Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Hard to be a God

Hard to be a God

Det kan godt være, at det er hårdt at være gud, men Elmøe har indset, at det også er hårdt at være anmelder. Læs hvorfor i bedømmelsen af spillet...

Det kan godt være, at Strugatsky allermest klinger af en populær gryderet, men virkeligheden er en anden. Strugatsky-brødrene er nemlig hjernerne bag en science fiction bog fra 1973 ved navn Hard to be a God, som russiske Burut Software sidenhen har forsøgt at konvertere til et pc-spil. Resultatet? Knapt så godt, desværre.

Strugatsky-brødrenes håndværk er der dog intet i vejen med. Du kastes ned i en middelalderlig verden ved navn Arkanar, og finder en del timer inde i spillet ud af, at dem, som folk render rundt og kalder guder, i virkeligheden er jordboer fra... jorden, som i tidernes morgen landede på Arkanar for at hjælpe planetens primitive beboere med at bekæmpe sygdomme og hungersnød. Disse jordboer er langt fremme i skoene hvad angår teknologi, hvilket også kommer dig til gavn. Ja, du får lov at skyde med skarpt efter landevejsrøvere, der i værste tilfælde har en eller anden rusten sabel gemt i deres bukselommer. Dog skal du lige være forberedt på, at der snildt kan gå små ti timers spilletid, inden du får fat i din første ærtebøsse. Det går nemlig meget, meget langsomt i Hard to be a God.

Og så begynder klagesangen. Det første, der sådan rigtig skræmte mig, var stemmeskuespillet, der kun lige overgår skuespillerpræstationerne på Tarm lokalrevy. Dernæst blev jeg irriteret over det faktum, at spillet ikke understøtter widescreen, og at man dermed kommer til at ligne en... slank udgave af Amin Jensen. Herefter måtte jeg efter adskillige timers eventyr erkende, at det at kæmpe mod banditter, ulve og andet kryb ikke havde nogen som helst betydning; den smule erfaringspoint jeg fik for disse udskejelser kunne nemlig slet ikke måle sig med de belønninger jeg fik for at klare spillets hovedopgaver. Derfor kunne man tit og ofte finde min helt ridende igennem en skov med 43 ulve, fire banditter og otte forvoksede edderkopper i hælene - det var nemlig ganske meningsløst at nedlægge dem, og jeg ville da for alt i verden hellere videre til mit næste mål.

Og således fortsætter mine klager. Det tager noget tid, men efter nogle timer i Strugatsky-brødrenes univers, indser man langsomt, at det eneste man egentlig render rundt og laver, er at gå fra punkt A til punkt B. Snak med Don et-eller-andet, snak herefter med Don ditten-eller-datten og rund det af med at snakke med en eller anden troldmand. Gentag så denne proces adskillige gange uden ophør, indtil du til sidst falder om af kedsomhed i din kontorstol, og din kæreste kommer hjem fra arbejde og må tage hjertestarteren i brug. Ind imellem er der et par kampe, men når du først indser, hvor ligegyldige disse er, så hopper du hurtigt op på din hest og rider mod punkt A igen.

Nu vi snakker om heste, så er disse firbenede væsner, der primært fascinerer præpubertære småpiger, faktisk ganske vidunderligt implementerede i Hard to be a God. I husker sikkert, at jeg klagede over hestenes manglende lydighed i Two Worlds. I Hard to be a God er hestene artige, og de er smukke som bare pokker i aktion. Dette skyldes nok, at samtlige væsner og monstre er utroligt velanimerede i Hard to be a God, og således er en slimet kæmpeigle og en behåret gigaedderkop altså også temmelig smukke - set ud fra et animationsmæssigt synspunkt, vel at mærke!

Kampsystemet er til gengæld i en anden boldgade. Det er pinligt banalt, selvom man har forsøgt at gøre det hele lidt interessant med et par enkelte færdigheder hist og her. Primært trykker man løs på sin venstre museknap, og af og til kan man så bruge en speciel færdighed, der lige giver en tand ekstra skade. Og det er så det. Nederst på din skærm har du en såkaldt quickbar med plads til intet mindre end 10 færdigheder. Personligt brugte jeg ikke denne quickbar til noget som helst. Af og til røg der en flaske stamina derned, men ellers var den lige så tom som Bertel Haarders hoved. Spild af potentiale, og føj for et kampsystem. Så kan man vel trøste sig med, at kampe i dette selvudnævnte hack'n'slash eventyr er fuldkommen og aldeles ligegyldige, og at 99,9% kan klares uden at hive sit sværd eller sin laserkanon frem.

Nej, det er ikke forbi endnu. Det kan godt være, at det ikke er nemt at være en gud, men det er fanden'eme heller ikke nemt at være anmelder. Så kan det godt være, at du tænker, at ham Elmøe da vist er lidt af en forkælet skribent - for han skal jo bare smide et eller andet tal efter et spil, og så glemme alt om det bagefter. Men kære læser, så nemt er det altså ikke. Lad mig nu lige komme med min sidste klage, og så skal jeg forklare dig, hvordan det forholder sig.

Områderne i Hard to be a God er aldeles klaustrofobiske. Det kan godt være, at jeg er blevet for vant til sandkassespil uden grænser, som eksempelvis Oblivion og Two Worlds, men det er altså røvirriterende at rende rundt i en verden, hvor der konstant er en busk, et hegn eller en forhøjning på et par centimeter i vejen. Hvorfor kan min hest ikke hoppe over disse forhøjninger? Jeg vil tro, at jeg efter små femten timers spilletid, velsagtens har brugt mindst 1-2 timer på at finde alternative veje rundt om disse irriterende forhindringer. Den slags må bare ikke ske i et rollespil, der udgives i 2008.

Hard to be a God måtte faktisk ikke ske i 2008, men det gjorde det nu alligevel. Og hvad har jeg så at sige til det? Jo, det er hårdt at være anmelder, fordi jeg ved, at der bag hvert spil har siddet et utal af udviklere og arbejdet deres røv i laser for at levere et produkt, som de har levet og åndet for i årevis. Derfor er det noget så hårdt at skulle losse et 4-tal efter Burut Softwares fortolkning af Strugatsky-brødrenes fabelagtige univers. Men jeg vil ikke gå så langt som at sige, at man for alt i verden bør undgå oplevelsen. For det er altså en oplevelse. En særpræget, syret oplevelse, der foregår i et interessant univers, og som faktisk byder på en interessant historie, hvis man da ikke lader sig skræmme af de ekstremt dårlige oversættelser og det uhyrligt elendige stemmeskuespil. Er man glad for Strugatsky-brødrene, så bør Hard to be a God nok prøves. Alle andre kan dog trygt spille The Witcher, Two Worlds eller Oblivion.

Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
Hard to be a God
04 Gamereactor Danmark
4 / 10
+
Interessant univers, flotte animationer og nydelige omgivelser.
-
Skidt kampsystem, dårligt stemmeskuespil, uinteressante A-B missioner, forvirrende historie, klaustrofobiske omgivelser, ligegyldige fjender.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer