Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Viking: Battle for Asgard

Viking: Battle for Asgard

Strategimestrene fra Creative Assembly trækker i vikingehjelmen og forsøger sig med et misk-mask af genrer, men er kvaliteten blevet ofret for kvantitet?

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg har længe haft en idé om, at et spil reelt set kan bedømmes på få minutter. Hvis et computerspil ikke er i stand til at underholde i løbet af maksimum en time, så skal der mindre mirakler til før den resterende spilletid får smilebåndet til at vende. Heldigvis står alle teorier for fald og min oplevelse med Viking: Battle for Asgard var en behagelig undtagelse. Selvom spillet er alt andet end et mesterværk, så er det længe siden jeg har haft en så positiv overraskelse.

Umiddelbart kan Viking ligner en overfladisk og yderst skabelonskåret oplevelse. Fra historien og temaet, der ikke minder meget om vores nordiske arv og hurtigt falder fra hinanden, når et par af personerne taler med en tam engelsk accent, og et simplificeret kampsystem, der ikke ligefrem taler til det højere intellekt, til simple A-til-B og find-nøglen missioner og hack'n'slash hele vejen, og så har du opskriften på den typiske tamme spiloplevelse.

Så min indledningsvise reaktion var sjovt nok ikke jublende. Jeg rendte rundt med en viking, der ligeså godt kunne være Conan, Beowulf eller andre banale eventyrhelte, i en verden med grov grafik og mangelfuld lyd, og hakkede dumme fjender i småstykker. Det var faktisk ikke meget dybere eller underholdende end et Nik & Jay- album. Men langsomt begyndte det at lysne. På trods af et par mere eller mindre frustrerende designfejl, hvor man eksempelvis fuldstændig idiotisk har valgt at lade hoppe-knappen ligge på Y og ikke A, så viste Viking sig at være en meget uproblematisk rejse gennem et brutalt univers. De tre store, åbne verdener er helt uden indlæsningstider, missionerne er alle banale, men taler alligevel en smule til intellektet, når man skal overveje at gå stille til værks eller at storme ind, og så er der en overraskende god dynamik mellem spillets to overordnede dele.

Den første del er den jeg tidligere har omtalt, hvor man render rundt som en ensom viking for at befri andre vikinger. Små tiltag, som muligheden for at snige sig hen til de fangede og bevogtede kammerater, befri dem og derefter se dem nedslagte deres tidligere fangevogtere, er alligevel med til at puste nyt liv i genren og få mine øjne til at spærre op. Det var dog den anden del, selvom den umiddelbart fylder langt mindre, der havde den klart største effekt på mig. Efter en række missioner er klaret og nok vikinger er befriet, skal man nemlig angribe fjendens største befæstninger på øerne. Det er et imponerende syn at se kameraet panorere ud og lade hundredvis, hvis ikke tusindvis af vikinger og onde skabninger forberede sig til kamp. Og det imponerende fortsætter straks efter, når du pludselig står som anføreren for en hel hær og løber frem mod det uvisse. Det er det tætteste jeg endnu er kommet på en spilbar udgave af de fantastiske, episke kampscener fra Ringenes Herre.

Under disse massive kampscener er dit primære formål at nå frem til fjendernes shamaner, som konstant henter nye fjender ind i kampen og derfor gør den umulig at vinde. Et par små taktiske kampe mod almindelige fjender undervejs kan dog få dine mænd længere frem på slagmarken og derved gøre din vej til shamanen nemmere, selvom det langt fra altid er nødvendigt. Her skriger den åbenlyst manglende multiplayer dog højest. Det er jo lysende klart at sætte to spillere mod hinanden i disse fantastiske omgivelser og så ellers se hvem der først mister sine shamaner. Det er der desværre ikke blevet plads til og det forkorter levetiden væsentligt, især fordi det er gennemført på omkring 15 timer.

