Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Starlink: Battle for Atlas

Starlink: Battle for Atlas

Ubisoft kaster sig hovedkuls ud i toys-to-life med et spil hvor du skifter dele ud på dit rumskib. Spørgsmålet er så bare om det er sjovt.


Facebook
TwitterReddit

Ubisoft har i løbet af de sidste par år, og i virkeligheden i løbet af den seneste konsolgeneration gjort et ganske effektivt stykke arbejde i at skabe en rød tråd igennem samtlige af deres projekter. Det en omfattende designmæssig beslutning, der ikke er faldet i lige god jord hos alle, men én ting er ganske sikkert - det virker. At man øjeblikkeligt kan identificere et Ubisoft-spil efter bare få sekunders gameplay viser en meget præcis branding-strategi, én samlet vision der er på plads på tværs af dusinvis af studier over hele verden. Fra Massive i Malmö til folkene bag Assassin's Creed Odyssey i Quebec - DNA'et er altid tydeligt - indtil nu.

Starlink: Battle for Atlas er nemlig skåret af et helt, helt andet stykke. Selve konceptet, kerneideen bag dette ambitiøse science fiction-eventyr adskiller sig markant fra sine artsfæller i Ubisoft-økosystemet. Det er ikke udelukkende, men hovedsageligt lavet til en yngre målgruppe, der er fysisk legetøj inden over og det hele foregår fra et rumskib. Det lyder ikke umiddelbart som et Ubisoft-projekt, vel? Selv The Crew havde aspekter af DNA'et, men ligesom Mario + Rabbids Kingdom Battle er dette et nyt Ubisoft, der ønsker at diversificere en kende mere.

Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Starlink: Battle for Atlas er et såkaldt "toys-to-life"-projekt, og vi er vist mange der kan huske for få år tilbage, hvor dette blev erklæret en tilendebragt niche i branchen, kørt i sænk af årlige udgivelser af Disney Infinity og særligt Skylanders. Man ville derfor kunne argumentere for at Ubisoft er ankommet lidt sent til festen, men lad os kigge nærmere på det, og se om ikke de har formået at tilføje deres eget twist.

Du er Starlink-initiativet, en gruppe rumforskere der, efter at en mystisk alien lander på jorden med hemmeligheder om verdensrummet, beslutter sig for at udforske i en søgen efter at lære mere om et mystisk men utrolig kraftfuldt brændstof - Nova. Med jer har I St. Grand, en videnskabsmand der angiveligvis ved hvordan man skaber Nova, og denne viden er naturligivs uhyre værdifuld. Derfor bortføres han kort efter I ankommer til Atlas-galaksen af den frygtindgydende Forgotten Legion. De er besatte af de nu forsvundne guder, The Wardens, og mener at Nova netop er det plaster på såret de har brug for. Sådan udspiller plottet sig hvis du køber spillet på enten PS4, Xbox One eller PC, men investerer du i Switch-udgaven, så er det ikke de almindelige karakterer såsom Hakka og Levi der følger med i startpakken, men selveste Fox McCloud, og hans berømte rumskib. Ubisoft har arbejdet tæt sammen med Nintendo (igen), og har skabt et slags Starfox-spil midt i Starlink: Battle for Atlas, og hele Starfox-holdet er med i næsten samtlige mellemscener, har fuldt stemmeskuespil og har deres helt egen mission oven i at skulle bekæmpe Forgotten Legion - nemlig at fange Wolf. Klassisk, ikke sandt?

Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas

Selvom Starlink: Battle for Atlas uden tvivl sigter mere efter en mere børnevenlig, Nickelodeon-agtig tone, så er spillet ganske kompetent sammensat rent narrativt, og selvom mange af science fiction-elementerne er lånt fra diverse andre berømte universer, og har fået virkelig kedelige navne som du finder alle andre steder, som "legion", "atlas" og "nova", så går der ikke længe før du spændt afventer hvor spillet tager dig hen næste gang. Igen, det er værd at pointere at spillet forsøger at emulere en slags formiddagstegnefilm for børn og unge, og netop den tone sidder lige i skabet hele vejen igennem.

Starlink er et rumkampsspil - så let kan det vel i grunden siges. Ligegyldig hvordan du gebærder dig med det fysiske legetøj, som vi kommer til, så er du en karakter i et rumskib, og på tværs af solsystemets i alt syv planeter skal du foretage koldbøtter, sende missiler efter fjendtlige rumskibe, undgå beskydning og indgå i en intense dueller i det store, mørke verdensrum. Eller, sådan ser det ud i løbet af spillets første 10 minutter, men så lander du på én af planeterne i Atlas-solsystemet, og så viser det sig at et helt andet spil gemmer sig under kølerhjelmen. Når du ikke, på bedste No Man's Sky-vis, fræser ud i verdensrummet i din søgen efter fjendtlige rumskibe, så udforsker du hver enkelt planets overflade efter fjender at knuse, baser at udforske og rense for brugbare materialer, samtidig med at du scanner den lokale flora og fauna og finder opgraderinger til dit rumskib. Det er to ganske distinkte personligheder, men rent mekanisk fungerer det, og leverer overraskende megen variation til hvad der ellers kunne føles som en meget ensidig affære.

Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for Atlas
Starlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for AtlasStarlink: Battle for Atlas