Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Crisis Core: Final Fantasy VII

Crisis Core: Final Fantasy VII

En eventyrlig forløber til et af de bedste eventyr nogensinde. Thomas Blichfeldt har spillet sig gennem Crisis Core og er mere end normalt tilfreds...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Jeg bliver altid lidt bedrøvet, når jeg ser hvordan pengegriske firmaer malker gårsdagens klassikere, for alt hvad de er værd. Håbet om en opdateret klassiker, der genfanger magien fra dengang, er altid tilstedeværende når man har spillet lige så lang tid som jeg, men alt for tit er resultatet en udvandet gang retrosuppe, uden forståelsen for de oprindelige værdier.

Square Enix er desværre blevet et af disse firmaer, og med deres konstante genudgivelser af ældre Final Fantasy-spil, er det nærmest overraskende, at det har taget så lang tid for dem at genbruge universet fra Final Fantasy VII, seriens mest populære titel.

Crisis Core er dog alt andet end en tarvelig genfortolkning. Det er i stedet en opgør med hele Final Fantasy universet og rollespilsgenren, pakket ind i engang fan-service, der vil få spillere af Final Fantasy VII til at hulke og snøfte, inden eventyret er omme.

Kontrollen tager du denne gang over Zack, og hvis du kan huske ham fra afsnit VII, har du nok spillet det mere, end hvad sundt er. Som en kort nævnt bifigur, der alligevel har relationer til hele persongalleriet, er Zack dog den perfekte hovedfigur, lige meget om du er seriekender eller nybegynder.

Det bør ikke komme som nogen overraskelse, at en grum verdenssituation skal afværges, fjender skal besejres og nye kræfter skal tillæres, når nu vi snakker rollespilsgenren, men overraskende er den måde hvorpå Crisis Core gør det.

Først er der kampsystemet som halvvejs er gået væk fra det traditionelle turbaserede-system, og i stedet tilbyder en mere actionbpræget tilgang, hvor hvert knaptryk resulterer i en øjeblikkelig respons. Med skuldertasterne vælges magier, objekter og forskellige slag, og alle aktivers de med et enkelt klik, hvilket indenfor de første timers spil betyder, at du sagtens kan overleve ved at hamre løs på en enkelt knap.

Systemet er dog dybere end som så, og når først du har fået tillært dig ekstra evner, finder du hurtigt ud af at bedre resultater opnås ved at time ethvert angreb, hvilket giver hver kamp en slags rytme, der igen giver et islæt af det velkendte, turbaserede system.

Mest nyskabende og særdeles underligt, er dog de tre ruller som nærmest konstant snurrer i venstre øverste hjørne af skærmen, hver med et motiv og nummer, ikke ulig en enarmet tyveknægt. Sådan noget skal naturligvis have et smart navn, og her kaldes det Digital Mind Wave eller kort D.M.W, og hvordan de helt præcis fungerer, vil du sikkert fundere over i lang tid, det gjorde jeg i hvert fald.

Der er dog en smule mening i galskaben, og hver gang en fjende besejres optjenes såkaldte Soldier Points, som automatisk sætterne rullerne i gang. Lander alle tre ruller på det samme motiv, sættes de i gang igen, og er der igen lighed mellem dem, er resultatet et såkaldt Limit Break specialangreb eller en Summon magi, fremkaldelsen af et enormt monster som hjælper dig. Er numrene der i mod de samme over alle tre ruller, varierer resultaterne i mellem alt lige fra uendelig magi i 30 sekunder, nye evner eller stigning i erfaringsniveau, samt meget mere.

Systemet er ren galskab, og alene det ikke at kunne stige i niveau ved at tæve monstre til ukendelighed er en omvæltning af enorme proportioner, når nu man snakker en fastgroet genre som rollespil. Det evige håb om at rullerne rammer de rigtige kombinationer, når du har mest brug for det, giver dog en konstant spænding, og systemet formår på mystisk vis næsten at balancere sig selv.

Det positive chok kampsystemet giver, fortsætter så snart du er kommet mere end en time ind i spillet, og begynder at indse, at det der så let kunne have været en sløset omgang lommefilosofi, skrevet til altædende fans, i stedet er dybt emotionel historie. De første mange sekvenser der introducerer Zack, minder til forveksling om introduktionen i en million andre rollespil, og ubevist markerede jeg ham hurtigt som en endnu en rollespilshelt med underlig frisure, dårlig samvittighed og hang til platte vittigheder.

