Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Forgotton Anne

Forgotton Anne

Med et ydre som en Studio Ghibli-film og et hjerte af guld leverer Forgotton Anne trods enkelte svagheder en ganske fortryllende oplevelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

I den Nobelprisvindende forfatter Kazuo Ishiguros dystopiske kærlighedsroman Never Let Me Go siges det, at alle de tabte eller glemte ting ender i den afsides flække, Norfolk. Tanken er romantisk, men som romanens centrale karakterer vokser op, må de sande, at den slags overtro ikke hører hjemme i den virkelige, voksne verden. Men hvad nu hvis et sådant sted rent faktisk eksisterede? Det gør det i danske ThroughLine Games debutspil med den spøjse titel, Forgotton Anne. Vores hovedperson, Anne, er den såkaldte enforcer i The Forgotten Realm, hvor glemte genstande fra den virkelige verden sendes hen og i denne proces samtidig bliver besjælet, hvilket betyder, at verdenen er befolket af talende køleskabe, pistoler, tørklæder og fyldepenne - for nu bare at give et par eksempler. Annes opgave er på bedste Blade Runner-manér at opsnuse og om nødvendigt afsjæle borgere - eller Forgotlings, som de hedder - der truer samfundets sikkerhed generelt og konstruktionen af en bro, der skal muliggøre passage til den virkelige verden, specifikt. Hun får sine ordrer fra den enerådige leder, Master Bonku, der sammen med Anne er den eneste menneskelige beboer i The Forgotten Realm. Scenen sættes flot med en gennemført intro, der munder ud i spillets egentlige udgangspunkt: Rebellerne har angrebet hovedbanegården, og Anne vækkes fra sin søvn og sætter straks efter dem.

Forgotton Anne
Forgotton AnneForgotton AnneForgotton Anne

På trods af det overordentligt fantasifulde udgangspunkt er banedesignet i Forgotton Anne meget jordnært. Alle elementer er placeret logisk i forhold til hinanden og regeres af de samme naturkræfter som vores virkelighed. Dette er delvist en konsekvens af, at Anne ikke kan dø, hvilket umuliggør brugen af abstrakt banedesign som for eksempel svævende platforme. Det er ikke fordi hun på nogen måde er usårlig, men da spillet i høj grad handler om at sætte dig i Annes sko, mente ThroughLine, at man bedst bevarede indlevelsen på denne måde. Det fungerer til tider, men andre gange virker beslutningen hæmmende og i spillets sidste timer, er der flere steder, hvor Anne kan falde op mod 50 meter ned uden at tage skade, hvilket lidt annullerer designvalget i min optik. Til gengæld er der noget befriende kompromisløst over denne tilgang til banedesign, og ønsket om - og viljen til - at gøre tingene på deres egen måde gennemsyrer heldigvis ThroughLines debutspil. I en tid hvor minimalistisk historiefortælling fylder mere og mere på indiescenen, er Forgotton Anne ord- og dialogtungt, og styringen bringer minder om den tunge og naturalistiske stil fra for eksempel Oddworld eller Prince of Persia. Bedst af alt er - selvfølgelig, fristes jeg til at sige - billedsiden, for det kræver ikke mange øjeblikke at falde pladask for den utrolig gennemførte visuelle stil, som bringer spillets detaljerede miljøer til live med en stemning så tyk som den tætteste tåge. Det er Studio Ghibli møder film noir, men Forgotten Anne har stadig helt sit eget udtryk.

