Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Call of Duty: Black Ops 4

Call of Duty: Black Ops 4

Godt nok mangler kampagnen, men Treyarch placerer Call of Duty-serien tungt på tronen endnu en gang.


Facebook
TwitterReddit

Der hersker vist ingen tvivl om, at Zombies hurtigt er gået hen og er gået hen og er blevet en af de mest populære dele af Call of Duty-oplevelsen, og det er derfor at Black Ops 4 giver os hele tre scenarier fra start af (fire hvis du køber spillets Season Pass). Et af disse foregår på Titantic, et andet i en remaster-udgave af Mob of the Dead og et tredje i gladiatorarena. Altså får vi tre vidt forskellige oplevelser, i hvert fald fra et æstetisk perspektiv. Præcis som andre gange har denne del af oplevelsen en overraskende underholdende og mystisk historie, som gemmer på mange hemmeligheder. At løbe rundt i det gamle Rom og lytte til karaktererne der gør grin med hinanden, og fortæller meta-vittigheder om hvor mærkeligt det er at de har moderne våben - det kan bare noget.

Stadig, lad os indrømme det. Hele pointen med Zombies er at slagte så mange af de udøde som muligt, og alle tre scenarier, der bær titlerne Voyage of Despair, Blood of the Dead og IX, giver dig rig mulighed for at gøre netop det. Der er samtidig masser at foretage sig udover det, sjovt nok. Du kan fremmane særlige fjender ved at interagere med specifikke objekter, indsamle ting og sager der skal bruges senere i banen, opgradere våben på flere forskellige måder, opdage nye områder, og få serveret mere af historien. En af vores favoritaktiviteter var uden tvivl at spendere penge på at åbne en Mystery Box for at få en ting ved navn Homunculus. Denne lille fætter erstattede vores granat, men det var det værd. Ikke bare kunne den råbe ting og sager når den blev kastet, men den hoppede rundt og skar hovederne af zombierne. Nogle af udviklerne vidste faktisk ikke engang at den fandtes, så de samlede sig rundt om vores skærm for at se den gennemføre en massakre. Derefter kom Zombies-instruktør Jason Blundell forbi og fortalte os at selvom vi følte vi nu havde set det hele, så havde vi ikke engang fundet det største område i banen endnu - og det var efter 32 runder!

Call of Duty: Black Ops 4
Call of Duty: Black Ops 4Call of Duty: Black Ops 4

Hvert eneste scenarie både ser og føles anderledes ud i forhold til design og de zombier man bekæmper, og vi nød at der var så utrolig meget dybde at finde her. Hvor Voyage of Despair placerer dig i klaustrofobiske korridorer fyldt med zombier der havde festtøjet på, så er Blood of the Dead en blanding af det lineære og det åbne, imens du kæmper fra gange til større områder på øen Alcatraz. IX er uden tvivl den letteste af de tre baner, med kæmpe store områder hvor du bekæmper zombie gladiatorer.

Black Ops 4 tilbyder den mest tilpasselige udgave af Zombies nogensinde. Ved at bruge vores favoritvåben lang tid nok, så kan du modificere og opgradere det med attachements, nye evner og andre diverse tilpasninger, der gør din karakter og dine våben til en unik sammensætning. Samtidig kan du selv vælge evner, eliksirer og talismaner, og du kan også vælge om du vil spille det hele i Rush Mode, hvor du dyster om en topscorer i stedet for bare at overleve. Summa summarum - Treyarch snak om kvantitet har ikke sænket kvalitetsniveauet af oplevelse. Faktisk lader kvaliteten til at være højere end nogensinde før.

Men vi forventede alle sammen at Zombies-delen ville være ret tilfredsstillende. Hvad der i stedet har hersket tvivl om er Blackout, Call of Duty-seriens svar på battle royale-genren. Du kan dog, heldigvis, kaste al den tvivl du har haft ud af vinduet med det samme. Blackout leverer lige præcis det vi ønskede os. Selve styringen er lynhurtig og responsiv, og føles præcis lige så skarp som i andre dele af spillet, og også våbnene er tilfredsstillende at bruge. Det eneste der har ændret sig i forhold til den normalt Call of Duty-oplevelse er skalaen, men man føler konstant at der er tænkt over designet på samme måde som de små i den traditionelle multiplayer-oplevelse.

Call of Duty: Black Ops 4
Call of Duty: Black Ops 4Call of Duty: Black Ops 4

Det er let at orientere sig fordi hvert eneste område føles distinkt, og på samme måde føles det konstant intenst, og man tager sig selv i at holde vejret i det man bevæger sig ud i det åbne. Er det det værd at bevæge sig til Nuketown Island i håber om at få fingrene i Level 3 Armor, eller bør man holde hovedet nede i et skur lige ved siden af der hvor man dropper ned på slagmarken? Måske er du så modig at bevæge dig ind i det zombie-inficerede Asylum, hvor det bedste grej venter på dig, men her er det en endnu sværere kamp om overlevelse. Enten det, ellers kan du jo bare køre rundt i et køretøj i håbet om at støde på uanende modstandere. Der er frihed her, uanede mængder af den, og gud hvor er det sjovt.

Der har været en række diskussioner online om de forskellige våben i Blackout, og om hvorvidt de opfører sig anderledes, men i virkeligheden vænnede vi os meget hurtigt til det, hvis altså der er en forskel overhovedet. Man er trods alt ikke så vant til at skyde på mål langt væk i serien, så det føles måske mærkeligt i starten, men vi formåede at forstå mekanikkerne og den måde projektilerne rejste på efter bare få runder.

09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Fantastisk styring, manuel healing, fed Zombies-del, Blackout er sublimt fra start af.
-
Få ubalancerede våben, nogle specialiser er ubrugelige i visse modes.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.