GR STREAMING
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Diablo III: Eternal Collection

Diablo III: Eternal Collection

Diablo III gør sig godt på Switch - hvis du er klar på at spille alene.


Facebook
TwitterReddit

Diablo har altid været en serie, der har været i min omgangskreds, men aldrig tæt på livet af mig. Det har været en interessant serie at følge på sidelinjen uden aldrig selv at prøve den - mine venner kan fortælle lange historier om LAN-fester i selskab med Diablo II, hvilket stadig virker til at være seriens højdepunkt. Sjovt var det også at mærke spændingen op til lanceringen af Diablo III, og den efterfølgende skuffelse, da ingen kunne få lov til at spille det. Ja, Diablo har fyldt overraskende meget i mit liv taget i betragtning af, at jeg aldrig har prøvet det. Derfor var det også spændende, da jeg fik tildelt opgaven at anmelde Diablo III: Eternal Collection på Switch. Er jeg blevet fan af serien? Ja, men jeg kan ikke helt genkende de historier, mine venner kan fortæller om fra Diablo II-dagene.

Jeg starter spillet ud som en Demon Hunter. Kampsystemet virker ved første møde en anelse for simpelt - ikke at jeg brokker mig, det er effektivt til at tage imod nye spillere som mig. Men med fingeren solidt plantet på "A"-knappen, fik jeg bekæmpet mig igennem alle monstre, der forsøgte at bevæge sig ind på livet af mig. Der gik ikke mange minutter, så fik jeg endnu en evne på "Y"-tasten, så fik jeg opdateret mit skud og efter nogle timer gik jeg ofte ind i menuen for at ændre på mine evner, så de var tilpasset fjenderne foran mig. I det hele taget skal der lyde en stor ros til Blizzard for at lave menuen så veldesignet til Switch. En opgave der ikke har været let, kan jeg forestille mig, men jeg lærte hurtigt at skifte evner, våben og rustning på få sekunder. Der er endda muligheden for quick equip, hvor man ved et tryk på piletasten op, kan spole igennem de nye items man har skaffet, og hurtig smide det på sin karakter.

Diablo III: Eternal Collection
Diablo III: Eternal CollectionDiablo III: Eternal CollectionDiablo III: Eternal Collection

Det er et effektivt system, for der er meget loot at bevæge sig igennem. Dette kommer selvfølgelig ikke som en overraskelse, men jagten på det næste stykke loot var altid med til at skubbe mig videre i spillet, og ved at gøre det let at tage nyt gear på, gjorde det hele oplevelsen mere flydende og indlevende.

Desværre faldt glæden lidt, hvis man prøvede at spille lokal multiplayer. Switch bliver ofte - med god grund - hædret som multiplayer-konsollen, da man let kan dele sine joy-cons ud til to mennesker og spille sammen. Diablo III: Eternal Collection med en enkelt joy-con i hånden er bare ikke en god oplevelse. Jeg kan sende et anerkendende nik, til den stakkels programmør der har fået den utaknemmelige opgave, at overføre den komplekse styring til en enkelt joy-con, men det var en umulig opgave fra starten. At fuldføre sit dodge roll ved at ryste sin joy-con virker bare ikke designet til et spil som Diablo III. Et seriøst spil har bare aldrig godt af, at man sidder og morer sig over hvor upræcis styringen føles.

Det er dog alt sammen let at tilgive, når spillet i håndholdt tilstand er så godt implementeret. Grafisk kan det ikke følge med konkurrenterne, men det er ofte tilfældet for Switch, og jeg tvivler på der er nogen iblandt os, der tænder Nintendos nye konsol for at blive blæst bagover af grafikken. Det hele ser lidt mere animeret og mudret ud, men hvad man mister i grafisk detaljegrad, får man i at kunne tage spillet med på farten. Og det er et bytte, der kun kommer til spillets fordel. Diablo III: Eternal Collection har allerede slugt mange togture, hvor jeg hvileløst løb rundt efter loot, og mon ikke, at jeg kommer til at løbe rundt i mange togture endnu. Historien formåede aldrig at fange mig, hvorfor jeg hurtigt slukkede for lyden i spillet, og skiftede den ud med et godt album i ørene, og hvis det ikke er en genial måde at tilbringe sin offentlige transporttid, så ved jeg ikke hvad.

Diablo III: Eternal Collection
Diablo III: Eternal CollectionDiablo III: Eternal CollectionDiablo III: Eternal Collection

Jeg kan nu endelig selv fortælle lange historier om Diablo-serien. Men hvor mine venner kan fortælle om multiplayer-oplevelserne, hvor de forskellige klasser komplimenterer hinanden, og man sammen må trænge dybere ned i grotterne, så virker mine historier en smule mere ensomme, men absolut lige så indlevende. Jeg er en kriger, der jager bedst alene, men får jeg også lov til det, så er jeg klar til at sende en pil afsted mod alt hvad der kigger forkert på mig. Omvendt har jeg ikke meget positivt at sige om den lokale multiplayer, hvis du spiller på en enkelt joy-con. Det er måske ikke alle, der har lyst til at opleve Diablo III: Eternal Collection som et single-player spil, men hvis du har, så er der mange timer at slå ihjel i denne flotte overførsel til Switch.

08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Kører godt på Switch, godt som håndholdt oplevelse.
-
Lokal multiplayer virker ikke efter hensigten.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer