LIVE
HQ
logo hd live | The Dark Pictures: House of Ashes
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pillars of Eternity 2: Deadfire

Pillars of Eternity 2: Deadfire

Intet mindre end en formidabel kraftpræstation. Obsidians æble falder omsider langt fra stammen, og får lov at blomstre til sit eget, unikke træ.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ
HQ

Og derfor brugte jeg uanede mængder af mine spirende teenageår på at drikke bajere, ryge hash og spille Dungeons & Dragons. Hov, hej, kære læser! Ja, denne anmeldelse starter in medias res, fordi jeg er efterhånden træt af at skrive skæve introduktioner til alting. Det springer vi over denne gang, og går direkte til behandlingen af hvad jeg håber bliver årets store rollespilsoplevelse, Pillars of Eternity 2: Deadfire. Spillet begynder nemlig på præcis samme måde - forståeligt når der er tale om en direkte fortsættelse - hvilket tilbyder den samme forvirrede oplevelse som at læse en anmeldelse uden introduktion. Forskellen ligger dog i, at et sådant virvar faktisk slår en flot tematisk tone an for spillet.

Man bliver, bogstaveligt talt, smidt direkte overbord og ind i handlingen. Der forefindes en ekstrem forkortet udgave af det første spils historie som indledning, men ellers fortsætter spillet der hvor man slap. Når det er sagt, så forudsætter det også at man har spillet den første del. Spillet tilbyder endda muligheden for at importere sine gemte data fra forgængeren. Bevares, man kan sagtens begynde sin rejse som verdensomsejlende eventyrer uden nogen forforståelse for hvad Caed Nua er, hvem Edér er, hvorfor der trasker en gigantisk grøn statue rundt og stjæler folks sjæle, men det efterlader et kæmpe hul i den dybere indsigt i den nye historie fortalt. Hvilket egentlig er lidt synd, da Pillars of Eternity 2: Deadfire på næsten alle mulige måder er langt bedre end sin forgænger, og at skulle hive sig igennem 1'eren først kan forekomme som mere en opgave fremfor en nydelse, blot for at få lov til at opleve efterfølgeren til fulde. Jeg skal forsøge ikke at afsløre for meget, netop fordi Pillars of Eternity-duologiens kraft ligger i historiefortællingen. Det inkluderer både den åbenlyse handling, men ligeså de udfordringer og overraskelser der venter spilleren i Eora.

Pillars of Eternity 2: Deadfire

Ikke desto mindre, formår Deadfire at fortælle en historie med langt større armbevægelser end sin forgænger, i kraft af ikke at være låst fast af at skulle introducere en ny verden. Jeg følte mig fra starten på kanten til episke stridigheder og store omvæltende begivenheder. Udgangspunktet for din rejse er at jagte en gigantisk statue besat af en gud der før begyndelsen af spillets fortælling, vækkes til live og dræber dig. Genoplivet og udsendt af den resterende stab af bekymrede guder, skal du nu repræsenterer Berath, dødens og reinkarnationens gudinde, og jagte Eothas, statuen der støvsuger alle sjæle den nærmer sig. Denne jagt danner grobund for ikke blot et møde med den omfattende, og noget skrupuløse, Vallain Trading Company men ligeså foreningen af en republik på Deadfire øhavet.

Det mekaniske, spilsystemerne, sætter også de to spil milevidt fra hinanden, selvom kernen er intakt. Inventarsystemet er mere åbent, mere tilgængeligt, bedre struktureret - hvor man i etteren skulle gennem flere forskellige menuer for at få adgang til sit fælles lager, kan det hele her tilgås med et enkelt museklik. Måden du anvender og erhverver evner, trolddom og formularer er blevet mere gennemskuelig. Når en karakter stiger i niveau, får man adgang til et forgreningssystem der viser hvilket evner der hænger sammen, og hvilke man skal opgradere for at adgang til lige den specifikke evne man ønsker. De aktive og passive færdigheder har fået sig en flot ny frisure, endnu en gang til fordel for tilgængeligheden og gennemskueligheden. Der ankommet en række nye færdigheder, såsom religionshistorie og viden om magi, som giver mulighed for at personliggøre alle dine rejsefæller yderligere. Omdømmesystemet har også fået en overhaling for det bedre, i det man nu kan se helt præcist hvem der kan lide dig (og hvem der ikke kan). Det gælder ligeså for dine rejsefæller, og disse indbyrdes forhold kan have fæle konsekvenser (eller overraskende resultater) jo dybere man dykker i spillets handling.

