Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Red Faction Guerrilla Re-Mars-tered

Red Faction Guerrilla Re-Mars-tered

Re-Mars-tered understreger endnu engang, hvor sjovt det kan være at ødelægge sandslottet. Men når grunden til at ødelægge det er tyndt og udseendet på slottet er kedeligt... så er det svært at få armene helt i vejret.

Nogle spil udfordrer med deres gameplay, andre fortæller en dyb historie med mange lag, og så er der nogle som bare giver en lov til at smadre løs. På trods af at Red Faction: Guerilla er næsten ti år gammelt, er det stadig et af de sjoveste spil når det kommer til rå destruktion. Kun bevæbnet med en hammer, kan man få mange timer til at gå med at få store bygninger til at falde. Fysikken i spillets kerne gør det til den rene legeplads, og det er en fryd at placere et par miner de helt rette steder så et helt monument falder perfekt i sit eget fundament. Desværre er det hele svøbt ind i et lidt kedeligt kostume som forgiver at være et open world-spil på Mars.

Red Faction Guerrilla Re-Mars-tered

For ti år siden har mange af Red Factions elementer været helt tilforladelige. Missionsstrukturen, den kunstige intelligens og styremekanikker passede fint ind i den standard, om end det heller ikke den gang var banebrydende. I dag viser spillet dog sin alder. Det er ikke et dårligt spil, men man skal lige overleve nogle akavede elementer. Efter Red Faction: Guerilla kom der aldrig en efterfølger til en serie som ellers består af en del titler. Nu har det sidste og bedste spil i serien dog fået en genudgivelse med undertitlen Re-MARS-tered.
Det første som afslører spillets alder, er karaktermodellerne og ansigtsanimationerne. Nu er den nuværende generation naturligvis ikke garant for gode ansigtsanimationer (jeg kigger på dig Andromeda), men karaktererne ser ikke så levende ud som vi er vant til. De har akkurat lige hvad der skal til for at vi accepterer dem som mennesker. Det hjælper heller ikke at designet i sig selv er en smule uinspireret og fantasiløst. Historien finder sted i en hårdt prøvet arbejdskoloni hvor alle er undertrykte, og nok også en smule deprimeret. I hvert fald slæber alle sig rundt på planeten som om de har taget sovepiller, men ikke gider at gå i seng.

De forskellige dele af kortet savner også en stærkere art director. Alle har de deres distinkte identitet, men det kommer kun svagt til udtryk. Det mest interessante område er faktisk Badlands: en stor rødlig ørken som bliver hærget af The Marauders. Alle de andre områder ligner hinanden, kun med variationer i bygningsarkitektur, og de køretøjer man kan finde. Godt nok er det Mars, men eftersom planeten er gjort beboelig, behøvede det hele ikke at være så brunt og kedeligt. Det eneste som er interessant i designet, men også i baggrundshistorien, er The Marauders: en slags Mad Max-stamme af folk som er efterkommere af de første tilflyttere.
Selve den tekniske opdatering er både god og dårlig. Grafikken ser bedre ud, og det hele er belyst bedre. Belysningen virker dog en smule udynamisk. Præstationen er præget af lav framerate til tider; ikke noget ødelæggende, men nok til at man bekymrer sig en gang i mellem om spillet pludselig bryder sammen - hvilket det gjorde to-tre gange i min gennemspilning. Mellemsekvenserne er ikke imponerende. De har fået en smule dybdeskarphed, men de kan ikke flygte fra fortiden.

Red Faction: Guerilla handler om hovedpersonen Mason som er rejst til Mars for at arbejde med sin bror. På Mars udvinder man råmaterialer som er eftertragtet på Jorden. Så eftertragtet at den korrupte gruppe EDF (Earth Defense Force) har sat sig som tyran på planet, og mere eller mindre bruger tilflytterne som slaver. Masons bror er med i oprørsgruppen Red Faction som han prøver at overtale Mason til at tilslutte sig. Det gider han ikke, men knap fem minutter efter bliver broren dræbt, og så gider Mason alligevel godt.

Mason er ikke en mand der viser mange følelser. Til gengæld kanaliserer han dem alle ud i sin hammer, og snart er han på en tour de force af ødelæggelse. Historien er temmelig håbløs. Der er stort set ingen karakterer at investere sig i, og kun en gang lænede jeg mig frem i sædet og tænkte, nu bliver det spændende. Det gjorde det ikke. De interessante tråde som kunne være fulgt, bliver det ikke, og det er tydeligt at historien kun er der som en undskyldning for at give gamplayet noget struktur.

