Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Project Sylpheed

Project Sylpheed

Game Arts puster nyt liv i deres gamle klassiker. Henrik har indtaget det tavse verdensrum til skuddueller og masser af loops, men er ikke imponeret...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Der er ikke meget plads til hverken krop eller bentøj i Delta Sabre-flyets cockpit. Det 27. århundredes kampfly har ikke en knivspids mere businessclassluksus end vor tids jetjagere. Gennem det hærdede panserglas ser jeg eskadriller af fjendtlige fartøjer, snoede røgspor, laserstråler, eksplosioner og glødende efterbrændere blande sig med lyset fra tusindvis af stjerner. 625 år ude i fremtiden er det interstellare mørke blevet menneskets foretrukne slagmark.

Admiral Viera gør brug af de beføjelser, et stjernepyntet skulderparti giver, og kræver sin destroyer beskyttet mod angreb. Fem minutter senere lyder et øredøvende brag. Destroyeren pulveriseres og sender en flammende trykbølge forbi Delta'ens næse. Under andet forsøg går det ikke meget bedre. Heller ikke tredje gang er lykkens gang for den unge pilot Katana, hvis svage indsats jeg må tage ansvaret for, selvom jeg arbejder under urimelige vilkår. Hvor der er vilje, og en smule held i sprøjten, er der vej, og endelig får jeg klaret paragrafferne og lukket munden på den selvhøjtidelige admiral, som ser sit snit til at navigere rumfartøjet i sikkerhed.

Nu er det værste overstået, tænker jeg og udruster i en opløftet stemning Delta'en med nye våben, som moderskibets R&D-afdeling har udviklet med en forbavsende hast mod betaling af de bonuspoint, jeg har optjent indtil videre. Efter montering af et nyt maskingevær og en raketkaster går jeg atter på vingerne for gud og fædreland. Eller det gør Katana i hvert fald. Herude bag skærmen er jeg i tvivl om, hvorvidt jeg kæmper det godes sag. Terra, Katanas fædreland, -solsystem eller -galakse, jeg er ikke helt sikker, fører angiveligt en undertrykkende politik bag den pæne facade, hvilket har fået fire planeter til at løsrive sig og erklære Terra-regeringen krig. Det har Game Arts fået en sød lille animehistorie ud af, der trods sine bundnaive figurer binder missionerne sammen til et hele.

Et par missioner senere viser det sig, at det værste langt fra er overstået. Bedst som man tror, at man har fod på situationen, får man en tvivlsom servicemeddelelse fra moderskibet Acropolis: Nu er der kun tre minutter tilbage, se at få udslettet de sidste fjender. På tre minutter? Man kan godt høre, at de ikke er alt for kampvante på Acropolis. Det tager dem fem gange så lang tid at drikke en kop kaffe. Hvordan skal jeg så klare min mission på sølle tre minutter? Og hvor kom den tidsgrænse fra, og hvilken mening giver den? Ingen. Den er hevet ud af det blå uden nogen form for forvarsel eller forklaring. Den sørger dog for, at spillets 16 missioner ikke bliver overstået i en håndevending, hvilket der i modsat fald havde været overhængende fare for. Efter et par forgæves forsøg forbryder jeg mig mod en af spiljournalistikkens uskrevne regler; i et udbrud af ærgrelse og utålmodighed sætter jeg sværhedsgraden ned til easy. Ellers ville jeg aldrig få nok materiale til denne anmeldelse.

Når en tre minutters tidshorisont virker så uretfærdig, skyldes det, at slagene er komplet uoverskuelige. Der er så mange lysstråler, røgspor, rumfartøjer og ikoner på skærmen, at man ikke ville kunne skelne en blåhval fra en dværgflodhest på fem meters afstand. Det er en kamp i kampen at skaffe sig et overblik over, hvem man skal ramme, og hvem man egentlig skal beskytte. "Don't shoot me, Katana. Concentrate your fire on the enemy!!", lyder det fra den bryske kaptajn. Det troede jeg faktisk, jeg gjorde. Og så var det dig, der fløj ind i min skudlinje, kammerat. Et andet problem er missionernes sekundære mål. Det er først ved at læse statistikken, der følger efter en overstået mission, at man kan se, hvad de sekundære mål var, og så er det ligesom for sent at opfylde dem.

Dette er en annonce:

Det går hurtigt op for dig, at det prangende våbenarsenal ikke er så funktionelt, som det giver sig ud for. Med mindre du skal tilintetgøre større fartøjer, er det varmesøgende missil alle andre våben overlegent. Det gør ikke nødvendigvis opgraderingssystemet og udviklingen af nye våben mindre interessant, og spiller du på den højeste sværhedsgrad, kommer de enkelte våben sikkert mere til deres ret, men Project Sylpheed er et stilstudie i spildt udviklingsarbejde. Den indledende tutorial gør et stort nummer ud at demonstrere specialangreb, undvigelsesmanøvrer, hastighedstilpasning og fikse kamerafunktioner, men ingen af dem er tilstrækkeligt brugbare til, at man fristes til at blive dus med de indviklede knapfunktioner. De gør som hovedregel de allerede kaotiske slag endnu mere forvirrende.

Project Sylpheed er reinkarnationen af den gamle shooterserie Silpheed, og på mange punkter virker spillet forældet. Missionerne og gameplayet er uinspirerende, og de nye idéer, som Game Arts har implementeret for at give serien et kvalitetsløft, har kun gjort den mere forvirrende. Project Sylpheed er resultatet af en række forkerte beslutninger, som konsekvent modarbejder spillelysten i stedet for at fremme den, og man skal have en udtalt svaghed for retroshootere for at kunne leve med dem.

Project Sylpheed
Project Sylpheed
Dette er en annonce:
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Dette er en annonce:
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Project Sylpheed
Project Sylpheed
05 Gamereactor Danmark
5 / 10
+
Intens action. Godt våbenopgraderingssystem. Rimelig historie.
-
Uoverskueligt og forvirrende. Mange ubrugelige funktioner. Temmelig kort. Kedelige missioner. Hastighedsnedsættelser.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

0
Project SylpheedScore

Project Sylpheed

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Game Arts puster nyt liv i deres gamle klassiker. Henrik har indtaget det tavse verdensrum til skuddueller...



Indlæser mere indhold