Kampsystemet er blevet mere maksimalistisk, og mere åbenlyst. Livspoint vises som en række farvede kasser i stedet for små prikker, og nedtællingen til aktivering af evner bliver vist med et stort ikon på skærmen. Ligeså kamp generelt, som stadig foregår i realtid med mulighed for at pause hvornår det skulle være, har fået sig et visuelt løft. Med tilføjelsen af de såkaldte Power Levels bliver de evner og den magi du flittigt brugte på de tidlige niveauer heller ikke længere overflødiggjort. Jeg kunne have håbet at den helt store faldgrube fra forgængeren - den kunstige intelligens - også havde fået sig et meget tiltrængt løft, men ak, træerne gror ikke helt ind i himlen. Eller skulle jeg sige, bølgerne slår helt op til skyerne. Min dybe rolleliste af unikke karakterer formår stadig at sidde fast i hjørner, mellem en allieret og væggen, og ønsker stadig at løbe hele kortet rundt for at flankere en modstander, i stedet for at tage den logisk korteste (og tilgængelige) vej.

Nuvel, når jeg så udførligt har manuelt navigeret alle fem holdkammerater i stilling, og detaljestyret deres angrebsordre til sejr, så kan jeg så nyde lange, spændende, karakterbyggende samtaler med hver eneste af dem. Så går det hele nok alligevel, ikke sandt? Deadfire formår nemlig, præcis som det første spil gjorde, at undskylde en del problemer med et helt igennem fantastisk vidt og bredt persongalleri, der reagerer ligeså meget på hinanden som på spillerens valg. Ikke sagt at den teknisk-udregnende spiller skal føle sig overset! Deadfire introducerer nemlig et multi-class system, noget der ikke var tilstede i etteren. Dette både for spillerkarakteren men ligeså de fæller man tager med på sin vej og det åbner op for helt nye muligheder og sammensætninger. Et konteksteksempel er vel på sin plads; Serafen, en søfarende Orlan med både krigeriske og clairvoyante evner, kan nu tage fordel af begge dele, hvis du vælger den mulighed når du indlemmer ham i dit mandskab. Skal Serafen være barbarian eller cipher, eller begge dele? The choice is yours! Selvfølgelig er der visse ulemper ved at påføre to klasser på en enkelt karakter - langsommere progression, færre adgang til evner fra hvert enkelt klasse - men kombinationsmulighederne efterlader skam ligeså fordele og nye taktiske muligheder.

Pillars of Eternity 2: Deadfire

Nå, hvor kom jeg fra? Nå ja, bølger!

Det åbne hav er endnu et mægtigt våben i spillets allerede propfyldte arsenal. Velkendte i Eora har allerede opdaget, bare ud fra undertitlen, af Pillars of Eternity 2 foregår i øhavet Deadfire. Det betyder at for at komme frem og tilbage, skal man bruge en båd. En robåd rækker dog som en skrædder i helvede, så allerede fra starten får man som spiller tildelt en mindre frigat, samler sig en besætning, og de lystige sørøverdage (hvis man vælger at være det) kan begynde. Jeg vil ærligt indrømme at jeg og mit mandskab drev milevidt fra hovedhistorien i min udforskning af Deadfire. At udstyre dit skib, finde passende mandskab, anskaffe sig en flåde, anskaffe mere mandskab, er en herlig distrahering fra den sædvanlige rollespilstrummerum. Det udspiller sig nærmest som i Faster Than Light, med evner der forbedrer sig jo mere de bruges og administrering af mange forskellige spise- og drikkevarer.

Jeg bliver dog nødt til at tage et kontroversielt ord i min mund, eller snarere, taster det i min anmeldelse - open world. Deadfire er en afart, dog. En slags semi-open world, hvor du bevæger dig fra begivenhed til begivenhed der udspiller sig som en blanding mellem aktiv kamp, skattejagt og visual novel, i modsætning til den mere begrænset enkelt-område udforskning fra forgængeren. Du bruger dine og din gruppes færdigheder til at ændre udfald og erhverve dig fordele i en nærtstående kampsituation, eller måske snildt undgå kamp for at udforske en given ø uforstyrret. Deadfire rummer en stor række øgrupper, så man løber ikke tør for tempelruiner, vilde stammesamfund eller mystiske handelsrejsende lige foreløbig.

