LIVE
logo hd live | Battlefield V - Firestorm Update
Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Metro Exodus

Metro Exodus

Platformskift og eksklusivitetsaftaler holder bestemt ikke Metro Exodus tilbage: 4A Games imponerer igen med dommedagsmelankoli og russisk verdenssjæl i særklasse.

Livet er ikke nemt i Moskvas metrobaner. Det er en ynkelig undergrundstilværelse præget - og plaget - af kulde, mørke og kummerlige livsvilkår. Maden er for det meste knap, mutanterne er talrige og møntfoden har, makabert nok, taget form som specialammunition. I dette triste mørke, langt under storbyens sneklædte ruiner, stinkende dyrehuler og faldefærdige bygninger, har resterne af menneskeheden forsøgt at overleve, siden bomberne faldt for tyve år siden. Men hvad med håbet - lever det endnu? Hvad med drømmen om et bedre liv på overfladen, i den verden som ellers sluttede så brat?

Håbet lever. Enkelte steder, gør det i hvert fald. Det har slået rod i den russiske muld og taget bolig i Artyom, Metro-seriens melankolsk introspektive, men fortsat tavse hovedperson. To lange rejser gennem underverdenen har han tilbagelagt, men forude venter, ikke en rejse, men en udvandring. Eventyrene vender man som oftest tilbage fra, men det kræver større mod at forlade den mørke tunneltilværelse, lægge livet i metroen bag sig, sætte fod i atomvinterens sne, og skue forhåbningsfuldt frem mod det ukendte.

Metro Exodus

Det er ikke kun Artyom som har drømt stort, satset større og taget chancen. Også ukrainske 4A Games, studiet bag, har sat meget på spil for at skabe en større, mere ambitiøs og omfangsrig efterfølger til den kritikerroste, men måske ikke universelt genkendelige spilserie. Udviklerholdet er vokset betydeligt siden Last Light, og der er ingen tvivl om, at 4A Games har været ivrige efter at vise deres værd. Metro Exodus, med en kun lidt kejtet sammenligning, er forsøget på en 'Wild Hunt': det tredje kapitel som for alvor skal sætte udviklerne på verdenskortet, på lige fod med industriens bedste.

Men hvor stort kan spillet overhovedet tillade sig at blive, når nu seriens kerne hidtil har været klaustrofobiske togtunneller og labyrintiske metrosystemer? Der er gudskelov ingen grund til bekymring: udviklerne har ganske vist taget spilleren ud af metroen, men de har så sandelig ikke taget metroen ud af spillet. Kun få minutter inde i spillet, efter en kortfattet, men fremragende åbningssekvens, har atmosfæren allerede sænket sig over spillets verden - tungt og selvsikkert, som støvet i undergrunden eller det radioaktive nedfald på overfladen. Indlevelsen er uundgåelig, ja nærmest øjeblikkelig.

Det hjælper bestemt også, at alle seriens velkendte elementer er på plads fra start: dynamolygten, armbåndsuret, den pneumatiske kugleriffel og de brandbare spindelvæv. Et skud morfin er stadig løsningen i kritiske situationer og friske filtre til gasmasken er som altid deres vægt værd i guld. Meget er faktisk som det plejer at være. Metro Exodus er i grunden mere genkendeligt, end mange måske har regnet med - eller frygtet. Genkendelsens glæde er heldigvis stort, og selvom den første time virker en smule ujævn, så kommer spillet hurtigt, og i bogstaveligste forstand, på sporet.

Metro Exodus

Aurora, det gamle lokomotiv som Artyom og hans følgesvende befinder sig på, er vitterligt den røde tråd gennem spillets handling. Toget fungerer som samlingspunkt for det halvstore karaktergalleri, og selvfølgelig som opholdssted og ventebase mellem de forskellige, og ofte meget lange missioner. Rejsens motiv eller endemål har jeg ikke tænkt mig at afsløre. Nej, stemning og mystik er netop nøgleord, og Metro Exodus, akkurat som forgængerne, holder sig ikke tilbage for at stille svære spørgsmål, uden selv at besvare dem. Det er i høj grad fortællingen - og ikke mindst den hemmelighedsfulde tåge som metaforisk og semibogstaveligt indhyller universet - der gør rejsen gennem et postapokalyptisk Rusland så mindeværdig.

Det, og så verdenen selv, der er helt fantastisk smuk at opleve. Den er melankolsk, men sjældent miserabel; altid farlig, men aldrig ondskabsfuld. 4A Games er ikke bange for at sætte computeren på overarbejde, men resultatet er det hele værd. Verdenen, som den lidt forslidte frase lyder, er en karakter i sig selv - og denne gang spiller den flere roller. Fans af serien vil ikke blive snydt for dybfrosne bygningsruiner og mørklagte tunneller, men viften af kulisser indeholder denne gang også sneklædte tundraer, atomristede havbunde, giftige sumpområder og ensomme ørkener. Det er ofte et indtryk af stor skønhed - for ikke at sige af sublimitet - som spillets verden afgiver, på tværs af sine relativt få, men ekstremt veludførte baner.

Metro Exodus
Metro Exodus
Metro Exodus
Metro Exodus