Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Scum

Scum - Early Access

Store armbevægelser, højtragende løfter, og enorme ambitioner kendetegner et spil der ikke blot drukner i sin egne store idéer, men ligeså belyser det groteske ved Early Access.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her!

* Skal udfyldes

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 0.1.17.8363. GameReactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet.

Jeg sniger mig forsigtigt gennem underskoven. Pludselig hører jeg en gren knække, og forsømmer min fremgang, mens jeg holder vejret. Både i spillet og i virkeligheden. Heldigvis var det ingenting, bare den mystiske øs natur der lever i bedste velgående. Dog tænker jeg, at tiden er knap, så jeg begynder hæmningsløst at storme fra busk til busk. Dette bliver hurtigt erstattet af simpelthen at storme henimod de nærmeste bygninger, og efter en time, prøver jeg ikke engang at gemme mig for nogen mere. Der er ikke rigtig noget at gemme sig for, medmindre du har en fobi for enslignende skovbevoksninger eller møbler. Velkommen til Scum, en af de mest indholdsløse realityprogrammer i verden.

Det er nok lidt hårdt lagt ud, det hengiver jeg. Ikke desto mindre fortæller det egentlig fint omfanget af Gamepires og Croteams nyeste, totalt åbne overlevelsesspil. Udgangspunktet foregår i en ubestemt fremtid, hvor straffefanger bliver efterladt på en ukendt ø, for derefter blot at skulle overleve. Har man spillet Rust, DayZ eller lignende er fremgangsmåden præcis den samme. Efter et par timers løben rundt, kan man så citere Drake; "Started from the bottom, now we're here. Ad infinitum. Scum forsøger dog at stå ud fra mængden med et ekstremt fokus på detaljestyring af din hjemmestrikkede indsatte. Ikke blot skal du sørge for at din avatar i spillet er mæt, ikke går tørstig hen og afhjælper sin nødtørft både for og bag, men du skal også sørge for deres vitamin-indtag, om de får nok sol, om de har for lidt eller for meget sukker, om de er overvægtige, undervægtige og så fremdeles. Forestil jer en afart The Sims, men med skydevåben og store robotter. Brugertilpasningen er dog at hige efter, da man på nuværende tidspunkt kun kan være én af fire lidt forskellige mænd.

Scum
ScumScumScum

Dog kan du skabe nærmest hvad som helst i spillet, bare du kan finde de rigtige remedier. Umiddelbart ikke noget nyt her, men hastigheden og kvaliteten afhænger ligeledes af de evner du har opbygget dig gennem spillets gang, og ligeså af din fysiske og psykiske tilstand. Det er nemmere at få standhaftige grene fra en busk, hvis du har en økse, har gode overlevelses- og håndværksmæssige evner, og har fået nok søvn, sammenlignet med hvis du har en sløv kniv, ikke ved hvilken ende du skal bruge, og ikke har fløjet væk til drømmeland i over en uge. Det giver Scum en meget interessant, hyper-detaljeret rollespilsdimension, som gør publikumsværdien enorm bred. På overfladen ligner det godt nok et skydespil, men marven af Scum minder langt mere om et klassisk Bethesda-spil end PlayerUnknown's Battleground, som mange måske tror. Derudover ser Scum virkelig flot ud. Det overraskede mig især hvor reelt flot spillet er. Solstrålerne glaner elegant henover vandoverfladen, og jeg tog mig selv i, efter at have sat gang i et lille bål nede ved strandbredden, bare at nyde udsigten hen over bølgerne og bagved, hen over trætoppene.

Ja, det er også meget imponerende, Pocahontas. Det jeg har gengivet i de sidste to afsnit, er primært løfter, fremtidsvisioner og ambitions tilkendegivelser fra udviklerne. I selve spillet, kan jeg have en uendelig mængde kalorier florerende gennem kroppen, til det punkt hvor jeg noget nær aldrig behøver at spise igen. Ud af fire forskellige procentopdelte aktiver, som (snart) vil være kulminationen på vitaminær indhold, kalorieindtag, konditionstræning og så videre, er der to af dem der ikke synes at have nogen effekt på noget som helst. Når min Energy rammer nul, sker der absolut intet, og jeg har endnu ikke formået at komme under 100% Hydration, selvom jeg med vilje har tørstet min karakter på mest sadistiske vis.

Ligeså er halvdelen af de lovende evne-, udviklings-, og personsystemer ikke engang implementeret nu. Ah, siger du, men det er jo også Early Access. Ja, så hvorfor ikke bruge den Early Access til at fremvise netop det der gør spillet unikt? Scum, som det står lige nu, ligner en direkte klon af DayZ, udover nogen meget detaljerede karaktermenuer, som ingen effekt har på spiloplevelsen. Hvis du ikke kan finde andre spillere, er det eneste du møder også zombier. Zombier! Helt ærligt! Bevares, man kan støde ind i en gigantisk kamprobot her og der, udsat af det fængselsvæsen der har smidt dig på øen til at starte med, men der er absolut ingen håb som enkeltspiller om at tackle sådan en krabat.

