Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Spider-Man

Spider-Man

Ventetiden er endelig forbi, og Insomniac Games' mest ambitiøse spil til dato står for døren. Vi har anmeldt det ultimative Spider-Man-spil.


Facebook
TwitterReddit

Godt nok må det betegnes som en floskel efterhånden at starte enhver artikel ud om Spider-Man ved at bruge Uncle Bens berømte og vise ord til Peter Parker; "With great power comes great responsebility". Desværre skulle denne sætning vise sig at være blandt de mest skelsættende livslektioner for mange, og så sandelig opsummerer den superhelteproblematikken på perfekt vis. Men er den blevet brugt hyppigt? Ja det tør man godt sige. Skal den alligevel introducere denne anmeldelse? Ja det tror jeg nok.

For når Sony, der særligt i løbet af de seneste år har givet os ret så fantastiske førstepartstitler, tilbyder et studie muligheden for at udvikle et spil hvor en af de mest ikoniske superhelte er hovedpersonen? Ja det er vist selve definition på stor magt, og et endnu større ansvar om at levere noget episk.

Men det var præcis det Sony gjorde. De sidder fortsat på licensen til Stan Lees mest ikoniske superheltekreation, og ønskede ikke bare at bruge den til at lave deres eget filmunivers (der begynder med Venom til oktober), men også spil. Marvel lod til at være med på ideen - og det var disse to giganter der pludselig stod på Insomniac Games' dørtærskel. Og dette leder os til udgivelsen af Spider-Man, det næste spil i rækken af Sony-førstepartstitler der satser udelukkende på singleplayer, på historiefortælling, på den gammeldags spiloplevelse. Med Horizon: Zero Dawn, Uncharted 4: A Thief's End, God of War og Detroit: Become Human i bakspejlet - så er vægten på Insomniacs skuldre enorm.

Spider-Man
Spider-ManSpider-ManSpider-Man

Én ting er dog sikkert fra det aller første til det aller sidste sekund af Spider-Man, og det er at Insomniac elsker denne karakter, og ikke bare de mest genkendelige dele af hans persona, men alle hans facetter. Spillet her har til formål at stå som monument til hans univers, en kærlighedserklæring til Peter Parker. Det kan mærkes fra start til slut.

I spillet er du både Peter Parker og hans alter ego, for begge skal bruges til at besejre den ondsindede Mr. Negative, og naturligvis vinde Mary Jane Watson tilbage. Det hele begynder med et brag, Wilson Fisk har kontrolleret hele byen som lumsk hertug, forbryderbaron, stormogul i New York i årevis, men nu er han blevet fældet - men nærmest før Peter kan fejre at hans største fjende endelig er bag tremmer, så melder en ny og større trussel sig - en ny bande med et uhyggeligt sofistikeret arsenal af våben, og en af hans nære venner som leder. Dette er bare begyndelsen på en episk fortælling, der mildest talt kan måle sig til de aller bedste der er skrevet om karakteren. Godt nok er den ikke synderligt underspillet, som den fabelagtige tegneserie Spider-Man: Blue, men de episke favntag giver mening hele vejen igennem.

Historien, som jeg vil forsøge ikke at gå i detaljer med, hjælpes på vej af stærke præstationer over hele linjen. Animationer og stemmeskuespil går op i en højere enhed, og nu hvor kampagnen indeholder så mange mellemscener, så får karaktererne lov til at ånde, til at rodfæste sig som mangefacetterede personer i en by fyldt med travle, flygtige indtryk. Det er nødvendigt også, da resten af indholdet i Spider-Man netop mangler dette personlige touch, men mere om det senere. Historien er central her, og det er tydeligt fra første sekvens til den aller sidste, at det er her at Insomniac har lagt alle deres kræfter. Heldigvis har deres arbejde båret frugt, og Spider-Man kan bryste sig af at have en af de mest medrivende kampagner i et superheltespil. Vi er ikke i Arkham-territorie, men vi kysser kanten af Rocksteadys flagrende Batman-kappe.

Spider-Man
Spider-ManSpider-ManSpider-Man

Som du nok kan mærke er hele pointen med Insomniacs Spider-Man indlevelse. Alt er skabt for at sælge dig konceptet om at du er den ikoniske helt, der svinger sig igennem New York. Når du er Peter i laboratoriet eller derhjemme, når du er Mary Jane i visse missioner og Spidey selv på vej igennem New Yorks gader i raketfart, så arbejder spillet hårdt på at overbevise dig om hvor ægte det hele er, og takket være stærke mekanikker, så lykkedes det. Præcis som Anders nævnte i vores store preview, så hvis du "rammer svingemekanikkerne rigtigt i et Spider-Man-spil, så er du allerede halvejs mod målstregen.", og det gør Insomniac. Ikke bare er farten lige i øjet, der er en række separate og brugbare mekanikker på plads, der skal gøre det underholdende at komme fra A til B. Ved at time R2-knappen svinger du dig på traditionel vis. Samtidig kan du dykke ned med R3, bruge R2+L2 for at zippe hen til overflader og trykke på X for at blive kastet fremad. Samtidig er der tonsvis af dedikerede animationer, der skal sørge for at ethvert scenarie føles naturligt. Kommer du til at svinge dig ind i en bygning vil Spidey løbe langs siden på den, og når du en af de mange brandtrapper kaster han sige igennem en snæver udmunding imellem trinnene. Der er blevet kælet for detaljerne her, og som resultat føles det fuldstændig fabelagtigt at bevæge sig.

Spider-Man
Spider-ManSpider-ManSpider-ManSpider-Man
Spider-Man
Spider-ManSpider-ManSpider-Man