Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Forgotton Anne

Forgotton Anne

Med et ydre som en Studio Ghibli-film og et hjerte af guld leverer Forgotton Anne trods enkelte svagheder en ganske fortryllende oplevelse.

  • Tekst: Ketil Skotte

Facebook
TwitterReddit

I den Nobelprisvindende forfatter Kazuo Ishiguros dystopiske kærlighedsroman Never Let Me Go siges det, at alle de tabte eller glemte ting ender i den afsides flække, Norfolk. Tanken er romantisk, men som romanens centrale karakterer vokser op, må de sande, at den slags overtro ikke hører hjemme i den virkelige, voksne verden. Men hvad nu hvis et sådant sted rent faktisk eksisterede? Det gør det i danske ThroughLine Games debutspil med den spøjse titel, Forgotton Anne. Vores hovedperson, Anne, er den såkaldte enforcer i The Forgotten Realm, hvor glemte genstande fra den virkelige verden sendes hen og i denne proces samtidig bliver besjælet, hvilket betyder, at verdenen er befolket af talende køleskabe, pistoler, tørklæder og fyldepenne - for nu bare at give et par eksempler. Annes opgave er på bedste Blade Runner-manér at opsnuse og om nødvendigt afsjæle borgere - eller Forgotlings, som de hedder - der truer samfundets sikkerhed generelt og konstruktionen af en bro, der skal muliggøre passage til den virkelige verden, specifikt. Hun får sine ordrer fra den enerådige leder, Master Bonku, der sammen med Anne er den eneste menneskelige beboer i The Forgotten Realm. Scenen sættes flot med en gennemført intro, der munder ud i spillets egentlige udgangspunkt: Rebellerne har angrebet hovedbanegården, og Anne vækkes fra sin søvn og sætter straks efter dem.

Forgotton Anne
Forgotton AnneForgotton AnneForgotton Anne

På trods af det overordentligt fantasifulde udgangspunkt er banedesignet i Forgotton Anne meget jordnært. Alle elementer er placeret logisk i forhold til hinanden og regeres af de samme naturkræfter som vores virkelighed. Dette er delvist en konsekvens af, at Anne ikke kan dø, hvilket umuliggør brugen af abstrakt banedesign som for eksempel svævende platforme. Det er ikke fordi hun på nogen måde er usårlig, men da spillet i høj grad handler om at sætte dig i Annes sko, mente ThroughLine, at man bedst bevarede indlevelsen på denne måde. Det fungerer til tider, men andre gange virker beslutningen hæmmende og i spillets sidste timer, er der flere steder, hvor Anne kan falde op mod 50 meter ned uden at tage skade, hvilket lidt annullerer designvalget i min optik. Til gengæld er der noget befriende kompromisløst over denne tilgang til banedesign, og ønsket om - og viljen til - at gøre tingene på deres egen måde gennemsyrer heldigvis ThroughLines debutspil. I en tid hvor minimalistisk historiefortælling fylder mere og mere på indiescenen, er Forgotton Anne ord- og dialogtungt, og styringen bringer minder om den tunge og naturalistiske stil fra for eksempel Oddworld eller Prince of Persia. Bedst af alt er - selvfølgelig, fristes jeg til at sige - billedsiden, for det kræver ikke mange øjeblikke at falde pladask for den utrolig gennemførte visuelle stil, som bringer spillets detaljerede miljøer til live med en stemning så tyk som den tætteste tåge. Det er Studio Ghibli møder film noir, men Forgotten Anne har stadig helt sit eget udtryk.

Til at akkompagnere de smukke billeder leverer Peter Due et smukt (og fuldt orkestreret) soundtrack, og stemmeskuespillet har generelt et rigtig højt niveau. Tilsammen skaber disse elementer et noget nær optimalt udgangspunkt for at skabe en eventyrlig, men også overraskende mørk fortælling om at finde sin rette plads i verden. Det er ikke en voldsomt uforudsigelig historie primært fordi, den benytter en del klassiske troper fra sci-fi genren, men det afholder ikke Forgotton Anne fra at være både medrivende, morsomt og ganske rørende, hvilket ud over den fremragende audiovisuelle del også skyldes et fint tegnet persongalleri. I den altoverskyggende hovedrolle er Anne både handlekraftig og magtfuld, men også uvidende, usikker og sårbar. Hun lever en isoleret tilværelse og færdes kun sjældent blandt de mange sære, besjælede genstande, som hun møder igennem historiens 5-7 timer. Der er den mystiske oprørsleder Fig, den suspekte fyldepen Quill og min personlige favorit, Inspector Magnum. En skydegal revolver med næsegrus beundring for Anne og en fremtoning, der lander et sted imellem Dirty Harry og Will Arnetts Arrested Development-karakter, Gob. Det er et mildest talt farverigt ensemble, og det taler for animatorernes, manuskriptforfatternes og stemmeskuespillernes evner, at det hele rent faktisk ender med at fungere så overbevisende, som det nu engang gør. For at personliggøre historien og få spilleren til at identificere sig endnu mere med Anne, er det jævnligt muligt at vælge forskellige svarmuligheder. Tanken er god, men desværre er disse til tider kilde til lidt akavede dialogudvekslinger, hvor karakterernes reaktion ikke passer helt til ens svar.

Forgotton Anne
Forgotton AnneForgotton AnneForgotton Anne