Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Left Alive

Left Alive

Square Enix forsøger sig med en Metal Gear-klon, men er vist snublet... ja, langt fra målstregen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Kvaliteten på Squares Enix' spil svinger helt enormt for tiden. De har givet os gode oplevelser som Kingdom Hearts III og Octopath Traveler, men sammen med dem, har de udgivet middelmådige til dårlige spil som Just Cause 4 og The Quiet Man. Så man må sige at kvaliteten på deres spil fluktuerer ganske dramatisk. Left Alive er en af de spil, som jeg frygtede for, da jeg så de første trailere. Konceptet så egentlig ganske fornuftigt ud, men jeg fik en underlig bismag ved at se dem. Derfor var det med skælvende hånd at jeg fik spillet til anmeldelse. Left Alive er udviklet af Sqaure Enix, og er ude til PC og PlayStation 4, og er en del af den spilserie, som bliver kaldt Front Mission, en serie med dybe rødder, men som har været i dvale i årevis. Dog har Left Alive ikke megen mekanisk forbindelse til de resterende kapitler, det skal siges.

Lad os begynde med historien. Left Alive foregår i en grænseby, i det jeg vil gætte er grænsen mellem Rumænien og Bulgarien, eller noget tilsvarende hvis man brugte egentlig kartografi. Landene har opfundne navne, lidt lige som de også har det i Valkyria Chronicles, og spillet beskriver konflikten imellem to lande, som engang var forenede, i stil med det tidligere Jugoslavien. Vi befinder os i 2127, et af landende har invaderet den andens by, Novo Slava, og sådan bryder helvede løs for byens borgere. Der er en masse ekstra ved den overordnede historie, som man kan læse sig til i de mange journaler, som man kan finde i banerne, men jeg syntes ikke personligt de var spændende, eller gjorde oplevelsen bedre.

Left Alive
Left AliveLeft AliveLeft Alive

Historien udspiller sig også mere på det personlige plan, hvor de tre protagonister man styrer igennem spillet er omdrejningspunktet for fortællingen. Det handler om deres kamp for overlevelse i byen. Mikhail, Olga, og Leonid er alle tre på en eller anden måde rodet ind i historien om invasionen, og jo længere man kommer ind i spillet, jo flere underlige tilfældigheder sker der, som leder tankerne hen på en kæmpe konspiration, som jeg ikke vil spoile her. Selvom man kun spiller én af de tre karakterer, så krydser deres veje hinanden flere gange i løbet af spillet, men det hele føles ret kunstigt på en eller anden måde. For eksempel mødes Mikhail og Olga i en sekvens, hvor man styrer Olga i en hel anden del af byen, end hvor man efterlod Mikhail bare 10 minutter før i det tidligere kapitel. Det forvirrede mig meget, og viser godt hvordan historien tager sig rigtig mange friheder i forhold til kontinuiteten. Det gjorde for mig, at jeg havde meget svært ved at følge spillets handling, og gjorde det også svært at interessere mig for den.

Noget positivt som dog skal nævnes, er at man får lov til at vælge sine svar i nogle sekvenser, og disse kan føre til, at man får nogen overtalt til at lade sig evakuere eller ej. Det er ret sjovt at finde ud af hvilke svar som vil give et positivt udfald, og hvilke der ikke vil. Der er desværre bare ikke mange af dem. Selvom historien måske ikke er den mest effektive, så er den et af de mere positive aspekter spillet har, for selvom meget af den interessante ekstra information kun findes i valgfrie journaler, så er det tydeligt at der er en dybde her. Igennem nogle af dialogsekvenserne kommer dette kortvarigt til udtryk, for så at trække sig til baggrunden igen. Se det er nok det pæneste man kan sige om Left Alive, for lad os snakke om gameplayet, som er det punkt, hvor spillet falder tungt og klodset til jorden som en vingeskudt albatros.

Left Alive
Left AliveLeft AliveLeft Alive
Left Alive
Left Alive
Left Alive