant Kingdom en triumf, tag ikke fejl af det. Hvis du synes det første spil var ambitiøst, men måske en kende rodet med sit Pokémon-lignende samlesystem, så er hvert eneste aspekt af den mekaniske oplevelse blevet finpudset i efterfølgeren, og det vi er efterladt med er en slags "greatest hits" af japanske rollespilssystemer, der alle spiller sammen på gnidningsløs vis. I kamp kan du have i alt tre karakterer med, inklusiv dig selv, og disse kan du frit skifte imellem. De har hver deres evner, der naturligvis kan tilpasses, såsom ildkugler, hårde stik, brede sværdslag og andre magiske spidsfindigheder, og du optjener de point du skal bruge for at aktivere en evne ved at slå med dine almindelige våben. Disse kan du have tre af ad gangen, og løbende skal du skifte for at være så effektiv som muligt. Så langt så godt, men her kommer vi til de førnævnte Higgledies, som er efterfølgerens spin på de mange dyr man kunne samle på i det første spil. Higgledies bliver du hurtigt introduceret for i løbet af spillets introduktion. Det er små væsener der hver især består af et bestemt element. Du kan have en række af dem med i kamp, og løbende giver de dig muligheden for at aktivere en bestemt emne. De små hvide kan lave sig om til en kanon, der skyder eksplosive projektiler på dine fjender, de grønne kan give dig nogle livspoint tilbage og de lilla af slagsen kan skyde gigantiske sfærer af energi afsted. Der er tonsvis at vælge imellem, og de stiger i niveau og vokser igennem spillet.

Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant KingdomNi no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant Kingdom
Ni no Kuni II: Revenant Kingdom