Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Shadow of the Tomb Raider

Shadow of the Tomb Raider

Eidos Montreal giver os "slutningen på begyndelsen" for Lara Croft. Hvordan har karakteren klaret udviklerskiftet? Anders anmelder.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Med Shadow of the Tomb Raider ser vi det tredje - og måske sidste - kapitel af Lara Crofts oprindelseshistorie. Titlen indikerer et mørkt kapitel i sagaen, og Lara lægger da også hårdt ud med at igangsætte den mayanske apokalypse i et klodset øjeblik. For dem som med "Shadow" havde forventet et ualmindeligt mørkt Croft-spil eller synderlig videreudvikling af franchiset, så er der dog tale om en skuffelse, idet spillet mest af alt er mere af samme skuffe, med et par justeringer. Det er dog ikke kun en skidt ting, da her er tale om et både smukt og stemningsfuldt spil, som i sædvanlig stil har solide platforming-dele, men desværre også lidt identitetskrise. Læs med mens vi dissekerer Eidos Montréals smukke eventyr.

Jeg var både spændt og skeptisk omkring Shadow of the Tomb Raider, og hvis du har samme blandede forventninger til spillet, så er det med rette. Crystal Dynamics' reboot af Tomb Raider-franchiset har fra starten haft et identitetsproblem, men for undertegnede er disse kun blevet tydeligere for hver udgivelse, og det har ikke ændret sig nu hvor Eidos Montréal har taget over. Miljøerne er blevet mere og mere åbne, med side quests, crafting, jagt, købmænd og loot, kort sagt en masse ting, som egentlig ikke er det, man køber spillet for. Disse RPG-lignende elementer føles stadig som overflødige elementer, der er blevet klistret på et Uncharted-lignende klatrespil, der er bange for at skuffe med for lidt indhold. Ganske enkelt, så er der tale om mere af samme skuffe, om du kan lide det eller ej.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Nuvel, ødelægger disse moderne overflødigheder spillet? Absolut ikke, og Tomb Raider anno 2018 er stadig fandens underholdende. For det meste er gameplayet også rigtig godt, især i Challenge Tombs og ved generel klatring, platforming og puzzles. Denne del af gameplayet er spillets fortrin, med glimrende banedesign, hvor spilleren guides gennem subtile hints i banedesignet, præcis som i tidligere spil. Netop derfor er det et stort plus, at den middelmådige kamp er tonet ned i denne omgang, mens man bruger det meste af sin tid på at klatre og finde sin vej gennem banerne.

Som sædvanligt skal Lara redde verden, men i denne omgang var det hendes egen nysgerrighed, der satte dommedag i gang. Hendes evige strid med Trinity, den gabende kedelige og ukarismatiske tempelridder-ripoff hun bekrigede i toeren, bringer hende denne gang til Peru. Her forsøger hun at forhindre Trinity i at få fat i mayaernes hellige og dødbringende relikvier, men i processen dummer hun sig altså gevaldigt og sætter dommedag i gang. Ikke nok med det, men Trinitys øverstbefalende, Hr. Dominguez, får endda fravristet den ene del af supervåbnet, en antik kniv, fra Lara, før hun må løbe for sit liv mens en tidevandsbølge raserer, takket være hendes egen dumdristighed.

Sammen med hendes bedste ven, Jonah, som vi har kendt siden etteren, søger lara mod den skjulte by Paititi, stadig i Peru, hvor den anden del af dommedagsvåbnet, ganske enkelt kaldet "The Box", skulle være gemt. Det er naturligvis også her Trinity er på vej hen. Her bliver Lara involveret i et indianeroprør, klapper lamaer og hjælper de lokale mod den undertrykkende overmagt.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider

Som denne lille opsummering indikerer, så er selv historien business as usual for Lara Croft, og egentlig ikke så meget mørkere end tidligere spil, modsat hvad titlen hinter til. Hun er stadig en meget mindre spændende karakter end udviklerne vil have os til at tænke, og det samme gælder for Jonah. De er ganske enkelt "basic heltinde, med sidekick," og historien er blot dem, som bliver udsat for utrolige ting. Det er let underholdning, uden nogen som helst overraskelser eller ekstra lag. Ingen tvetydige karakterer eller grå moralske situationer, blot ligetil action-underholdning. Dette ville være acceptabelt for en eventyr-B-film hvor man ikke skal tænke, men som i tidligere spil bliver alting fremstillet med en seriøsitet og selvretfærdighed, som ikke helt giver mening. Her fungerer Nathan Drakes eller Indiana Jones' lette humoristiske indspark bedre end Laras konstante stønnen og seriøse udtryk.

Paititi er større end tidligere spils miljøer, og de mange grotter og puzzles er bedre end de var tidligere. Dette ændrer dog ikke på at spillets enkeltdele er stort set identiske med tidligere titlers, og dette er en skam, da den overordnede opskrift er ved at være lidt for gammel, mens dens fejl står tydeligere nu end førhen. Er man fan af tidligere spil og kan håndtere en portion mere vil man dermed også kunne lide dette, mens Shadow ikke vil omvende kritikere.

Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb Raider
Shadow of the Tomb RaiderShadow of the Tomb Raider