Efter jeg var nået halvvejs igennem spillet var mit indtryk pludseligt vendt fra forventet negativitet til en overraskende positivitet. Grafikken havde pludselig vist en masse nye facetter, og små præg, som at se de befriede områder på øen skifte fra gråvejr til en klar solskinsdag, vidnede alligevel om et kløgtigt hold designere bag. Spillets hovedperson, Skarin, var også langt mere atletisk og hurtigere end jeg huskede ham, så kampene ikke virkede alt for langsomme og var intelligent nok selv til at hoppe over små forhindringer. Så jeg slagtede fjender i lange baner, nød at hugge hovedet af langt de fleste og se blodet flyde. Hvis spillets største kudos til vikingerne er det overvældende fokus på blod og brutalitet, så har de i hvert fald ramt plet på det område.

Utroligt nok virker symbolikken med en rutsjebanetur meget oplagt at bruge i sammenhæng med Viking: Battle for Asgard. Hvis man tænker på den kedelige opstigning og det efterfølgende store sus med det første og altid bedste fald, så har en rutsjebane ofte tendens til at trække en smule i langdrag og igen blive lidt kedelig til sidst, ikke mindst fordi vognen langsomt mister fart. Og sådan kunne jeg pludselig mærke det trivielle i Viking tage over efter lidt tid. Pludselig skete der ikke den store variation i kampen mod fjenderne og de små bosser undervejs kunne næsten nedkæmpes efter en to-liniers brugsanvisning. Missionerne var kun så stærke, som banedesignet nu engang tillod og kunne hurtig ødelægges af små, mærkværdige fejl. Og især de storslåede krige viste sig måske at være det mest kedelige i længden, for pludselig bestod en krig af flere "omgange" og hver eneste gang var målet simpelt: dræb shamanerne og ryk videre. Det blev nærmest samlebåndsarbejde og så kræver det et forbandet stærkt grundlæggende gameplay før det kan fortsætte med at være spændende.

Vikings største problem har nok været en tydelig mangel på polering. Især den ellers udmærkede lydside, der fint sætter stemningen og gør sit arbejde på trods et pinligt stemmeskuespil, har tonsvis af fejl, hvor lyden falder ud eller simpelthen mangler. Generelt set indeholder spillet masser af områder, hvor det er tydeligt man har haft lidt travlt, og jeg tror et par måneder under kniven ville kunne gøre underværker.

Så hvor står jeg helt præcis i min holdning til Viking: Battle for Asgard? Udover en fuldstændig ligegyldig historie, som jeg meget bevidst har undladt omtale, og en generisk udstråling udover det sædvanlige, så fandt jeg alligevel lyst til at kæmpe mig igennem og rigeligt med øjeblikke, hvor jeg spærrede øjnene op og følte mig imponeret. Det er alle spil bestemt ikke i stand til, og dertil medfølger en god portion ros, men det er stadig et mangelfuldt spil, der blevet en forhastet og i længden alligevel bliver alt for ensformigt.

Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
Viking: Battle for Asgard
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Stor, åben verden, sjov blanding af genrer, udmærket grafik, banalt men velfungerende kampsystem
-
Ustabil lydside, tam historie, kan føles skabelonskåret, mangel på multiplayer del.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • anton-35
    Til Xbox 360 Rejsen gennem dette eventyr har været en blandet fornøjelse. Det er fyldt med et par flotte områder, samt episke store slag. Nemt... 7/10

Relaterede tekster

Viking: Battle for AsgardScore

Viking: Battle for Asgard

ANMELDELSE. Skrevet af Jesper Nielsen

Strategimestrene fra Creative Assembly trækker i vikingehjelmen og forsøger sig med et misk-mask af genrer, men er kvaliteten blevet ofret for kvantitet?

Viking: Battle for Asgard

Viking: Battle for Asgard

PREVIEW. Skrevet af Jesper Nielsen

Strategimestrene tager på tur i den nordiske mytologi for at levere et hårdtslående og mere personligt actionspil. Jesper har mødt udvikleren og afprøvet spillet...

GRTV: Preview på Viking

GRTV: Preview på Viking

NYHED. Skrevet af Anamaria Brandt Fugl

Jesper har været en tur i England for at vende tilbage til vor gamle mytologi og svinge øksen mod gamle kæmper og enorme hære i Creative Assemblys kommende Viking: Battle for Asgard



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.