Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Dead Rising

Dead Rising

Tag til Willamette og se en kødrand af udøde, stavrende zombier. Tanggaard har fundet arbejde som fotojournalist, og har brugt de sidste 72 timer i et indkøbscenter i Colorado.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Du kan nå meget på 72 timer. Du kan nå at blive forelsket, gift og skilt igen. Du kan gå fra at være ludfattig til at eje millioner, fra at eje millioner til at sidde på gaden. Du kan rejse på weekend hos kæresten, møde nye mennesker og komme hjem med et helt andet syn på livet. Du kan blive degraderet, forfremmet, forvist eller fyret. Du kan vinde et maratonløb, tage på pubcrawl i Blokhus eller sidde indespærret i byens arrest. Kort sagt: 72 timer er lang tid.

For freelance fotojournalisten Frank West, spenderes de 72 timer i den lille soveby Willamette i Colorado, eller nærmere betegnet byens gigantiske indkøbscenter, komplet med øreblødende ringe elevatormuzak, farvestrålende, lokkende facader og højtpolerede butiksruder. Indbyggertallet ligger normalt omkring de 53.000, men nu hvor ca. 52.970 er forvandlet til kødædende, stavrende zombier, byens tankstation er eksploderet og hæren har opsat en karantænezone omkring byen, er Willamette alt andet end en soveby. Det er en god historie, hvis ellers Frank overhovedet kan finde ud af hvad der foregår.

Hvis jeg påstår, at Dead Rising er mere indbydende nu, end da jeg sidste år lagde hænderne på joypaddet ved X05, så ville jeg lyve. Keiji Inafunes krybende rædselskabinet ser ikke bare marginaler bedre ud, det har taget adskillige syvmileskridt hen over kredsene i Microsofts Xbox 360. Fra at være et spil bygget op omkring et tamt kampsystem og med udsigten til en kraftig beskæring af spillets hovedingrediens, nemlig zombierne, er Dead Rising, der i øjeblikket snurrer i min maskine, nu helt vidunderligt. De mange næstegenerationsmuskler bruges rask væk på tusind og atter tusind af ligblege, hvæsende udøde, mens selve oplevelsen fremstår som en frisk cocktail af Resident Evil, Grand Theft Auto og en pæn portion Ico. Forvirret? Det var jeg også den første halve time.

Fra det øjeblik, du lander på taget af indkøbscenteret, er den ruskravende gal i Willamette. Parkeringspladsen foran er befolket af et utælleligt antal fodslæbende zombier, indenfor prøver en lille gruppe at spærre dørene med borde, bænke og diverse drinksautomater, mens resten forbinder deres sår og går på jagt efter et eller andet at bevæbne sig med. Midt i det hele står Frank med et knipsende kamera og en utrættelig appetit på et vaskeægte scoop. Og der går ikke længe, før helvede for alvor bryder løs. Indkøbscenteret overrendes, blodet flyder og kun en håndfuld overlevende når at forsegle sig bag en dør i centerets kontrolrum. Her agter de at blive indtil hjælpen kommer. Frank har dog andre planer, og inden længe træder han igen ud i centeret, for at finde svaret bag århundredes bedste avisbasker.

Dead Rising er typisk Capcom hele vejen. Fra de overkarikerede karakterer, der kommer og går som det passer dem, til den rodede og alligevel interessante historie om regeringer, gale professorer og hemmelige agenter. Der er det hele og lidt til. Men der er også så meget mere. I stedet for at være et decideret, hjernedødt actionspil i stil med Dynasty Warriors og Kingdom under Fire, er Dead Rising et sandkasse-spil med tydelige træk fra Resident Evil og det eventyrlige Ico. Opgaverne kommer løbende hen over spillets 72 timer og modtages på den medfølgende mobiltelefon. Det ene øjeblik bønfalder centerets vicevært dig om at redde to forskræmte japanske turister ud af en boghandel, det næste hjælper du en hemmelighedsfuld agent med at nedlægge en gådefuld, spansk pistolero. Nogle gange har en af de nødstedte brug for en skulder at støtte sig op ad, andre gange skal de guides forsigtigt gennem det mylder af udøde, der stavrer rundt på det skinnende marmorgulv i centeret, kun hjulpet på vej af din insisterende stemme. Og situationen kan blive temmelig hårrejsende, når dit scoop-meter hele tiden daler og din seneste opgave er ved at blive revet fra hinanden af nedbidte negle og rådne tænder i en hundedyr tøjbutik på første sal.

