Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Super Mario Galaxy

Super Mario Galaxy

Nintendos store stjerne er tilbage efter fem års pause med sit måske mest ambitiøse spil hidtil, men har den buttede blikkenslager mistet pusten?


Facebook
TwitterReddit

Nogle gange er de bedste ting her i livet bare ikke, hvad man regner med. Hvem havde eksempelvis troet, at en lille, buttet blikkenslager med italiensk accent og blå overalls, ville lægge hele verden for sine fødder og blive udødeliggjort, som det største spil-ikon nogensinde? Selv i skiftet fra 2D til 3D med Super Mario 64, har vores protagonist domineret platformgenren, og nu er han tilbage efter fem års pause, for endnu engang at redde den hjælpeløse prinsesse i et spil, der bryder med de jordbundne spil og tager en tur ud i det vægtløse rum.

Det sker hvert århundrede, at en komet suser over himlen i paddehatte-riget, og eftersom dette er et af de år, så er Mario, prinsesse Peach og alle de andre samlet for, at se de mange stjerneskud og fejre begivenheden. Som den festdræber han er, kommer Bowser naturligvis forbi og ødelægger stemningen, ved at kidnappe prinsessen og slottet, som han åbenbart skal bruge til at skabe sin egen galakse. I et forsøg på at komme Peach til undsætning, havner Mario i rummet, på en mørk og næsten øde rumstation, og det er her han skal hjælpe stjernevogteren Rosalino med at få alle stjernerne tilbage, så hun kan føre Mario til universets centrum for at redde Peach.

Mario-spillene har aldrig haft de mest betydningsfulde historier, der mest af alt er blevet brugt til at drive spillene frem, og Galaxy er ingen undtagelse. Jeg må dog ærligt indrømme, at Nintendo denne gang har overspillet en smule og leverer en fortælling, der er lige sukkersød nok. Den byder blandt andet på grædende baby-stjerner, der råber "Mama!", og en pige, der græder stjernestykker og bager kager, som hverken er den mindste smule interessant eller specielt godt velfortalt. Heldigvis er den ikke markant, med mindre man direkte opsøger den.

Hvad historien til gengæld formår, er at sætte rammen for et fuldstændig formidabelt univers, der rækker længere end noget Mario-spil tidligere har gjort, og det siger faktisk ikke så lidt. Med en rumstation, der langsomt tændes op igennem spillet, kommer Mario på besøg i alle universets flotte, sjove og skøre afkroge, og Nintendos designere har virkelig sat fantasien på frit spil. Super Mario Galaxy er en fryd for øjet over hele linien, med farverigt og kreativt design, der bæres af en stærk teknologisk side og masser af grafiske effekter og lækkerier. Der er aldrig et grimt eller uinspirerende øjeblik, og sammen med et orkester-indspillet soundtrack, der blander nyindspillede klassikere med originale, stemningsfyldte numre, bejler Galaxy til tronen som et af de mest æstetisk fyldestgørende spil i nyere tid. Eneste minus ved lydsiden er den næsten fraværende dialog, som kun et par enkelte gange får en dårlig stemmeindtaling med på vejen.

Det kan være skræmmende, at overveje præcist hvor meget Super Mario Galaxy omfatter, men jeg har sjældent prøvet et platformspil, der er så varieret og spænder så vidt, og som samtidig bevarer kvaliteten over hele linjen. Hver eneste af de over 40 galakser i spillet, er bygget op omkring forskellige koncepter, så de alle føles unikke, og selvom visse elementer naturligvis går igen, så kunne der sagtens være tilberedt mere end ét spil med alle disse ingredienser. Spillets primære koncept er bygget op omkring, at alle baner består af en række planeter, som kan være udformet som alt fra pille-formede glas og ringe af vand til et spøgelseshus, og endda den gamle, pixelerede Mario. En bane består oftest af flere af disse planeter, og de fungerer nærmest som en række små, enkeltvise gåder, som man springer imellem, og gør banerne til uforudsigelige og overraskende oplevelser.

Noget af det mest geniale og imponerende, er dog, hvordan planeterne både formår at tilbyde gammelt, nutidigt og nyt, innovativt gameplay på én gang, men løsningen er faktisk ganske simpel. I visse tilfælde trækkes kameraet til siden, og du får lov til at spille i klassisk 2D-stil, som fra Mario Bros., mens andre planeter er bygget omkring det traditionelle 3D-platformspil. Det helt nye ligger i den tredje form, hvor intet er oppe og nede, og du kan gå rundt på de små planeter som det passer dig, uanset om det er toppen, siderne eller bunden. Her holdes du til af tyngdekraften, hvilket betyder, at du kan hoppe til andre planeter, hvis du bare formår at komme tæt nok på dem.

Det giver en helt ny vinkel på platformspil, og ikke mindst mange naturlige problemer med eksempelvis kamera og styring, som Nintendo må have svedt i mange timer på at løse, men heldigvis er det lykkedes overraskende godt. Du bevæger ganske enkelt Mario rundt med Nunchuk-controllerens analoge styrepind og hopper på A, mens Wii-moten bruges til at indsamle stjernestykker bare ved at sigte på dem. Det sparer dig for en masse indsamlingsbesvær, og giver en sjov udfordring ved at skulle øve sig på, at koordinere to ting på én gang. Og skal du slå en fjende omkuld, skal du blot lave et lille ryk med Wii-moten. Med et ofte intelligent, selvstyrende kamera og god forståelse af omgivelserne, er det legende let at komme omkring i samtlige omgivelser, også selvom det der tidligere var loftet, nu pludselig kan være gulvet.

