Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Bomber Crew

Bomber Crew

Et anderledes spil om Anden Verdenskrigs luftrum, der desværre ikke formår at holde tungen lige i munden.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

At portrættere virkelige begivenheder i video- og computerspil, er altid en balancegang mellem det respektfulde og det vamle. Når det gælder noget så voldsomt, altødelæggende, og hjerteskærende som Anden Verdenskrig, bevæger vi os ud i noget så utrolig hårfint, at selv Philippe Petit får sved på panden. I Bomber Crew kommanderer du en besætning på et større bombefly, og din mission er nu at stoppe den invaderende tysken i luftrummet over England, den Engelske kanal og dele af Tyskland. Det gøres ved ikke blot at detaljestyre besætningens ordre, som hvem der skal skydes ned, hvad der skal bombes, og hvor der skal flyves hen, men ligeså brændstof, ammunition, og letninger og landinger. Ligeså så mange klassiske elementer fra fly-simulatorer findes side om side med ligeså mange fra strategispil i realtid.

Det første der dog slår mig i øjnene, er den visuelle stil. Den er ikke blot nuttet, men direkte tegneserieagtig. Fine detaljer på din besætning er der ikke meget af, sikkert et bevidst valg for at give spillet en unik visuel identitet. Det kan dog hurtigt påpeges, at denne form for iscenesættelse ikke i sig selv er særlig unikt inden for mindre budgetteret spil. Det skærer også lidt i historikeren i mig, når et spil fremviser en så grusom begivenhed som Anden Verdenskrig med nogle livsglade, boblet figurer, i solskinsvejr, der tøffer rundt og hygger sig. Det synes bare det forkerte indtryk. Bevares, isoleret set har det sin charme, men den store helhed er det en anelse upassende.

Bomber Crew
Bomber CrewBomber CrewBomber Crew

Med tilbagekald til introduktionen, finder jeg det som et gennemgående problem i Bomber Crew. Det hele er lidt for sommerhusferie. Jeg har altid fundet spil der portrættere virkelig begivenheder tæt på, lettere problematiske fordi de fleste synes at være ret respektløse. Du mejer enten fjenden ned i voldsorgie af dimensioner, uden yderligere mental konsekvens. Ellers udvikler spillet sig til simpelthen at glemme hvad det er der bliver portrætteret, til fordel for voldsomme sam- eller modspil mod andre, hvor hovedparten handler om at svine hinanden til. I Bomber Crew er på nogenlunde samme måde. Dine søde små figurer trasker rundt i flyet når du er på mission, og hvis nogen af dem dør, så rekruttere vi bare en ny figur til vores ahistoriske rejse gennem en virkelig begivenhed. Der er ikke rigtig nogen fortælling, udover et par korte ord før hver mission i den fremskridende kampagne. Uden at sammenhængende tråd, tilføjer det blot til den konsekvensløshed der er fremherskende.

Det forholder sig sådan at, i modsætning spillets direkte inspirationskilde FTL: Faster Than Light, så er der absolut ikke mangel på mandskab. Bliver dit bombefly skudt ned, eller mister du et besætningsmedlem, så kan du prompte hoppe til barakken og finde en ny. Gennemslagskraften i at miste en kammerat i krig, daler drastisk, til trods for at det paradoksalt nok er nogenlunde realistisk. Her opvejer jeg så indlevelse og udfordring kontra realisme, i stedet for respektfuld portrættering imod kreativ frihed. Ja, kom ikke her og sig, man ikke kommer langt omkring det konceptuelle i spilanmeldelser. Alle nye rekrutter er tilfældigt genereret fra en mindre række af sædvanlige fysiske og mentale attributter, så som hurtighed, overlevelsesevne, modstandsdygtighed overfor kulde og varme, og så fremdeles. Repræsentationen fejler intet, da både mænd og kvinder dukker op, med hvilken som helst hudfarve det skulle være. Ligeså har alle karakterer en alder, hjemstavn, og en jobtitel - det de lavede før krigen - hvilket, i det mindste, giver samtlige besætningsmedlemmer lidt smag og dybde. Ligeså kan du dekorere dit bombefly (nærmest) som du vil, hvad angår farve, udsmykning, tekst, og så videre. Jeg selv endte med et turkisblå fly, med hajtænder på vingerne, og et Mr. Bungle citat på siden. Langtfra i krigens ånd, men det er spillet i sig selv heller ikke.

Bomber Crew
Bomber CrewBomber CrewBomber Crew