Blandingen af Zacks uundgåelige skæbne, samt en historie og dialog som hæver sig langt over hvad jeg normalt oplever fra rollespil som tager sig selv lidt for seriøse, er dog hjerteskærende godt lavet. Zack virker levende, hvilket gør det så meget nemmere at sætte sig ind i de problemer han bliver stillet over for.

Historien gøres også nemmere at følge med i fordi det hele bliver serveret i små bider af gangen. Udvikleren har ganske enkelt taget det gravalvorligt, at Crisis Core er et rollespil udviklet til en håndholdt platform, og ikke til en stationær konsol hvor man oftest bruger flere timer af gangen.

Således strækker historiemissionerne sig sjældent mere end 20 minutter af gangen, og muligheden for at gemme gives hyppigt. Bedre bliver det kun af de mange bonusmissioner, der oftest blot er en historieforklædte undskyldninger for at tæve monstre, men kan gennemføres på få minutter, og alle ved gennemførsel giver endnu mere fylde til den samlede historie.

Med så mange positiver var jeg godt på vej til at tro at Square Enix havde begået det perfekte rollespil på PSP, men desværre er der et par småproblemer, mange af hvilke bunder i eventyrets mest originale tiltag, det såkaldte D.M.W-system.

Mens spændingen holdes konstant, fordi man aldrig ved hvilke bonusser man bliver belønnet med af systemet, er det en smule frustrerende at vente på at det rammer 7-7-7 som avancerer Zacks erfaringsniveau. Nogle af missionerne vil frustrerende svære hvis ikke man har nok styrke, eller den rette kraft på magierne, og da systemet står for det hele, kan man kun håbe på at have heldet i orden.

Når du engang i mellem møder "Game Over"-skærmen er det også lidt ærgerligt, at skulle igennem adskillige menuer for at genstarte, og her hjælper det heller ikke når de efterfølgende mellemsekvenser ikke kan springes over.

Til sidst er der grafikken, der igennem hele eventyret svinger drastisk i kvalitet. Zack selv byder på imponerende livlighed i både animation og hans mange udtryk, mens de fleste af monstrene og verdenen, er livløse og mekaniske. Det hjælper heller ikke på helhedsindtrykket, at det hele er fyldt til randen med fantastiske mellemsekvenser, som har for vane at lede over i tomme omgivelser, der virkeligt viser forskellen tydeligt.

Alligevel er Crisis Core er ikke kun for de som savner noget at fodre deres PSP med, det er et nyskabende rollespil, der uden at være perfekt, bør gives mindst et forsøg af alle der kan lide genren. I forhold til den malkning Square Enix er i gang med af størstedelen af Final Fantasy universet, er dette det lysende eksempel på hvordan udvikleren burde tackle fremtidige projekter.

Med Zacks eventyr i tankerne, vil jeg for første gang i mere end ti år finde Final Fantasy VII frem igen, for at genopleve hvordan hans indflydelse endte med at forme Cloud, Aeris, Sephiroth og Soldier programmet. Og det er en ros jeg ikke tidligere kan huske , at have kunnet give til en forløber.

Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
Crisis Core: Final Fantasy VII
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
God, velfortalt historie. Passer perfekt til formatet. Godt kampsystem. D.M.W.
-
Langsommelige menuer ved "Game Over". Cutscenes som ikke kan springes over. Svingende grafik. D.M.W.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • thebestboy
    For tretten år siden i 1996, kom Square ud med deres første 3D spil. Spillet hed Final Fantasy VII og er nu blevet et kult hit og nogle folk går... 9/10
  • Nike
    Hvad gør man, når man i en lang usamhængende serie, indser, at man langt tilbage i tiden, lavede det mest elskede spil i serien? Man malker på... 9/10
  • JacDG
    Crisis Core: Final Fantasy VII er forløberen til Final Fantasy VII, et af de bedste spil nogensinde, men kan denne PSP udgave leve op til... 10/10

Relaterede tekster

Under luppen: Hajime Tabata

Under luppen: Hajime Tabata

ARTIKEL. Skrevet af Andreas Juul

Hajime Tabata stopper hos Square Enix efter at have udviklet alt fra to Final Fantasy VII spin-off til deres største udgivelse i nyere tid.



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.