Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Ash of Gods: Redemption

Ash of Gods: Redemption

Her er strøget gudernes aske udover samtlige elementer indenfor det taktiske rollespil. Den himmelske spiloplevelse indfinder sig dog ikke helt.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Denne anmeldelse starter i 2004. Eller, ja, den er skrevet til formålet for nylig, men baggrunden begynder helt tilbage i 2004. Der spillede en ung Søren Svanhof et spil ved navn Etherlords 2. Som spirende fan af de turbaserede strategispil som Heroes of Might & Magic faldt Etherlords 2 lynhurtigt i god jord, effektiviseret af dets brug af både en spillekortsmekanik og lette rollespilselementer. Sidenhen har jeg udforsket det turbaserede strategiske rollespil på tværs af grænser, og er ankommet til kysten hos både Front Mission, Ogre Battle: The March of the Black Queen, Mercenaries Saga-serien og The Banner Saga. Nej, jeg har faktisk aldrig spillet Final Fantasy Tactics. Ja, det er en fejl i min opdragelse.

Nuvel, hvad har alt det her med Ash of Gods: Redemption at gøre? Jo, jeg har set frem til denne russisk-skrevede epik, netop fordi den synes at tilbyde et orgie af de bedste elementer fra samtlige af de lækre titler jeg netop har nævnt. Det vidde arealer fra Front Mission, den store episke fortælling fra Ogre Battle, den stærke karakterdrevne historie fra Mercenaries Saga, og den elegante håndtegnede præsentation fra The Banner Saga. Det præsenterer sig selv som et spil for kendere, der kræser for fans af genren som jeg selv. En slags kulmination af alt det bedste gennem tiden. Denne Greatest Hits-idé låner ligeså fra Etherlords 2, som vel egentlig lånte stærkt fra Magic: The Gathering, med tilføjelsen af et spillekortselement.

Ash of Gods: Redemption
Ash of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: Redemption

Udviklerne præsenterer Ash of Gods: Redemption som en hybrid mellem et collectible card game, et taktisk turbaseret rollespil og et roguelike, hvorpå alle dine karakterer er i fare for at stille træskoene på alle tidspunkter i spillet - hvilket ikke helt passer, men mere om det senere - og styrker derved følelsen af velkendte spilelementer i et nyt miljø. Det er sku lidt rart, synes jeg. Det er hyggeligt. At skabe spil behøver ikke nødvendigvis at betyde at man skal innovere og revolutionere hver evigt eneste gang. At tillåne sig elementer - og selvfølgelig præge dem til fordel for egen produktion - er der absolut intet galt med.

Ash of Gods: Redemption tager sig ud i et dystert, middelalderligt univers, befængt med royale intriger, politik og, ikke mindst, magi. Her er heller ikke sparet på dommedagsscenarierne. Spillets historie foregår endda som en af disse profetier er ved at ske fyldest. Den dæmoniske og altødelæggende høst har ramt Terminus. The Reaping er atter igangsat, af mystiske, men meget åbenlyse, kræfter. Som spiller, er det dit job at navigere rundt i en krakelerende verden, med en temmelig omfangsrig rolleliste i hånde. Historien er fortalt i mindre kapitler, og hvert kapitel omhandler en ny eller tilbagevendende karakter, som har et mål i det enkelte kapitel. Det er forholdsvist lineært, men med hvert valg kommer ligeledes et fravalg. Det giver Ash of Gods: Redemption god genspilningsværdi, og er noget jeg synes at have manglet fra tidligere spil i genren.

Selvom du ikke har mulighed for at skabe din egen karakter, er der stadig rig mulighed for at influere de fastsatte personer spillet tilbyder. Her er både et udstyrssystem og muligheden for at opgradere evner, livspoint og energipoint - den pøl af point du bruger til, ja, diverse evner, men også til bevægelse i kamp. Hver karakter er også udstyret med en klasse, som vi kender det fra andre rollespil, med hver deres fordele og ulemper. Desuden har hvert kapitel et specielt spilsystem knyttet til den hovedkarakter kapitlet omhandler; som Thorn Brenin skal du sørge for ikke at løbe tør for strix-sten, og som Hopper Rouley skal du hele tiden holde den forbandelse du har på dig under kontrol, for eksempel. Det tilbyder endnu en dybde til et allerede tilsyneladende dybt spil.

