Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Tortuga: Two Treasures

Tortuga: Two Treasures

Klicheerne hober sig op, når Thomas Blythe står til søs i kølvandet på andres succes. Carsten har spillet sig gennem et meget tamt spil...

Vi med børn kender fornemmelsen af at være taget ved næsen. Det sker i hvert fald, at ungerne plager de sagesløse forældre om at anskaffe en DVD med en kendt tegnefilm, der tilfældigvis koster ca. en tredjedel af, hvad filmen normalt koster. Ved nærmere eftersyn viser det sig, at der er tale om en efterligning med en forside, der tilfældigvis ligner en kendt Disney-film. Efter ganske få sekunder af filmen opdager børnene da også fupnummeret.

Det er i grunden essensen af min oplevelse af Tortuga - Two Treasures. I kølvandet på den seneste Pirates of the Caribbean-film er det i hvert fald ikke overraskende, at pirat-konceptet også inspirerer andre spilfirmaer end de Disney-kontrollerede til at være med til at skumme fløden.

Spillet følger den håbefulde fribytter Thomas "Hawk" Blythe, som slutter sig til den legendariske Kaptajn Sortskæg. Den engelske kolonimagt i Karibien sætter hårdt ind for at få gjort kål på Sortskæg, og samtidig er jagten gået ind på en sagnomspunden skat. Voodoo-præstinden Sangua - der tilfældigvis også er Thomas' kæreste - fuldender lidt for åbenlyst, at der er lånt med arme og ben fra Pirates-filmene. Sortskæg skal man ikke uventet passe på med at stole for meget på, så snart skal Blythe slås både med ham og med de britiske rødfrakker, hvorefter handlingen flakser videre til lands og til vands med spøgelsesskibe, kæmpeblæksprutten Kraken - endnu et åbenlyst lån fra Pirates-filmene - eder, forbandelser og hvad der ellers er støvet op af sørøver-klichéer.

Tortuga - Two Treasures består af en lang række enkeltstående scener, der bliver kædet sammen af ofte alt for lange mellemsekvenser. Dermed bliver snart sagt ethvert tilløb til sammenhæng og flow i handlingen skåret i stykker, og som spiller bliver man efterladt passivt iagttagende. Vejen gennem spillet er samtidig styret stramt og konsekvent, uden den ringeste mulighed for at gå egne veje eller for at følge et mere sekundært handlingsspor eller et minispil.

Dertil kommer, at figuranimationen er håbløst grov og ufrivilligt komisk. Jeg har en nogenlunde aktuel og opdateret pc, så jeg havde en forventning om, at se figurerne som andet og mere end papfigurer, der knap nok bevæger sig mere realistisk end en pap-sprællemand. Meget bedre blev det ikke, da Blythe skulle slås med sværd i hånd med besætningen på det skib, som han er ved at kapre. Bevægelserne er også dér stive og robotagtige. Oveni har man som spiller sølle 2 muligheder for at styre Blythe: udfald og blokering. Alt for primitivt.

Der er straks lidt mere smæld over missionerne til søs. For det første fremstår skibene, deres bevægelser og ikke mindst havet med ganske hæderligt liv og med mange detaljer. Jeg oplevede dog snart udtalte frustrationer over, at skibene enten sætter fulde sejl med deraf følgende høj fart eller reber alle sejl og ligger bomstille. På den måde er det noget af en prøvelse at sejle ind for at ligge side om side med et andet skib, mens du ser på, at Blythes egen besætning - i form af bittesmå tændstikmænd - vælter over rælingen for at kapre det.

Skibene opleves dermed mest af alt som brikker på et bræt. Jeg ku' faktisk godt ha' tænkt mig i stedet at opleve suset fra kapringen i førstepersons-perspektiv. Nuvel, det får jeg så lov til, når scenen er skiftet til mand-til-mand-kamp på dækket. Men inden da skal jeg til gengæld forsøge at styre blodtrykket under den frustrerende lange indlæsning af den nye scene.

Jeg sidder derfor tilbage med en mere end almindeligt flad fornemmelse. Spillet formår ganske enkelt ikke at bruge de mange lån fra andre piratspil og -film til ret meget. Jeg føler en stærkt trang til i stedet at lyve min søn et år ældre end han er og hive ham med ind for at se Jack Sparrow ved verdens ende. Så vil jeg da få en passende undskyldning for at glemme Tortuga - Two Treasures - og for at se min yndlingspirat/-guitarist Keith Richards i nye, uvante omgivelser.

Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
Tortuga: Two Treasures
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Kulørt og lettilgængelig action.
-
Grov animation, primitive sværdkampe.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer