Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer

Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer

Nicolas har spillet sig igennem udvidelsespakken til Neverwinter Nights 2. Læs alt om hans eventyr i anmeldelsen.

"Hvor er det forbandede spejl!" udbryder Locan. Teatrets baglokale er mørkt og støvet, og de fleste møbler og genstande er betrukket med gamle, beskidte lagener. I et sidste desperat forsøg på at finde det magiske spejl, der efter sigende skulle være døren til en parallel dimension, trækker Locan lagenet af en flad, rund genstand. Der er spejlet. Han griber fat om krystallen i sin rygsæk, og holder den op imod spejlet. Med det samme forvandler glasset sig til en mystisk tåge, og Locan tøver ikke et sekund med at træde igennem.

Jeg har ikke tal på, hvor mange virtuelle karakterer jeg har skabt i årenes løb. En af dem har dog en særlig plads i mit hjerte; Locan, min bueskytte, som jeg skabte dengang jeg spillede Baldur's Gate igennem for allerførste gang. Derfor fandt jeg det ganske passende at genskabe ham i anledning af Mask of the Betrayer, udvidelsespakken til Neverwinter Nights 2.

Mask of the Betrayer byder på en lang og omfattende kampagne, propfyldt med hjernevridende opgaver, nærende dialoger og hektiske kampe. Der, hvor kampagnen adskiller sig fra den vi kender og elsker fra Neverwinter Nights 2, er i det mere dystre persongalleri, og den filosofiske historie, som kræver, at hjernen er koblet til hele vejen igennem. Og det er netop det der gør, at Mask of the Betrayer ikke blot er en udvidelse, men en helt ny dimension til et i forvejen helt fantastisk rollespil.

Traditionen tro, så møder man en del eventyrlystne helte på sin vej. Locan stødte blandt andet på en ældgammel gud, en præst, der forsøgte at konvertere til en ny religion, en sadistisk shaman og en vis troldmand. Der er ingen kamplystne dværge, forvirrede tieflings eller små nuttede pigebørn, og de til tider lidt for overfladiske eventyrere, er blevet erstattet af dybere personligheder. Jeg tog tit mig selv i at forhøre mine eventyrere på kryds og tværs, og alligevel endte jeg med at blive dybt overrasket over deres valg og handlinger som historien skred frem.

Jeg er vild med de nye episke færdigheder, som jeg tilegnede mig, mens jeg steg i graderne. Hvad siger du for eksempel til en episk besværgelse, der lader dig forvandle dine fjender til en flok høns? Hvad så med en ildkugle der bliver tilkaldt fra det hinsides, og som har en sådan ildkraft, at en atombombe virker som en knaldperle ved siden af? Eller hvad med en besværgelse, der sender en vilkårlig fjende lige lukt i helvede? Der er et utal af disse færdigheder - og de er bestemt med til at gøre, at man ikke kan andet end at føle sig som en temmelig potent helt. Det er vel i virkeligheden også idéen med disse episke niveauer, der lader dig avancere helt op til niveau 30. I looooove it, som Ole Henriksen ville sige.

Skaber man en ny niveau 18 helt, i stedet for at bruge sin gamle helt fra Neverwinter Nights 2, der sikkert er begavet med alskens skatte og rigdomme fra dragers skattekamre, så kan man godt regne med, at kampene i Mask of the Betrayer er en lille smule svære - i hvert fald til at begynde med. Det lykkedes mig i hvert fald at blive godt og grundigt mopset over, at jeg ikke engang kunne banke en flok slatne vampyrer, selvom Locan var en stor og stærk niveau 22 bueskytte.

Mask of the Betrayer er ikke bange for at træde ny grund. Og det skal ikke forstås på den måde, at man blot har en masse nyt isenkram at lege med, næh, man vandrer det meste af kampagnen rundt i en helt anden dimension for at finde ud af, hvorfor man er blevet forbandet, og hvad der i grunden skal til for at fjerne denne forbandelse. Dette fører til møder med alskens guder, halvguder og skumle væsner, der ikke alle har rent mel i posen, og som for det meste har en finger med i forbandelsen. Dialogerne med disse er mildest talt medrivende, og er man skarp nok kan man bruge både diplomati, bluff og løgne. Man skal dog lige passe på hvad man siger, for det gør altså temmelig ondt at få øretæver af guder, skal jeg hilse og sige.

Akilleshælen i Mask of the Betrayer er, præcis som i Neverwinter Nights 2, kameravinklerne, som er helt og aldeles til rotterne. Desuden er den kunstige intelligens ikke særlig begavet, hvilket resulterer i, at ens eventyrere ofte sidder fast i omgivelserne - et stort irritationsmoment.

Det ændrer dog ikke på, at Mask of the Betrayer er en fabelagtig udvidelsespakke, der byder på godt og vel 25 timers intens eventyr, krydret med et fantastisk plot og et alt andet en overfladisk persongalleri. Har man spillet sig igennem Neverwinter Nights 2, så bør man ikke holde igen med at lange små tohundrede kroner over disken for et af dette års allerstærkeste rollespilsoplevelser.

Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
Neverwinter Nights 2: Mask of the Betrayer
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
God balancegang mellem opgaver - kamp og dialog, historien, de nye episke niveauer og færdigheder, persongalleriet.
-
Haltende kunstig intelligens, kameravinklerne er stadig utilfredsstillende.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer