Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Swords of Ditto

The Swords of Ditto

Dette sværd svinges bedst i fællesskab. Men uanset hvordan du svinger det, så er det et charmerende sving.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Tegneserier sænker vores forsvar. Der opstår en nærmest usagt forventning om, at når noget er tegnet og ser sødt ud, så henvender det sig til børn. Jeg mistænker det til at være grunden til, at mange ikke gider give serier som South Park og The Simpsons en chance - eller nye formidable shows som Bojack Horseman og Rick and Morty. De tænker, at det er for barnligt. Det er shows, der har mere at sige om vores verden, samfundet vi lever i, og hvordan vi behandler hinanden - ja, de formår endda at kommentere på vores overfladiske materielle vej til lykke, hvilket virkelig kan sætte gang i den eksistentielle krise. Det her er kloge shows med noget på hjertet. Shows der formår at slå endnu hårdere igennem hos mig, netop fordi de er tegnede. Først sænker de mine barrierer ved at have en talende hest i hovedrollen - så slår de mig helt omkuld ved at gøre selvsamme hest til en af de mest selvdestruktive karakterer på fjernsynet.

Der er nogle af os, der har forstået, hvordan man kan finde noget af den bedste satire i tegnede værker. Jeg formoder, at ved at du læser disse ord, så er du en af dem. En af dem, der har set forsiden til The Swords of Ditto - eller måske set en kort trailer med gameplay - og i stedet for at slå det til side som: "det er sikkert for børn", så har det fanget din opmærksomhed. Du har sikkert også fanget genialiteten i Adventure Time, og med det samme tegnet paralleller. For The Swords of Ditto er et kønt spil. Et charmende spil, men på intet tidspunkt er det et let spil. Mit forsvar var sænket da jeg gik ind til det, og det straffede spillet hurtigt.

The Swords of Ditto
The Swords of DittoThe Swords of DittoThe Swords of Ditto

Swords of Ditto er et Roguelike, hvilket spillet gør klart fra begyndelsen. Du vågner op på stranden som en dukkelignende figur, og får hurtigt fingrene i sværdet Ditto. Med det udfordrer du med det samme den onde hersker, Mormo, der sørger for at holde den lille befolkning på øen i konstant undertrykkelse og frygt for monstre. Det er ikke nogen lang kamp, der udspiller sig. Omvendt er den humoristisk kort, da du er nedlagt efter første slag, og væk er personen, du vågnede som på stranden... for altid. For i sand roguelike-stil, så dør din karakter permanent, og i The Swords of Ditto, vil der desuden gå hele 100 år, før den næste egnede kæmper bliver født, som kan svinge sværdet på ny. Derfor mister du alle dine indsamlede klistermærker (de giver dig små buffs (igen, det er forklædt som et sødt spil)), alt dit indsamlede legetøj og alle dine snacks til turen. Nogle dødsfald er bestemt hårdere end andre, men det er jo naturen for roguelikes. Du beholder dine penge, men det er en lille trøst, og betød faktisk bare, at jeg var sparsom med at bruge dem, så jeg rendte konstant rundt med lommen fuld af guld konstant.

Når du har trukket dit sværd på ny, vil spillet fortælle dig, hvor lang tid du har indtil dit store møde med Mormo. Jeg spillede selv på normal, hvilket betød, at spillet gav mig 5 dage - dagene går relativt hurtigt - mens det blev sænket til 4 dage, hvis jeg spillede med en ven. På de dage har man fri leg. Man kan endda vælge at gå i seng, hvilket skubber tiden frem til kampen mod Mormo... en taktik jeg ikke kan anbefale, for hun er en udfordring. Bare det at nå toppen/bunden af hendes hus er en udfordring, der kræver det rette udstyr, en god mængde snacks i tasken og en lille portion held. I stedet anbefaler jeg - og spillet - at du går på jagt efter udstyr og forsøger at svække Mormos kræfter. Spillet fortæller dig, hvor de rigtige grotter er, og hvis du sigter efter at nå dem alle, har du ikke tid til at lalle for meget rundt.

The Swords of Ditto
The Swords of DittoThe Swords of DittoThe Swords of Ditto

I klassisk roguelike-stil, så ændrer verdenen sig også efter hver død - der er trods alt gået 100 år siden sidst, så det er kun naturligt, at det hele har ændret sig lidt. Variation er der også en overflod af i monstrene du kæmper. Selve kampsystemet er næsten en anelse for simpelt; du slår med firkant, ruller på rund, og kan skyde med trekant. Men variationen i fjender gør op for den manglende dybde i kampsystemet. Det gælder om at læse de forskellige fjender, læse deres angrebsanimation, for hver gang du bliver ramt, kan det mærkes. Men i takt med du stiger i level, vil monstrene du møder ikke også kun blive stærkere. Nye ansigter vil vise sig, hvilket betyder, at du konstant skal lære nye monstre at kende. Det er en fornøjelse pludselig at stå foran en ny fjende; man har måske indsamlet en masse siden sin sidste død, hvorfor man meget gerne vil forblive i live; og så være rædselsslagen for, hvordan denne nye fjende angriber. Tør man gå tæt på den? Bør jeg blive på afstand?

Endnu sjovere er den oplevelse, når du tager beslutningen med en ven. Spillet føles nærmest designet til at spille med en kammerat på sofaen ved siden af dig. Skulle du dø, kan din ven give halvdelen af sit liv til dig, og holde kampen kørende. En uhyggelig dejlig joker at have i baghånden. Desuden deler I alt exp. og snacks imellem jer, så man kæmper ikke om at nakke flest monstre. Man hjælpes ad. Spillet kan sagtens spilles alene - størstedelen af min tid med spillet blev tilbragt alene - men min bedste tid med spillet blev tilbragt med en ven.

The Swords of Ditto kommer dog ikke i mål uden enkelte problemer undervejs. Var der mange fjender på skærmen samtidig, kunne frameraten falde til kravlende hastigheder, og to gange stoppede det uden varsel og sendte mig tilbage til Playstation-menuen. En irriterende oplevelse i alle spil, men i et roguelike som The Swords of Ditto kan det være rædselsvækkende. At være midt i et godt løb, kun for at blive dræbt af en fejl er et nyt niveau af irriterende. Så tager man en dyb indånding og lægger kontrolleren fra sig i nogle timer.

Swords of Ditto nydes bedst med pauser. Sæt dig for - helst med en ven/kæreste/veninde ved siden af dig - at lave ét eller to løb til din død, og forbered dig på, at intet varer evigt. Du kan have skabt den bedste kriger fyldt med stærkt legetøj og kraftige klistermærker, men du kommer maksimalt til at være i selskab med karakteren i fem dage. Så gå på eventyr i dette charmerende univers, men sænk ikke din barriere. For så er du død, og kommer ikke til at se din karakter igen... nogensinde.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Grafikken, sjovt med en ven, udfordrende, variationen af fjender.
-
Fald i framerate.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The Swords of DittoScore

The Swords of Ditto

ANMELDELSE. Skrevet af Anders Baad Mai

Dette sværd svinges bedst i fællesskab. Men uanset hvordan du svinger det, så er det et charmerende sving.



Indlæser mere indhold