Scum
Scum

Lad os dvæle ved dette fysiske indhold et øjeblik. Som kommenteret på tidligere, tomt. Kortet er helt enormt, kæmpestort, gigantisk endda. Men hvad nytter det at have et gigantisk spilområde, hvis der dårligt er noget indhold? Mine spiltimer har været brugt med at vandre mellem dette og hint, hvorpå jeg har fundet enslignende bygninger, med enslignende møblering, der indeholdte de samme fem ting. Så fandt jeg en politistation, og blev henrykt. Jeg tænkte; "Nå, de har da kræset lidt for deres egen verden", indtil jeg fandt den præcis samme politistation et andet sted på kortet, og endda ikke særlig langt fra. Den var indrettet på samme facon, møblerne, arresten, trapperne, dørene, alting var en eksakt kopi af den tidligere politistation. Dette er et glimrende eksempel på hvordan fokus synes at have været helt forkert, og i det hele taget et glimrende eksempel på hvor meget spild af tid Early Access kan være, på kundernes vegne. Det der skulle gøre Scum unikt er ikke færdigt, og det tilgængelige spilområde der skal agere kampskueplads, er kedeligt at bevæge sig rundt på. Desværre fungerer Early Access som et skjold, og alle steder hvor jeg har bevæget mig, har folk anvendt det således. Hvilket, i sig selv, er skræmmende, at så mange er villige til at adoptere en relativ forbrugerfjendtlig praksis.

Scum er ikke færdigt, men koster rigtige penge. Din investering går, selvfølgelig, til at holde spillet ved lige og til at skabe et fuldkomment spil hen ad vejen. Til gengæld, forventes det så også, at man kan købe og spille spillet, opleve de spilsystemer og det unikke indhold som spillet praler af. Hvad stopper mig fra blot at hoppe videre om en måned, når det næste lovende open-world survival spil udkommer? Hvorfor skulle jeg så i det hele taget betale for jeres ufærdige spil? Halvdelen af tiden virker inventar- og håndværksystemet ikke! Noget helt grundbasisk, som burde fungere, allerede på dette stadie.

Scum
ScumScum

At udgive noget med tidlig adgang burde ikke være en undskyldning for at udgive et kvart-færdigt spil, men derimod en fremvisning af det der skal bære spillet til den fulde udgivelse; se blot på City of Brass fra sidste år. Desværre forholder det sig sjældent sådan med dette udgivelseskoncept. Det synes at Gamepires har rigtig travlt med at love en masse ting væk, medens de febrilsk forsøger at fikse helt sædvanlige tekniske fejl i deres ambitiøse udgivelse. På udgivelsesdagen for Scum, fungerer end ikke multiplayer. Hvilket, i sig selv, ikke gør den store forskel da jeg umiddelbart ikke har mødt en eneste levende spiller endnu. Endda på en server som var helt proppet. Det besejrer ligesom hele samarbejdskonceptet, som Scum ellers ligger fint op til.

Scum er heldigvis bisat af Devolver Digital, en af de bedste spiludgivere i verden, og jeg tvivler kraftigt på at de vil have en ufærdig skønhedsplet som et ufærdigt projekt der gik i vasken ved Early Access siddende på deres resumé. Derfor er jeg ikke i tvivl om, at spillet nok skal blive et fuldendt og fantastisk projekt på et tidspunkt. Spørgsmålet er, om nogen overhovedet spiller det på det givne tidspunkt, eller om en halvlunken tidlig udgivelse som er tilfældet her, skræmmer alle væk. Jeg var kraftigt interesseret i Scum primært på grund af de (formået) dybe spilsystemer og Devolver Digitals involvering, til trods for at jeg absolut ingen interesse har i skydespil. Men nu, hvor jeg stor med denne ret lunkne oplevelse, ved jeg ikke om orker at vende tilbage om et år eller halvandet. Der har jeg sikkert travlt med noget helt andet, som for eksempel at spille et godt spil.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Grafisk flot, hyper-detaljerede spilsystemer (når de virker), spændende bud på en flad spilgenre
-
Aldeles ufærdigt, aldeles anonymt, bugner af tekniske fejl og mangler, kedeligt at spille i længden, forkert fokus hvad angår tidlig adgangsudgivelse
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Scum - Early AccessScore

Scum - Early Access

ANMELDELSE. Skrevet af Søren Svanhof

Store armbevægelser, højtragende løfter, og enorme ambitioner kendetegner et spil der ikke blot drukner i sin egne store idéer, men ligeså belyser det groteske ved Early Access.



Indlæser mere indhold