Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
The Occupation

The Occupation

En bombe går af i Turing i 1987, og du kan har kun en bestemt mængde tid til at efterforske sagen. Velkommen til The Occupation.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Når vi griber fat om controlleren og sætter os til rette foran skærmen, er vi er blevet vænnet til, at tiden venter på os. At vi - og vi alene - bestemmer hvornår handlingen skal fortsætte. "Jo jo, jeg skal nok redde verden, men først når jeg har craftet en ny ammunitionstaske, samlet nogle rødder jeg måske får brug for senere, pelset et par ræve og hjulpet en lokal landsby med at finde ud af, hvad der foregår på kirkegården efter mørkets frembrud". Det kan vi tillade os, for spillet og dets verden venter jo på os. Faktisk er konceptet om den evigt tålmodige verden fuldstændig indgroet i vores forståelse af "hvordan spil opfører sig" - nærmest på niveau med fx health points og usynlige vægge. Flere og flere åbne verdener leger med dynamiske rutiner, men de venter stadig på vores accept, før de grundlæggende udvikler sig. White Paper Games' The Occupation venter ikke på dig. Som journalisten Harvey Miller har du fire timer til at undersøge omstændighederne omkring et terroristangreb i England 1987, der har dræbt 23 personer. Spiller du konservativt og holder dig inden for de designerede områder eller går du mere aggressivt til værks og bryder ind i kontorer og arkivrum for at finde frem til sandheden om terrorangrebet og indførelsen af den Brexit-lignende Union Act? The Occupation er en jordnær, men stadig højspændt thriller placeret primært i små men detaljerede bygninger, der er åbne for forskellige tilgange. Dishonored møder Gone Home om man vil. Det er et på papiret fascinerende koncept, som White Paper Games desværre ikke fører helt ud i livet. Men ikke desto mindre er The Occupation et forfriskende bekendtskab.

The Occupation
The OccupationThe Occupation

I markedsføringen af The Occupation er der blevet tegnet et billede af din kamp mod uret og de valg og fravalg, du bliver nødt til at træffe på de 4 timer, du har til at undersøge bombeangrebet. I praksis er strukturen lidt mere kompliceret og opbrudt, hvilket faktisk arbejder mod spillet. I stedet for 4 uafbrudte timer, hvor du frit kan strukturere din tid, er The Occupation opdelt i kapitler, som afgrænser dig tidsmæssigt og geografisk og spillet veksler mellem det åbne, immersive sim lignende gameplay fra trailerne og mere lineære, historiedrevne sekvenser, som i højere grad føles lig et spil som What Remains of Edith Finch (ja, jeg nægter at ytre den nedladende term, disse spil alt for ofte får smidt i hovedet). Mest dragende er The Occupation, når det slipper dig løs i de forholdsvis små, men yderst detaljerede bygninger og frit lader dig samle spor under næsen på vagten Steve og de andre ansatte. Det er decideret nervepirrende at snuse rundt efter klassificerede oplysninger på de omhyggeligt designede kontorer vel vidende, at der hvert øjeblik kan slentre en ind gennem døren og tage dig med fingrene i kagedåsen. At konsekvensen ikke er kamp eller en game over skærm, men en potentiel bortvisning fra bygningen, gør bestemt ikke spændingen mindre. Tværtimod, fristes jeg til at sige. Derfor er det også ærgerligt, at styringen ikke helt kan følge med. Det kræver ofte stor præcision at interagere med et objekt og måden man dukker sig under - og kravler over - genstande på føles kluntet, hvilket gør gennemsøgningen af områder unødvendig langsom og hurtig flugt besværlig. Og da straffen er ret hård (jeg blev bortvist fra et område efter at være blevet opdaget to gange) og man ikke kan loade et gemt spil (spillet fortsætter uanset hvad), er det frustrerende at blive fældet af noget så tåbeligt som styringen. Derudover bryder npc'ernes reaktion til tider illusionen. Efter at være blevet opdaget i at snuse rundt på pr chefens ellers aflåste kontor og af selvsamme person sendt væk i skarpe vendinger, var hun under et senere interview fuldstændig upåvirket af episoden. Kombineret med de lettere livløse ansigtsanimationer kan det til tider få The Occupation til at virke en smule livløst og stift - men vi er jo også i England. Stiff upper lip, indeed.