Desværre opstår der i visse situationer problemer med styringen og kameraet, og selvom de aldrig bliver overvældende, så kan det ligge lige på grænsen til det frustrerende. Det skyldes primært, at den manuelle justering af kameraet er ekstremt begrænset og ikke altid kan drejes frit omkring, samtidig med at kameraet ikke altid følger med Mario, når verden vendes på hovedet. Ikke overraskende bliver det som følge noget sværere at finde omkring, og når du straffes med døden, så er det ikke altid lige sjovt.

Problemerne her må dog opfattes som petitesser, især i et så ambitiøst spil som dette, og med det antal af nye ideer, som Nintendo har tilføjet, er det svært ikke at være duperet. Jeg er især glad for at se de karismatiske dragter vende tilbage i helt nye udformninger. Nu har du ikke kun den klassiske ild-Mario mere, men også en Bi-Mario, Spøgelses-Mario og Fjeder-Mario, og selvom de oftest kun bruges til meget specifikke opgaver, så tilfører de spillet masser af ekstra krydderi. Det samme gør forhindringer såsom tyngdekraftsfelter, der vender endnu mere op og ned på tingene, eksistensfelter, hvor resten af banen omkring dig forsvinder i den blå luft, og de stier, der bogstavelig talt bliver lagt for fødderne af dig. Det er en kæmpe pulje af geniale ideer, og vigtigst af alt, så fungerer de ikke kun i kraft af hinanden, men også som enkeltvise dele.

Prikken over i'et er spillets helt nye mulighed for at spille to personer sammen, hvilket faktisk var en funktion, jeg var ret nervøs for. Her har man nemlig ikke valgt at gøre som i gamle dage, og lade en ven spille med som Luigi. I stedet får den anden person sit helt eget sigtekorn som det eneste, og altså ikke en fysisk person, men denne kan så bruges til både at indsamle stjernestykker, paralysere fjender i et kort øjeblik og få Mario til at hoppe. Samlet set betyder det faktisk, at man som to spillere skal arbejde virkelig godt sammen for ikke at lave ged i det hele, men forstår man hinanden og kommunikerer man ordentligt sammen, så stryger man pludselig igennem banerne og tackler dem på helt nye måder.

Super Mario Galaxy er på ingen måde samme revolutionerende oplevelse, som Super Mario 64 i sin tid var det. Selvom det udnytter Wii-konsollen fornemt, så er det stadig et spil, som med mindre modifikationer ville kunne realiseres på enhver anden konsol, og skabelonen er som udgangspunkt stadig den samme som for ti år siden. Det ændrer dog ikke på, at Galaxy er en vanvittigt omfattende oplevelse, der endda giver dig masser af ekstra timers holdbarhed efter spillet er gennemført, og det er ikke noget, man sådan lige takker nej til.

Den store mængde af elementer, nye som gamle, imponerer gennem hele spillet. Man har i Super Mario Galaxy formået at blande klassiske dele af Mario med nye, skøre ideer, der alle føles så gennemarbejdet, at man har svært ved at tro, det kun er ét spil. Super Mario Galaxy er et stjerneklart bevis på, at Miyamoto og resten af Nintendo, stadig kan bevæge Mario ind i en ny generation og gøre det med manér. Det er grafisk imponerende, med et stemningssættende soundtrack, byder på masser af overraskende udfordringer og bliver aldrig kedeligt undervejs. Super Mario Galaxy er ikke kun det bedste spil til Wii hidtil, men nok det mest omfattende, innovative og imponerende platformspil siden Super Mario 64. Hvem havde egentlig troet en tur i rummet kunne være så fantastisk?

Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
Super Mario Galaxy
10 Gamereactor Danmark
10 / 10
+
Formidabel grafik og musik. Ekstremt varierende med masser af innovative ideer. Velfungerende co-op funktion. Pæn længde.
-
Små problemer med kameraet og styringen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Nike
    Jeg må være ærlig, jeg syndes ikke specielt om Super Mario. Jo vist har jeg haft det rigtig sjovt med det aller første Super Mario spil, Mario... 7/10
  • DaemonDD
    Super Mario Galaxy er det nyeste 3D-Mario-eventyr, hvor vi endnu engang kan forbavses over Marios utrolige hop og nostalgiseres af de velkendte... 6/10
  • sylfhi9999
    Da GameReactor i 2007, gjorder det til årets spil kunne jeg ikke være mere enig:) Dog vil jeg kun gi det 9/10 fordi banerne er meget det samme, men... 9/10
  • flopper393
    Jeg synes at gameplayet er godt men kunne godt ferbeders. det samme med styringen den er lidt svær i starten men man lære det hen af vejen.... 8/10
  • Dynemand
    Det var svært at tro, at Nintendo kunne lave endnu et spændende spil i Super Mario-serien? Stjerner, mørke og underlige planeter Det fantastiske... 10/10
  • Storm the Gamer
    Hvis du finder en gamer med en alder på 13 til 15 år, og men spørger ham/hende om hvad hans/hendes barndom spil var, vil de fleste nok "Også... 9/10
  • Riiser
    Tro mig, der er ikke det jeg hellere vil end at smide en god karakter i hovedet på det her spil bare fordi at det er vores alle sammens ynglings... 6/10
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.