Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Total War: Warhammer II

Total War: Warhammer II - Curse of the Vampire Coast

En halv flaske rom kan ikke gøre det, der er piratstemning og en solid narrativ oplevelse for alle pengene i den nyeste udvidelse.

Den nye udvidelse til Total War: Warhammer II inkluderer, ligesom ved den sidste af slagsen, sideløbende gratis indhold i form af en general til Dark Elves, ligeledes med nautisk tema og blækspruttemaske, i form af Lokhir Fallheart. Som sømand med tilnavnet "Krakenlord" har han en væsentligt nemmere adgang til Black Ark, en fantastisk kraftfuld enhed der fungerer som en hær i sin egen ret - men dog begrænset til havet. Herudover er det primært ændringer til Vampire Counts-faktionen, Heinrich Kemmler får endelig sin egen hær, og der er balanceændringer. Der er også en ny gameplay-mekanik, Bloodline, som giver adgang til særdeles stærke ekstra karakterer til din hær, hver med deres egen bonus til dine styrker. Dette er en helt ny type helt, Arch Lords.

Så er der kommet ø-kamp og skibskamp, dette giver dig mulighed for at slås til søs, hvor de to stridende parter slås på nærmeste ø. Det samme gør sig gældende hvis den ene part er et monstrøst Black Ark-krigsskib fra Dark Elves, så vil kampen dog finde sted på selve skibet i stedet for på en ø.

Om man så foretrækker denne løsning eller hellere vil tilbage til de gode gamle Man o' War-dage, tjah, jeg foretrækker klart Creative Assembly-løsningen. Herudover er der en særdeles lang række ændringer til generalerne, og der er reelt tale om en total ombalancering af spillet.

Total War: Warhammer II
Total War: Warhammer IITotal War: Warhammer IITotal War: Warhammer II

Men tilbage til det vi kom for - pirater.

Om end at man måske får lidt dårlige Pirates of the Caribbean-fornemmelser, så forholder det sig så at sige omvendt. Hovedpersonen i denne udvidelse er Luthor Harkon, og har har ikke bare sin egen kampagne, hele Vampire Coast-fraktionen har deres helt egen kampagnedel, og er også spilbar i Mortal Empires (fri og åben "erobre hele verden"-delen af spillet). Han har nogle år på bagen, og så første gang dagens lys i 1994, så ideen med udøde pirater er altså ikke planket fra Hollywood, tværtimod.

Der er fire generaler at vælge imellem, alle med hver deres fordele og ulemper, men nok ikke overraskende med søfart som hovedtema og primær transportmåde, men også med hver deres form for pirattema. De er hver især udstyret med et særdeles potent og monstrøst transportmiddel, der oftest er halvdøde udgaver af massive havdyr. Herudover er der nogle meget voldsomme konstruktioner og meget mærkelige troppetyper imellem, ligesom med Tomb Kings er der tale om diverse ting og dyr der er blevet genoplivet til... udøden? Lige meget, det kan slås.

Aranessa Saltspite er en mærkelig mellemting, ikke helt menneske, ikke helt udød, men nok snarere lidt fisk, og hun er klassificeret som mutant. Der er bonus til enheder der skyder, bevægelse og genopbygning af tropper. Hun har samtidigt menneskepirater med som mulighed for troppevalg.

Total War: Warhammer II
Total War: Warhammer IITotal War: Warhammer IITotal War: Warhammer II

Count Noctilus er den fortabte søn, Vampyren, der med et magisk ritual bragte både sig selv, sit slot og sine undersåtter til et sted i havet hvor mørk magi mødes. Hans egenskaber inkluderer at kunne regenerere sig selv og sin hær, og kampstilen er meget rettet mod plyndring og hurtig reetablering af faldne tropper.

Cylostra Direfin er en ægte havheks der gør sine undersåtter mere modstandsdygtige, og evner at tilkalde riddere fra Bretonnia-fraktionen, om end i en ret udød udgave. Spillestilen er lagt hen imod brugen af mindre men mange enheder, og spøgelser frem for zombier og skeletter, og med øget rang for de enkelte enheder, hvilket gør dem stærkere. Hun er også den general med stærkest fokus på brugen af magi.

Kommandør Luthor Harkon er udvidelsens mest ikoniske karakter, med et splittet sind - sådan meget bogstaveligt, for han lider af en voldsom personlighedsspaltning. Dette gør at han er afskåret fra de magiske vinde, men det giver til gengæld mere modstand til hans tropper imod magi. Spillestilen er mere general, og ligger vægt på stærke grundenheder, flere helte og nemmere adgang til tropper. Nå ja, og så er der noget med forbandet guld.

Total War: Warhammer II
Total War: Warhammer IITotal War: Warhammer II
Total War: Warhammer II
Total War: Warhammer IITotal War: Warhammer IITotal War: Warhammer II