Til at akkompagnere de smukke billeder leverer Peter Due et smukt (og fuldt orkestreret) soundtrack, og stemmeskuespillet har generelt et rigtig højt niveau. Tilsammen skaber disse elementer et noget nær optimalt udgangspunkt for at skabe en eventyrlig, men også overraskende mørk fortælling om at finde sin rette plads i verden. Det er ikke en voldsomt uforudsigelig historie primært fordi, den benytter en del klassiske troper fra sci-fi genren, men det afholder ikke Forgotton Anne fra at være både medrivende, morsomt og ganske rørende, hvilket ud over den fremragende audiovisuelle del også skyldes et fint tegnet persongalleri. I den altoverskyggende hovedrolle er Anne både handlekraftig og magtfuld, men også uvidende, usikker og sårbar. Hun lever en isoleret tilværelse og færdes kun sjældent blandt de mange sære, besjælede genstande, som hun møder igennem historiens 5-7 timer. Der er den mystiske oprørsleder Fig, den suspekte fyldepen Quill og min personlige favorit, Inspector Magnum. En skydegal revolver med næsegrus beundring for Anne og en fremtoning, der lander et sted imellem Dirty Harry og Will Arnetts Arrested Development-karakter, Gob. Det er et mildest talt farverigt ensemble, og det taler for animatorernes, manuskriptforfatternes og stemmeskuespillernes evner, at det hele rent faktisk ender med at fungere så overbevisende, som det nu engang gør. For at personliggøre historien og få spilleren til at identificere sig endnu mere med Anne, er det jævnligt muligt at vælge forskellige svarmuligheder. Tanken er god, men desværre er disse til tider kilde til lidt akavede dialogudvekslinger, hvor karakterernes reaktion ikke passer helt til ens svar.

Jeg har nu brugt mere end 4000 tegn nærmest uden at nævne, hvordan det rent faktisk er at spille Forgotton Anne, hvilket primært skyldes, at gameplayet spiller klar andenviolin i forhold til historien og præsentationen. ThroughLines titel indfinder sig i den efterhånden ret store gruppe af sidescrollende puzzle-platformere, der har ramt indiescenen de senere år. Der er dog det twist, at Forgotton Anne inddrager z-aksen, hvilket betyder, man kan gå ind ad døre og ned ad gange ved at trykke op eller ned de konkrete steder. Det tilfører en masse lag og tekstur til spilverdenen og gør udforskningen mere givende, men er også med til at gøre det i forvejen ret fyldte scenedesign endnu mere kompliceret. Resultatet er at det somme tider kan være svært at skelne mellem objekter, man kan interagere med og dem, der blot er i baggrunden. Spillets platformssekvenser er heller ikke uden problemer. Anne kan foretage både normale og lange hop, og så har hun et par "vinger", der klargøres ved at holde R1 nede, og som gør hende i stand til at hoppe højere og længere. Som tidligere nævnt har styringen tyngde, og de første to tredjedele fungerer den fint, mens den kommer til kort et par gange hen mod slutningen, hvor en serie hop skal udføres under tidspres. Spillets gåder tager udgangspunkt i Annes anden særlige gadget: Et magisk armbånd kaldet Arcaen, som ud over at afsjæle forgotlings er meget anvendelig, når den primære energikilde i The Forgotten Realm, anima, skal omdirigeres, hvilket ofte er nødvendigt for at åbne døre eller bevæge platforme op og ned. Udfordringen ligger typisk i at bestemme i hvilken rækkefølge de enkelte elementer, skal manipuleres med Arcaen for at Anne kan bevæge sig igennem området.

Forgotton Anne
Forgotton AnneForgotton AnneForgotton Anne

Fælles for både platformssekvenserne og gåderne er, at de ikke bør give anledning til de store kvaler, hvilket i Forgotton Annes tilfælde så absolut skal ses som et plus. Det er nemlig et spil, der skal opleves snarere end overvindes. ThroughLine Games har skabt en fascinerende verden og bruger den til at fortælle en historie, som er herligt maksimalistisk sammenlignet med hovedparten af de kunstfærdige indie-spil, der rammer markedet i disse år. Det er ikke alt, hverken narrativt eller gameplaymæssigt, der rammer midt i skiven, men Forgotten Anne har så meget hjerte og personlighed, at jeg har svært ved ikke at anbefale det til alle med hang til Oddworld, Studio Ghibli eller bare filmiske platformsspil helt generelt.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Betagende billedside, det symfoniske soundtrack, effektiv historie, gode karakterer og godt stemmeskuespil, masser på hjerte.
-
Nogle frustrerende platformssekvenser mod slutningen, til tider svært at skelne aktive og passive objekter fra hinanden.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Forgotton AnneScore

Forgotton Anne

ANMELDELSE. Skrevet af Ketil Skotte

Med et ydre som en Studio Ghibli-film og et hjerte af guld leverer Forgotton Anne trods enkelte svagheder en ganske fortryllende oplevelse.



Indlæser mere indhold