The Occupation
The OccupationThe Occupation

Når styring og npc'ernes (mangel på) reaktion ikke frustrerer er disse åbne sektioner af The Occupation som sagt nervepirrende og følelsen af at skulle nå ind til sandheden i kamp mod uret kan være fantastisk. Der er meget at komme til bunds i og det kræver både udforskning og hjernekraft at nå til bunds i de leads man får. For eksempel fik jeg gennem de i spil allestedsnærværende ventilationsskakter adgang til et kontor, hvor jeg havde fundet adgangskoden til pc'en, som gerne skulle have nogle vigtige dokumenter. Jeg fik kopieret dokumenterne ned på en floppy disk, men kunne ikke tage den hele vejen til printeren, da bygningerne har scannere, der sletter diskens indhold, når man passerer igennem dem. I stedet fandt jeg en airtube og sendte disken ned til en ditto ved printeren, hvorefter jeg i ro og mag kunne spankulere ned og printe og faxe de klassificerede dokumenter til min redaktør. Det er spion-fantasi, når den er bedst og det er skønt at se immersive sim filosofien brugt på noget helt igennem ikkevoldeligt. Selv under anden gennemspilning følte jeg, at der var masser jeg manglede at få set og gjort, hvilket vidner om detaljegraden og dybden i de åbne sektioner. På den måde er The Occupation et spil, der skriger til himlen om at blive spillet igen og igen, men de lineære sektioner er desværre en hindring i dette henseende, for hvor genspilsværdien i de åbne sektioner er stor, er den i de lineære sekvenser, der optræder ind imellem, ikke rigtig til stede. De er ganske vist kortere, men stadig træls at sjoske igennem efter første gennemspilning. Det er også her, at hovedparten af den tilforladelige og nogenlunde fastlåste overordnede historie serveres på et veritabelt sølvfad komplet med mellemsekvenser, der ikke kan springes over. På forvirrende vis oplevede jeg i øvrigt, at visse ting ikke stemte overens med min personlige fortælling: Mod slutningen hører Harvey stemmer som flashbacks, men en af dem, var fra et interview, jeg aldrig var dukket op til. Ikke helt tight historiefortælling.

På den måde kommer The Occupations kapitelstruktur i konflikt med ideen om realtid. Havde spillet givet dig fri tid og muligheden for at gemme, ville man kunne nå det hele på 1 eller 2 gennemspilninger og derfor havde de lineære sekvenser ikke været til stor gene. Alternativt kunne White Paper Games havde valgt at give dig 4 timer og så bare slippe dig løs, hvilket ville have givet langt større genspilsværdi, end tilfældet er nu. Derfor stiller The Occupation sig lidt mellem to stole. Jeg ved godt, det er meningen, jeg skal træffe valg og ikke nå til bunds i alt med det samme, men spillet er på mange måder så overvældende og forvirrende under første gennemspilning, er det nærmest føltes som en generalprøve. Samtidig er det her, spillets afsløringer rammer hårdest, så historiemæssigt peaker det afgjort den første gang. Derfor er der ikke rigtig nogen gennemspilning, som for alvor passer til spillets kvaliteter, hvilket er en skam.

The Occupation
The OccupationThe Occupation

Det er også en skam, at The Occupation i sin nuværende form plages af uhørt sløve menuer, lidt lange loadtider og desværre blev jeg også ramt af tre crashes undervejs, hvoraf den ene satte mig mere end en halv time tilbage.

Det er ironisk, at den kombination der var med til at gøre The Occupation så spændende på papiret, ender med at blive den største hæmsko for min nydelse af spillet. Immersive sims er bygget op omkring eksperimenteren og narrative eventyrspil lever og dør på sin centrale historie. The Occupations realtid og manglende mulighed for at gemme gør straffen for mislykkede eksperimenter for hård, mens de lineære sekvenser formindsker genspilsværdien og derudover ikke formår at servere en historie, der for alvor gør et indtryk. Men selvom min skuffelse over The Occupation på netop det punkt er stor, er der ingen tvivl om, at White Paper Games - også selvom de ikke går planken ud - skal have stor ros for at prøve noget nyt. Når man eksperimenterer, er det i sagens natur ikke alting, der lykkes og det skal der være plads til. Heldigvis har The Occupation også mange andre kvaliteter som sit banedesign og detaljerede miljøer, sin 80'er-setting og sin evne til at skabe neglebidende spænding uden nogen som helst form for vold i gameplayet. Er jeg i sidste ende skuffet over det færdige produkt? Ja, for der er så meget potentiale i The Occupation, at det kunne været blevet en klassiker. Nu må det nøjes med at være et interessant, dragende og dybt frustrerende spil.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
View comments
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Spion-fantasi, åbent banedesign, detaljerede miljøer, spænding uden vold
-
Kluntet styring, konfliktfyldt struktur, tekniske problemer
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

The OccupationScore

The Occupation

ANMELDELSE. Skrevet af Ketil Skotte

En bombe går af i Turing i 1987, og du kan har kun en bestemt mængde tid til at efterforske sagen. Velkommen til The Occupation.

Indlæser mere indhold