Selve spillet er bygget op omkring en åben verden som man efterhånden avancerer i. Hvert distrikt har et niveau af kontrol som man skal sænke for at befri området. Dette gøres ved at løse valgfrie opgaver rundt omkring i verdenen, eller destruere bygninger som tilhører EDF. Udover kontrol-niveauet har hvert område også en grad af moral. Jo højere den er, jo mere er beboerne tilbøjelig til at støtte oprørsgruppens sag. Disse to målestokke er gode, og at alle missioner enten bidrager til moral eller kontrol, gør at ingen missioner virker som tidsspild. Altså ikke udover at mange af dem er ensformige og kedelige. Grundlæggende består missionerne af fire forskellige typer opgaver, med enkelte variationer: Gidseltagning, forsvar et område, transporter et køretøj til en base eller ødelæg en bygning på tid. Missionerne varierer i sværhedsgrad, men taktikken for at løse dem er næsten altid den samme. AI'en giver ikke meget plads til at være diskret i sin fremgangsmåde, og derfor ender man altid i åben ildkamp og med at smadre så meget, så hurtigt man kan.

AI'en angriber en fra alle vinkler og med et uendeligt antal af soldater. Derfor kan man aldrig andet end at løse opgaven så hurtigt som muligt, og derefter skyde sig vej ud. Red Faction: Guerilla er i grunden et third person-skydespil, men det er også her spillet har nogle af sine største problemer. Først og fremmest er det ikke særlig sjovt som skydespil. For det andet gør den uendelig mængde af soldater at man løber tør for ammunition og ender med at slå folk ned med hammer i stedet. På trods af det voksende arsenal af våben som åbner sig, så ender man med at bruge hammeren det meste af tiden, både fordi den ofte er mest effektiv, men også fordi man kan smadre ting i mens man bekæmper fjender. Styringen er ikke god nok når man skal skyde. I stedet for at bruge højre trigger til at tage sigte med, skal man trykke højre pind ned. Det er akavet og næsten ubrugeligt i en heftig ildkamp. Det samme gør sig gældende når man skal gå i dækning. Det er så akavet at jeg aldrig brugte systemet.

Red Faction Guerrilla Re-Mars-tered

Det som redder spillet - ja, det som gør det værd at spille i det hele tage - er evnen til at destruer alt. Der er tidspunkter hvor spillet virker mere som en nedrivningssimulator end noget andet, og det er fantastisk sjovt. Alle brygninger og konstruktioner, uanset størrelse, kan ødelægges totalt. Og det er selvom man kun benytter en hammer. Det er fabelagtigt at smadre løs på bærende piller og ødelægge vægge for til sidst at mærke controlleren ryste imens en bygning styrter sammen. Fysikken føles realistisk, men på en kaotisk og arkadeagtig måde. Det er nærmest som et helt lille puslespil i sig selv at finde den mest effektive måde at rive en bygning ned. Destruktion burde have været hele spillets omdrejningspunkt hvor alle de andre elementer var skåret ned eller helt væk.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Red Faction: Guerilla er ikke et dårligt spil, men det viser tydeligt sin alder. Selvom opdateringen ikke er den bedste, så er der nok ikke nogen grad af indsats som vil kunne skjule det. Alt det grundlæggende fra gamplayet til det visuelle design er simpelthen for langt væk fra nutidens standarder. Det skal dog ikke holde en væk. Når det kommer til at smadre ting, så er spillet ganske enkelt stadig et af de bedste der findes. Det er bare ærgerligt at alt det andet ikke helt kan følge med.

View comments
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Fabelagtig destruktion, god fysik.
-
Tynd historie, dårligt skydespil, ensformige missioner, brunt og kedeligt visuelt design.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Red Faction Guerrilla Re-Mars-teredScore

Red Faction Guerrilla Re-Mars-tered

ANMELDELSE. Skrevet af Jonathan Sørensen

Re-Mars-tered understreger endnu engang, hvor sjovt det kan være at ødelægge sandslottet. Men når grunden til at ødelægge det er tyndt og udseendet på slottet er kedeligt... så er det svært at få armene helt i vejret.

Indlæser mere indhold