Ash of Gods: Redemption
Ash of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: Redemption

Jeg bliver også nødt til at slå et slag for lydsiden. Den er intet mindre end fantastisk, og for et spil der ikke blot er selvudgivet, men samtidig også er produceret på et relativt lille budget, så er det imponerende så betagende og velkomponeret musikken er. Adam Skorupa, Krzysztof Wierzynkiewicz og Michał Cielecki skal have stor ros herfra. Sidstnævnte er dog veteran fra mange store titler, anerkendt netop for deres musik - det tæller The Witcher og EVE Online - så at kvaliteten er i top, er måske ikke en overraskelse. En kærkommen gestus alligevel, i en spilverden hvor det er blevet in at satse på overdreven brug af storhits fra rockmusikkens verden, og udkørte violinfald i stil med Hans Zimmer, i stedet for originale kompositioner.

Ja, jeg er en person med holdninger, og her kommer endnu en - til trods for den påståede dybde og den hybride tilgang AurumDust har haft til deres produktion, holder det ikke helt til et 10-tal linjen over. Jeg mærker ligesom en vis ufærdighed ved en del af spilsystemerne, som er gjort på denne måde til fordel for kvantitet frem for kvalitet. Det smager lidt af at selskabet gerne ville have et par lækre modeord at smide i deres pressemeddelelser, og forsøgte hellere at give spillet en unik genrebetegnelse end en reel, konkret genre. Spillekortssystemet er et godt billede på denne problematik. Du har X antal kort, der alle sammen gør noget enkeltstående, udefrakommende, som umiddelbart ikke kan kombineres med andre kort eller evner. Du aktiverer dem, der sker noget, modstanderens tur. Disse kort låser du op for ved at samle stykker af dem, både ved at vinde kampe og tilkøbe dig disse brudstykker hos diverse sælgere, og det viser sig i sidste end der ikke er så frygtelig mange varianter. Det føles ret fladt, desværre.

Jo længere jeg dykker ned i historien, jo mere synes den også at minde om netop The Banner Saga, for hvilken spillet i sig selv læner sig op af i nu ikke blot visuel præsentation. Jeg forstår at det fornævnte duologi (snart trilogi) er en varm kartoffel for genren i øjeblikket, ligeså da det første spil udkom, og Ash of Gods: Redemption vil virkelig gerne placerer sig i medvinden for den. Det kommer dog med en pris. I starten af anmeldelsen gjorde jeg det klart at innovation og nytænkning ikke altid er nødvendigt for at skabe et solidt spil, og det holder stadig stik. Pointen var dog at det var nødvendigt at formå at omforme de elementer man nu en gang låner, til sine egne. Ash of Gods: Redemption ligger tæt på grænsen til blot at være et re-skin af The Banner Saga, og ikke sin egen helhed. Bevares, det er et yderst gennemført re-skin, hvis man tager teten hele vejen derhen.

Ash of Gods: Redemption
Ash of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: RedemptionAsh of Gods: Redemption

Dette taget i betragtning, er Ash of Gods: Redemption dog stadig en dejlig oplevelse for spillere der er bekendt med genren, og som holder af det langsommere men mere strategiske gameplay. Der er ingen overraskelser hvad angår kampsystemet. Der skiftes mellem spilleren og modstanderen, hvor I skiftevis rykker en figur hver, ligesom i et spil skak. Det er muligt at rykke og bruge en evne, men ikke at bruge en evne og så bevæge sig. Dog er der specielle evner som ikke afslutter turen, hvilken betyder du kan bruge sådan en evne, bevæge dig, og så bruge en afsluttende evne. Modstanderen har præcist samme vilkår. Finder du dig veltilpas med tur-baseret rollespil, vil der absolut ikke være nogen overraskelser.

Det er oprigtigt nok det mest sigende der er at... sige... om Ash of Gods: Redemption. Det er et solidt taktisk rollespil, uden nogen store overraskelser, til trods for hvad AurumDust synes at have lovet. Det er ikke et dårligt spil, imidlertid langt fra, men det er ikke et spil der sætter industrien på den anden ende. Det er et par regnvejrsdage i maj, hvor man lige skal have udfordret den taktiske sans, og det er der intet i vejen med.

Ash of Gods: Redemption
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Flot visuel præsentation, imminent lydside, dybe karakterer, interessant fortælleteknik, god genspilningsværdi
-
Låner for meget, nogle af spilsystemerne synes flade, historien er en tøddel uoriginal.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Ash of Gods: RedemptionScore

Ash of Gods: Redemption

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Her er strøget gudernes aske udover samtlige elementer indenfor det taktiske rollespil. Den himmelske spiloplevelse indfinder sig dog ikke helt.

Indlæser mere indhold