Med sejlads kommer selvfølgelig også søfartskamp, og her viser Deadfire desværre en af sine få svagheder. Skibskamp bliver derimod lynhurtigt ensformigt. Søger du som kaptajn søslag på afstand, udspiller det sig som en tur-baserede serie af billeder og tegninger, hvor du og din modstander skiftes om at tage træk. Det ender dog med at du gentager de samme tre træk igen og igen, indtil en af jer vinder. Affyr styrbordskanoner, kovending, positionering, affyr bagbordskanoner, stagvending, positionering, og gentag i en uendelighed. Bogstaveligt talt. Uden noget videre animeret visuelt sidestykke, bliver søfartslag bare... en søvndyssende serie af klik og stilbilleder. Bevares, du kan vælge hvilket slags skud du vil affyre, men det er også den dybde du får tilbudt.

Af samme årsag, har Obsidian også tilføjet muligheden for at kunne borde, eller at blive bordet. I kraft af at spillets kampsystem er i real-tid, hvad angår slag ansigt-til-ansigt, bliver man hurtigt overvældet, og tvinges til at lægge en lynstrategi. Desværre forholder det sig ofte at man konsekvent er i undertal, og det gør bordingskampe urealistisk udfordrende, selv på lavere sværhedsgrader. Så alt i alt, bliver skibskamp i det hele taget en lettere lunken omgang - og det er ikke kun fordi øhavet Deadfire primært befinder sig i et tropisk klima.

Pillars of Eternity 2: Deadfire

Der hvor mit iskolde Thomas Treo-lignende hjerte bliver varmet godt og grundigt op dog, er når jeg ligger øre til lydsiden i spillet - både hvad angår musikken og reallyden. Pillars of Eternity havde et lydspor der var skåret direkte ud af fossilet kaldet Baldur's Gate. Som så meget andet ved Pillars of Eternity 2: Deadfire formår Justin Bell her at bryde med den forblændet kærlighed til de gamle BioWare epikker, og skaber et lydunivers der stadig bærer inspirationen på ærmet, men ikke desto mindre er originalt og ligeså eksotisk som omgivelserne. Bongotrommer indfinder sig under kamp, olietrommer ligeså, og sammenkoblet med det orkestrale, giver det en vild, anderledes stemning. En mindre grålig lyd end forgængeren, tiltrængt til et mindre gråligt miljø. Reallyden er skarp, velvalgt og divergerende, specielt nødvendigt med så meget fokus på sabler, forladere, espingoler, pistoler, og kanoner.

Pillars of Eternity 2: Deadfire er gået hen og blevet sit eget spil, hvilket er en meget sund udvikling - specielt nu hvor Obsidian allerede har afsløret at der kommer hele tre udvidelsespakker inden året er omme. Deadfire derimod har indkørt (næsten) alle de forbedringer som jeg selv og det forrige spil i duologien skreg efter. Helheden er i det hele taget ufattelig stærk, og jeg kan roligt sige at dette er en af de store rollespil man snildt kommer til at kaste hundredvis af vågne timer efter.

Det var vist også de sidste flatterende fraser jeg kunne ryste ud af ærmet i denne omgang. Computerrollespillet er for alvor tilbage på radaren, og Deadfire ligger lunt i svinget til at blive endnu en succes efter det fantastiske Divinity: Original Sin II der udkom sidste år. Uanset giver jeg los, og ensretter faldet så afdriften giver mig lynknob fremad. Mød nye eventyr på de store have!

HQ
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Grundigt opdaterede spilsystemer, episk og medrivende fortælling, anderledes og spændende spilverden, vellykket kobling mellem forskellige genrer, masser af dybde og brugertilpasning
-
Søfartsslag bliver hurtigt ensformige, den kunstige intelligens halter stadigvæk
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Pillars of Eternity 2: DeadfireScore

Pillars of Eternity 2: Deadfire

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Intet mindre end en formidabel kraftpræstation. Obsidians æble falder omsider langt fra stammen, og får lov at blomstre til sit eget, unikke træ.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.