Heldigvis er Frank ikke bange for at vippe de dvaske, kødædende lig et par på hovedet, og det er der god grund til, for stort set alt i Dead Rising kan bruges som et våben. Tag et smut forbi fitness-centeret og en tilfældig håndvægt kan blive et hovedknusende våben. Besøg legetøjsbutikken og du kan svinge et lyssværd med den klassiske, indlagte Star Wars-summen. Tæsk en tilfældig udød betjent og snup hans pistol. Selv skraldespande, bænke, græsslåmaskiner og jernstænger kan bruges. Kampsystemet slår aldrig knuder på sig selv, selvom det skal gabe så bredt. Alt hvad Frank samler op kan bruges, uden at tænke synderligt over det, og som du stiger i niveau, lærer du til og med nye bevægelser, får muligheden for at bære på flere genstande og får et mere genstridigt helbred. På den måde undgår Dead Rising, at blive en lang og ensformig slåskamp. At der også er mulighed for at træne Frank op på et løbebånd, lade ham blande og tilberede mad, afprøve alverdens fjollede kostumer og i det hele taget gå på opdagelse, gør kun oplevelsen endnu bedre.

Men, og der er stort set altid et men, når det handler om Capcom; Dead Rising er ikke uden fejl. Spillets dag- til nat-cyklus er en akilleshæl, der kan ødelægge både mellemsekvenser og visse missioner. Når centeret sent på aftenen slukker for belysningen, kan det være svært at se meget, og mens det naturligvis bidrager til uhyggen, så er visse missioner nærmest uspillelige i tusmørket. At mellemsekvenser afspillet i dette tidsrum, også præsenteres i et blæksort mørke, er ufatteligt. Store plotdrejninger og nye karakterer blev introduceret, uden at jeg nogensinde anede, hvad der foregik. Capcom har naturligvis ikke haft fuld kontrol over dette, da missionerne kan tages som det lyster, men det er absolut problematisk. Det samme må siges om mobiltelefonen, din livline til nye missioner og hints. For mens det er rart at få informationer om, hvordan du blander forskellig mad til ernærende måltider eller bruger et bestemt våben, så ved du ikke hvad et evt. opkald er omkring. Tager du alle opkald, så har du pludselig ti tidsbestemte scoop-chancer, der skal gennemføres med lynets hast, hvis ikke de nødstedte mennesker skal ende som zombieføde - noget, der aldrig kan lade sig gøre på grund af størrelsen af centeret, hvilket betyder, at vigtige informationer går tabt.

Alligevel er Dead Rising noget af en positiv overraskelse. Hundrede og atter hundrede af zombier, slæber sig rundt i centeret og er præcis det de skal være: skræmmende i et stort antal. Deres forskellighed i udseende og væremåde, giver en følelse af troværdighed, mens Frank West, der hele tiden leder efter sit livs historie, fungerer strålende som opsnusende journalist med fingeren på udløseren. Visuelt er det pænt uden at være prangende, og indkøbscenteret formår på en og samme tid, at være både veldesignede baner og et reelt butikscenter. Det er få ting der mangler, for at kalde Dead Rising for en egentlig klassiker, men som det er nu, er det stadig forbandet velfungerende og absolut værd at opleve.

Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
Dead Rising
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Lækker stemning. Masser af missioner. Flot grafik. God styring.
-
Spillets dag- og nat-cyklus. Din altid ringende mobiltelefon.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Riiser
    "Ej men... Du er altså inde i et supermarket med en milliard zombier og kan myrde dem på fantasifuld vis. Hey... Hey hvorfor går du?... 8/10
  • Dingbat
    Lad mig først sige: Karakteren er baseret på devisen om at man lader tvivlen komme noget til gode - og det siger jeg fordi jeg har simpelthen ikke... 7/10
  • Nike
    I gamle dage var zombier uhyggelige. Vi blev skræmt af dem. Især når de var med i en George A Romero film. Det var film som Night of the Living... 9/10
  • Emiliatrix
    Anmeldelse; Dead Rising Ja, jeg ved det! Det er en smule sent at anmelde Dead Rising. Eftersom det dog er et alletiders spil, mener jeg alligevel,... 8/10
  • Rektan
    Jeg er omringet. Kan ikke flygte længere. De er overalt. De vileløse, onde væsener som engang gik for at være mennesker. Jeg kigger mig rastløst... 8/10
  • The Zpy
    Først lægger vi ud med lidt om hvad Dead rising er(Har du prøvet det, så skip det her): Dead rising er et spil hvor du spiller journalisten Frank... 8/10
  • mourltsen
    DEAD RISING er sku et dejligt spil. det er fedt at man kan gå rundt i et storcenter og dræbe zombies med the baseball bat. osv. men jeg forstår... 10/10

Relaterede tekster

Dead RisingScore

Dead Rising

ANMELDELSE. Skrevet af Thomas Tanggaard

Tag til Willamette og se en kødrand af udøde, stavrende zombier. Tanggaard har fundet arbejde som fotojournalist, og har brugt de sidste 72 timer i et indkøbscenter i Colorado.

Søndagsspecial: Dead Rising

Søndagsspecial: Dead Rising

NYHED. Skrevet af Philip Lauritz Poulsen

Dead Rising var en af de spil, som var med til at gøre Xbox 360-konsollen til et kæmpe hit. Den overdrevne og fjollede vold var lige hvad de fleste gamere havde savnet på...



Indlæser mere indhold