Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
GRIS

GRIS

Nomada Studios debuttitel er en fest for øjne og ører. Men kan gameplayet følge trop og behøver det overhovedet gøre det?

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Det menneskelige sinds kringelkroge er i stigende grad blevet en varm kartoffel blandt indieudviklere. Sidste år tog Hellblade: Senua's Sacrifice os med ind i en skræmmende psykose; What Remain of Edith Finchs bedste vignette satte os i skoene på en fabriksarbejder, der stille og roligt forsvinder ind i en fantasiverden og RiME tog os igennem sorgens fem faser. I GRIS fra spanske Nomada Studio er det - sådan som jeg ser det i hvert fald - depressionen, der er omdrejningspunktet. Den unge kvinde Gris har tilsyneladende mistet en af sine nærmeste, hvilket har efterladt hende stum og afkræftet i en verden uden farver. I spillets første øjeblikke kan hun kun stavre usikkert fremad med fødderne solidt plantet i jorden, hvilket naturligvis ikke er holdbart på længere sigt i et platformsspil med puzzle-elementer. Derfor går der ikke lang tid før Gris også kan hoppe, dobbelthoppe, svæve og omdanne sig til en tung kvadratisk kasse (!), hvis tyngde og form viser sig nyttig til flere ting end først antaget. Men mere om det senere.

For skal man fortælle om GRIS, er det ikke gameplayet, der kommer først. Det kræver ikke mange blikke på screenshots - eller endnu bedre: Gameplay-videoer - for at se, hvor spillets største force findes. Nomada Studio blev dannet af Adrian Cuevas, Roger Mendoza og Conrad Roset med et mål om at bringe sidstnævntes kunst ind i en interaktiv oplevelse. Resultatet er intet mindre end forbløffende. At spille GRIS er som at træde ind i et levende akvaralmaleri. Den indledningsvis grå verden får løbende tilføjet flere farver med stor effekt og hen mod slutningen, er der nærmest tale om et sansebombardement. Animationerne følger også godt med. Det er ikke fordi antallet af animationer er særlig stort, men de sidder lige i skabet med deres håndlavede udseende, der støtter op om følelsen af et levende maleri. Når farverne nærmest eksploderer på skærmen ligner det for eksempel mere en håndlavet animation frem for en fysikmotors udregning og når flere af spillets platforme ændrer form fra firkanter til trekanter, kan man følge transformationen hele vejen. På trods af al dens skønhed kunne jeg godt tænke mig, at Nomada Studio havde skabt en verden med lidt mere karakter og personlighed. Spillets bygninger og landskab er ikke mystiske genstande, der inviterer til nærmere fortolkning, men snarere smukke objekter, der forskønner billedet. Man kan argumentere for, at den korte spilletid besværliggør dette, men som de beslægtede titler Journey og RiME tidligere har vist, blokerer det ene ikke nødvendigvis for det andet.

GRIS
GRISGRISGRISGRIS

Billedsiden bakkes lige fra første scene flot op af Berlinists musik, som veksler mellem sfæriske klange, blide klaverstykker og buldrende orkestrale crescendoer. Sammen med den fantastiske billedside skaber det en betagende stemning, og Nomada Studio lader klogeligt GRIS være en sanselig oplevelse frem for at presse for meget historie ned i det ordløse format. Symbolikken holdes på et simpelt niveau med få karakterer og elementer. Ikke at det bliver skåret ud i pap, men for mig øger den narrative simplicitet det følelsesmæssige engagement, fordi jeg i stedet for at tænke for hårdt over begivenhederne bare skal lade mig rive med af oplevelsen.

Gameplaymæssigt er det heller ikke GRIS' mission at udfordre dig til det yderste. For det første er der stort set ingen trusler og du kan faktisk slet ikke dø. Det betyder dog ikke, at der ingen udfordring er at finde, men GRIS er bestemt ikke et svært spil. Gåder og især platforming er der masser af, men det holdes simpelt og tilgængeligt, hvilket egentlig passer rigtig fint til den sanselige oplevelse, der lægges op til. Og så skal det siges, at styringen føles rigtig fint afstemt til oplevelsen, så det altid er en fornøjelse at udforske Gris' sind. Jeg er dog helt med på, at mange nok vil finde det en smule kedeligt grundet den manglende udfordring. Her er det jo fint at have en benchmark-titel og jeg skulle mene, at Journey i den forstand er nogenlunde inden for skiven, så hvis der ikke var nok "spil" at hente i den titel, er der en god chance for, at GRIS også vil kede dig.

GRIS
GRISGRISGRISGRIS

Personligt er jeg glad for at titler som GRIS findes. Det er rolige, nærmest meditative oplevelser, hvor man i et par timer kan lade sig føre ind i et univers, hvor formålet er ligetil og frygten for tabt fremgang ingen steder er at finde. Dog er det stadig vigtigt at inkorporere bare lidt traditionelle spilelementer for at oplevelsen ikke bliver uengagerende. Det er en svær balancegang som Nomada Studios i min optik rammer rigtig godt - særligt når det gælder gåderne. En af de mere snedigt udtænkte af slagsen foregår i en grotte fuld af iskrystaller, hvor et skarpt lysglimt ca. hver tiende sekund fryser en iskopi af Gris, såfremt hun står stille. Her skal hendes tunge, firkantede form bruges til at skabe ligevægt mellem to vægte. Som så mange andre gode udfordringer i platformsspil handler det om først at indse løsningen og derefter sende finmotorikken på arbejde.

Andre steder er din rolle mere passiv som for eksempel en sen flugtsekvens, hvor manglende kontrol og visheden om, at man ikke kan fejle kastrerer den ellers flot opbyggede scene. Og nu hvor vi er ved kritikken, så sniger repetitionen sig ind hen mod slutningen, men til gengæld peaker spillet samtidig visuelt, hvilket afhjælper problemet en hel del.

Her på falderebet bør jeg også nævne, at selvom GRIS kører upåklageligt i håndholdt mode, fortjener det ligesom et smukt maleri et ordentligt lærred. Så hvis din Switch-dock ligesom min har ligget i en skuffe et sted, er det bare om at støve den af, så spillet kan blive blæst op på den størst mulige skærm.

Jeg er ikke i tvivl om, at GRIS er et spil som vil dele vandene. Mange vil nok finde manglen på udfordring kedelig, men kan du lide spil der som Journey, Abzu og til dels RiME byder på en sanselig, æstetisk, tilgængelig og følelsesladet oplevelse er GRIS et af de bedste bud i nyere tid. Billederne er nogle af de smukkeste, der har bevæget sig over min skærm og sammen med musikken skaber de et noget, der nærmest kan betegnes som et billeddigt. Uden den sublime audiovisuelle del ville GRIS måske nok være ordinært, men det viser bare, hvor meget det kan betyde. Stil over substans? Måske. Og tak for det!

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Billed- og lydsiden skaber en fantastisk stemning, simpel men velfungerende styring, fyldt med følelser.
-
Verdenen mangler lidt karakter og personlighed, lidt repetitiv struktur mod slutningen.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

GRISScore

GRIS

ANMELDELSE. Skrevet af Ketil Skotte

Nomada Studios debuttitel er en fest for øjne og ører. Men kan gameplayet følge trop og behøver det overhovedet gøre det?

GRIS er allerede blevet profitabelt

GRIS er allerede blevet profitabelt

NYHED. Skrevet af Carl Nielsen

Nomada Studios GRIS har kun været til salg i en lille uges tid, men den smukke platformer er allerede begyndt at indtjene penge til studiet. Det skriver studiet selv på...



Indlæser mere indhold