Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Planet Alpha

Planet Alpha

Adrian Lazar & Co kanaliserer 50'er sci-fi og Playdeads nyklassikere. Hvordan er resultatet?

  • Tekst: Ketil Skotte

Facebook
TwitterReddit

Efter Playdead i 2010 med Limbo satte danske indiespil på verdenskortet, var det ikke sådan lige til at mærke det aftryk, deres smukke, monokrome puzzle-platformer satte på branchen. Jeg nåede i hvert fald at anklage mig selv for klassisk dansk selvvigtighed, da min spådom om en række Limbo-kloner ikke gik i opfyldelse. Måske var Limbo ikke så vigtig en titel, som jeg i min begejstring havde gået og tænkt? Men efter Playdead med Inside overgik deres imponerende debuttitel med flere længder, er det som om, de Limbo/Inside-inspirerede titler er blevet flere og mere markante. Sidste år fik vi for eksempel Little Nightmares og Black The Fall og nu er danske Planet Alpha Game Studio med IO veteranen Adrian Lazar i spidsen klar med en titel, der visuelt ganske vist er noget mere farverig end sine dystre forbilleder, men ikke desto mindre er smedet i den samme ild.

Planet Alpha starter uden et ord. For tro mod sine forbilleder fortæller Planet Alpha Game Studio sin historie med billeder frem for ord og tekst. Du spiller en unavngiven astronaut; nedstyrtet og alene på Planet Alpha, som hurtigt inddrages i en vaskeægte invasion, idet den naturskønne planet invaderes af en særdeles laser-glad samling rumvæsener. Naturligvis, fristes jeg til at sige, fortælles historien gennem hints og antydninger, som gør det vanskeligt at tyde, hvad der helt præcis foregår. Det sætter store krav til billedsproget at fortælle en historie uden ord og endda den slags "hulemalerier" som eksempelvis Journey og Fe benyttede sig af, og Planet Alpha slipper ganske pænt fra opgaven. Det hjælper helt klart, at spillet har et markant visuelt udtryk, som læner sig mere op ad 90'er klassikeren Another World end førnævnte titler. Planet Alphas low-poly univers er nemlig overdimensioneret flora og fauna i pangfarver, knejsende bjergtinder og retroæstestiske, kluntede rumvæsener, der emmer af Hollywood science fiction anno 1950'erne. Men på trods af dette, er stemningen mere dyster end eventyrlig; mere foruroligende end optimistisk. Det er Snurre Snups Søndagsklub-tegnefilm møder INSIDE. Med afsæt i sit særegne univers skaber Planet Alpha Game Studio en række scener, der brænder sig fast på nethinden - ikke så meget på grund af det gameplaymæssige, men snarere som følge af de smukke eller foruroligende billeder man som spiller præsenteres for.

Planet Alpha
Planet AlphaPlanet Alpha

For på gameplayfronten er Planet Alpha en noget mere blandet affære. Spillet er grundlæggende en puzzle-platformer, hvor også flugt- og katten efter musen-sekvenser spiller en stor rolle. Styringen er enkel: Du løber på den venstre analoge stick, hopper på X, interagerer med objektiver på firkant og manipulerer planeten på L2 og R2 (mere om det senere). Et simpelt kontrolskema er efter min mening at foretrække, uanset om vi snakker stemningsbetonede (læs: nemme) platformere eller de mere hardcore som Celeste eller Super Meat Boy. Djævlen ligger i detaljen, og her kommer Planet Alpha lidt til kort, med en styring, der ikke føles helt præcis og en smule floaty (hvilket selvfølgelig kan retfærdiggøres med at man befinder sig på en fremmed planet). Platformingen er derudover helt acceptabel, men meget lige ud ad landevejen. For selvom førnævnte flugtsekvenser, hvor man for eksempel jagtes af enorme rumskibe eller forsøger at slippe ud af kollapsende grotter, er visuelt imponerende, begrænser dit input sig til at løbe mod venstre og lande et par veltimede hop.

Puzzle-designet forekom mig indledningsvist også at være alt for simplistisk, men når man ca. halvvejs igennem spillet opnår evnen til at manipulere planeten til hver en tid, sker der noget. Systemet er egentlig meget enkelt. Ved at holde L2 eller R2 inde "spoler" du tiden tilbage eller frem således, at du kan skifte mellem nat og dag. Ud over den visuelle forandring opfører Planet Alphas flora og fauna sig også anderledes alt efter tidspunktet på dagen. Svampe, der kan bruges som platforme, kommer kun frem om dagen og specielle planter, der giver et fartboost, liver kun op om natten og så videre. Denne del føles ganske naturlig, mens det virker en smule søgt, når man ved at "spole" dagen frem også kan få platforme af sten til at strække sig frem og tilbage. Spillets gåder giver ikke anledning til de store hovedbrud, men systemet er nemt og tilfredsstillende at bruge og gåderne sænker på behagelig vis spillets ellers ret høje tempo. "Spolefunktionen" kommer også til sin ret i mange af Planet Alphas katten efter musen-sekvenser, hvor du skal snige dig forbi rumvæsener, kæmpeinsekter eller laserskydende rumskibe. Sidste år brillerede Little Nightmares med sine nervepirrende, engagerende og nærmest filmiske sekvenser og ved siden af disse blegner Planet Alphas en smule. De mangler kompleksitet og opfindsomhed, og visse steder hen mod slutningen af spillet føles det mere som held end en snedig udtænkt plan, når man slipper forbi, hvilket selvsagt ikke er synderligt tilfredsstillende. Der er dog også undtagelser, som når man skal lokke fjenden frem til et særligt punkt og derefter bruge spolefunktionen til at fremskynde en asteroides kurs mod netop dette punkt. Resultatet kan du selv tænke dig til.

Planet Alpha
Planet AlphaPlanet Alpha

Jeg har tidligere været inde på Planet Alphas visuelle side, men lyddesignet fortjener også et par ord med på vejen. Underlægningsmusikken udgøres af en række ambiente flader, der komplimenteres af lydeffekter, der er tilpas fremmede til at hensætte dig til en anden planet. Nogle af overgangene mellem de forskellige ambiente temaer er noget abrupte, men ellers understøtter lyddelen fint den iøjnefaldende billedside.

Planet Alpha er en lidt en svær størrelse at vurdere. På den ene side er spillet audio-visuelt betagende og leverer flere glimrende sekvenser, som jeg stadig uden problemer kan få frem på nethinden. På den anden side er gameplayet en ujævn størrelse med flere frustrerende passager, hvor den ikke altid optimale styring sammen med nogle dårligt designede kat efter mus-sekvenser fik mig til at kaste mindre pæne gloser efter skærmen. Hovedparten af mine ca. 5 timer med Planet Alpha var dog uden frustrationer, og selvom det ville have klædt spillet at gå lidt længere med platformingen og gåderne, skal Planet Alpha Game Studio have ros for at tage Playdeads formel nye steder hen i form af den farverige billedside og "spolefunktionen". En anklage om stil over substans kan måske godt fremsættes, men i denne genre er stilen altså også pokkers vigtig. Det er ikke et nyt dansk indie-hovedværk, men fans af genren bør bestemt overveje at sætte kursen mod Planet Alpha.

07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Smuk billedside, stemningsfuldt ambient soundtrack, "spolefunktionen" puster liv i gåderne, flere mindeværdige sekvenser.
-
Spillet er til tider sløvt til at registrere kontrolinput, frustrerende kat efter mus-sekvenser, lidt standardiseret platforming.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer