Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Bard's Tale

The Bard’s Tale

Den syngende bard er tilbage i et helt nyt eventyr, men har Brian Fargo tjek på hvordan et godt eventyr skal skrues sammen?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I den nye udgave er barden blevet til en generelt brovtende plattenslager, der kan et par ganske nyttige tricks med sin lut. Han har gjort det til en levevej at fremtrylle rotter, som han sender ind i de beværtninger han kommer i nærheden af. Bedst som vært og gæster stikker i et skrig, kan han træde ind og trylle rotten væk igen. På den måde redder han endnu et måltid - og på en god dag også en nat i kromutters favn.

Barden er i grunden ganske godt tilfreds med denne tilværelse - selv om det selvfølgelig er en smule generende, at han faktisk er efterlyst. Derfor er han heller ikke voldsomt begejstret for at blive rodet ind i eventyr, der indebærer udtalt fysisk aktivitet, ja ligefrem risiko for liv og lemmer. Han ender dog med at begive sig ud på en farefuld færd gennem dybe skove, over golde sletter og sne- og isklædte bjerge. Undervejs må han bl.a. kæmpe mod skumle troldmænd, inden han når frem til det tårn, hvor han skal undsætte den skønne prinsesse.

Handlingen udfolder sig rimeligt lineært, selv om der med rund hånd er strøet sidehistorier ud over forløbet. Der er ikke én vej til succes, men en række handlingstråde, der dog bærer samme vej i den store sammenhæng. Personer og figurer man møder tidligt i spillet risikerer således at dukke op senere, og alt efter hvordan barden behandlede dem i første omgang, bliver han senere mødt med imødekommenhed eller ligefrem indædt vrede. Der er f.eks. besætningen på en gård, der har måttet lade livet pga. af bardens noget klodsede omgang med magi. Dyrene vender simpelthen tilbage som zombier - og de er forståeligt nok noget knotne på barden.

Nå, tilbage til barden. Han råder selvfølgelig over en række både lette og tunge våben. Men det er i hans musik og sange hans egentlige styrke skal findes. Efterhånden som handlingen skrider frem, udvider han arsenalet af muligheder for via musikken - med i alt op til 16 sange - at hidkalde væsener, der kan hjælpe ham i kamp eller som kan åbne låse, uskadeliggøre fælder osv.

Denne måde at integrere brugen af magi på i spillet fungerer i hovedsagen ganske fornuftigt. Det kan dog svække barden en smule under kampe, at hidkaldelsen foretages ved at trykke på 3 forskellige taster. Desuden er gameplayet, i kraft af den omtalte engine, ikke i førstepersonsperspektiv. Man ser skuepladsen skråt oven fra, og selv om man kan rotere udsynet frit, afvikles kampene ofte uden optimalt overblik over begivenhederne.

Hvor man i andre titler gennemfører en samtale ved at vælge en sætning, hvorefter man afventer modpartens svar og så gentager øvelsen, behøver man her kun vælge mellem en venlig eller en vrissen sætning. Da barden er noget modvillig over for eventyret, er der langt hen ad vejen kun tale om at man må vælge mellem et vrissent eller et meget vrissent udsagn.

De gange barden vælger den venlige tilgang til kommunikationen, møder han ofte kølighed. I den første beværtning taler han f.eks. høfligt til værtinden, som derefter finder en tallerkenfuld rester og henviser ham til et koldt og ensomt værelse. Hvis han skruer bissen på, henter hun derimod lækkerierne frem - ligesom hun villigt tilbringer natten sammen med ham.

Begivenhederne i Bard’s Tale ledsages af en svulstig fortællerstemme, der udlægger bardens ikke altid heldige gerninger som storslået heltedåd. Barden selv er noget irriteret over fortællerens vås, så der udfolder sig jævnligt skænderier mellem barden og fortællerstemmen.

The Bard’s Tale har hentet stor inspiration fra folkloren på Orkney-øerne, og både sangene og underlægningsmusikken virker yderst autentisk. Jeg skænker derfor med stor fornøjelse - og nydelse - et glas Highland Park fra et destilleri på Orkney-øerne, og sætter mig foran fjernsynet for at lade mig suge ind i bardens underholdende univers.

The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
The Bard's Tale
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Forfriskende humor med veloplagt ironisk distance til rollespils-genren.
-
Spillets motor sætter grænser for de visuelle udfoldelser, så det f.eks. er svært at bevare overblikket under kampe.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The Bard’s TaleScore

The Bard’s Tale

ANMELDELSE. Skrevet af Carsten Skov Teisen

Den syngende bard er tilbage i et helt nyt eventyr, men har Brian Fargo tjek på hvordan et godt eventyr skal skrues sammen?

The Bard's Tale

The Bard's Tale

PREVIEW. Skrevet af Thomas Nielsen

Gårsdagens kendte skjald får endnu en omgang i nye digitale kredse. Thomas Nielsen har fundet guitaren frem.



Indlæser mere indhold