Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Atlas

Atlas - Early Access

Atlas har gemt et spændende spil ad vejen, men sætter mest af alt en ny lav standard for hvor langt udgivere vil synke for at tjene en hurtig løn.


Facebook
TwitterReddit

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 9.3. GameReactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet.

Originalt så den her anmeldelse meget anderledes ud. Det var en svada om dårlig annoncering, om udgivere der søger hver en mulighed for at lænse forbrugerne for penge på et ekstremt ureguleret marked, et vredt læserbrev om hvordan ikke findes en nedre grænse for hvor lavt udgivere vil synke for at tjene penge. Disse pointer gælder som sådan stadigvæk, da Atlas uomtvisteligt blot er ARK: Survival Evolved med et piratkostume på. Du kan endda tilgå en ARK-menu i spillet for at starte en singleplayer session, hvilket ikke blot er en pinlig forsømmelse, men også en besked om hvor åbenlyst lidt arbejdstimer der er landet i Atlas indtil videre. Det virker som en omvendt Rockstar arbejdsuge, selvom opdateringerne har rullet ud siden lanceringen.

Originalt havde den her anmeldelse også en lyd af vrede, af harme, men jeg indså at jeg egentlig ikke orkede at skulle forsvarer mine oplevelser med noget der dårligt minder om et spil igen. Så faldt jeg over en kort Steam-anmeldelse af spillet, og en positiv en af slagsen, blandt de flere tusinde negative tirader der driver i overflod på spillets Steam-side. Denne bruger fortalte, at han havde samme oplevelse som mange andre, indtil han slap ud af starthullerne og flygtede fra introduktionsområdets skræppende næb og klør. Her fandt han åbenbart et dybt rollespil, med forskellige klasser, erfaringsstier, og alt det der blev lovet som en del af den tidligere adgang. Noget ingen andre åbenbart havde fundet. Det gav mig et spinkelt håb og som et sidste forsøg på at få noget indholdsrigt ud af Atlas, gav jeg det et forsøg.

Atlas
AtlasAtlas

Min enormt grimme sømand, som jeg havde skabt ud fra Grapeshot Games ret omfattende karakterbygger som desværre kun tillod mig at lave deforme modellervoks mennesker, trak i smækbukserne og blev plumset i havet. Som så meget andet i ARK: Survival Evo- jeg mener, Atlas krævede det dog en hel del indledende pukleri at komme til søs ordentligt. Jeg skulle samle træstumper, stenstykker, og, det allerværste, dyrehud sammen for at købe mig en lille tømmerflåde. Noget jeg egentlig først troede jeg skulle bygge selv, men det er åbenbart ikke meningen i det her sandkasse-spil hvor pointen er at du skal kunne kravle hele vejen til tops ved at... bygge... ting... selv. Desuden var en række af de remedier jeg skulle anvende til at indsamle de nødvendige ressourcer også gemt bag ligegyldige rollespilselementer, delt ud i et forgreningssystem som var temmelig usammenhængende.

I det hele taget virker den form for sandkasse-spil som Atlas er, hvor du starter kun i dine underbukser og derefter, kun ved hjælp af vilje og snilde, kan bygge en hel armada, totalt det omvendte af at stille en portvagt ved dette fremskridt, kaldet rollespilselementer. I en opdatering gjorde udviklerne det endda sværere at nå frem mod et arbejdsbord, hvor du kan bygge vildere ting, af fuldstændig uransagelige årsager. Nuvel, jeg er kommet ud af et sidespor. Efter en søvndyssende stund hvor jeg primært klikkede venstreknap og E havde jeg endelig samlet nok materialer sammen til at købe mig en tømmerflåde og jeg satte afsted. På dette tidspunkt havde jeg åbenbart ramt top-niveau i startområdet, hvor man ikke kan blive højere end niveau 8. Endnu en fuldstændig arbitrær begrænsning, eftersom der eksisterer fjender op til langt over niveau 200 i selvsamme område.

Atlas
Atlas
Atlas
AtlasAtlas