Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Sekiro: Shadows Die Twice

Sekiro: Shadows Die Twice

En gammel, hengemt licens har fået langt mere end et nyt lag lak, og endnu et moderne Miyazaki-mesterværk er født.

Skip

Lad os sætte os ind i tidsmaskinen, og rejse cirka tretten år tilbage i tiden. I 2006 sad jeg i vildrede, post-folkeskole, og overvejede hvad i alverden der skulle blive af min fremtid. Jeg havde delvist droppede spilleriet, til fordel for musik, men mere ud af foragt for hobbyen end selve spillene. Ligeså, i 2006, var From Software i vildrede. Armored Core-serien kom ingen vegne, og deres ny-anskaffede licens til Tenchu hævdede den brede spilpresse at de misbrugte. Ser man på anmeldelserne, vil jeg være tilbøjelig til at give dem ret. På randen af kollaps, udkom Demon's Souls i Europa, i 2010. Jeg var netop flyttet hjemmefra, havde en ny tråd på livet, og samlede spillet op, på anbefaling af flere personer, der tydeligvis havde svære sadomasochistiske tilbøjeligheder. Nuvel, jeg var blå-øjet 20-årig, og hvem kan ikke godt lide lidt smæk i ny og næ? Dette spil skulle dog vise sig at være skelsættende for både mig og From Software de næste ti år.

Redningen var fundet for min fortabte hobby og for hvad jeg roligt kan kalde et af mine absolutte yndlingsspilfirmaer nogensinde. Efter seks spil i god, brutal Souls-stil, står vi så begge to i 2019. Ældre, mere modne, mere nuanceret, og klar på helt nye udfordringer. For mig er det tydeligt, at Sekiro: Shadows Die Twice har taget specielt den sidste anekdote til hjerte i dets design. For Sekiro: Shadows Die Twice er ikke endnu et Souls-spil. Det er en hyldest til Tenchu, en licens der næsten kuldsejlede firmaet før Hidetaka Miyazaki's Arnold Schwarzenegger-agtige redningsaktion med Demon's Souls. Det er en yderst vigtig pointe, at forstå og blive bekendt med, inden man kaster sig ud i Sekiro: Shadows Die Twice, for ellers kunne jeg snildt forestille mig man bliver delvist skuffet. På tværs af diverse forsmagsartikler, skiftlige hors d'oeuvres og godbidder i form af interviews og videomateriale, der har floreret både på GameReactor og det brede internet, har From Software dog heller ikke lagt skjul på Tenchu-inspirationen. Det er sikkert også derfor de originale rettighedsindehavere, Activision, er med som udgiver!

Sekiro: Shadows Die Twice
Sekiro: Shadows Die TwiceSekiro: Shadows Die TwiceSekiro: Shadows Die Twice

I en noget fantastisk fortolkning af den krigshærgede Sengoku-periode, spiller du Wolf, som titulæres en shinobi og ligeså besidder evner som disse, men som på mange måder opfører sig og udstilles som en samurai. Barnekejseren Kuro, hvis drageblod siges at indeholde helende kræfter, er blevet taget til fange af Ashina-klanen, under ledelse af general Genichiro, og det er op til dig at redde ham. Ja, ikke kun fra Genichiro, men også redde Kuro i fortiden, i Hirata. For tidsrejse spiller også en rolle her. Selvom Sekiro: Shadows Die Twice, fortællemæssigt, er langt mere lineært og øjeblikkeligt end mange andre moderne From
Software-spil, så findes der i Sekiro stadig masser af små forgreninger der sker uafhængigt af spilleren og den styrende fortælling. Miyazaki kunne nok ikke nære sig, kunne han. Der er stadig masser af ting du kan gå glip af, og sidenhen opleve i en gennemspilning efterfølgende. Alt sammen sat op af et smukt og meget farverigt bagtæppe, noget helt nyt fra studiets hånd i disse tider, og en kærkommen gestus, hvis du spørger mig. Dette bagtæppe flankeres dog af en knap-så-flot grafisk kvalitet i forhold til karakterernes ansigter, og eftersom du snakker med del, er det en anke der er værd at påpege. From Software kan åbenbart bare ikke finde ud af det med ansigter. Stemmeskuespillet er dog dejligt autentisk, især de japanske stemmer.

Tenchu går også igen i det mekaniske og kampene. Udover du kan hoppe og svømme, er der vertikal kamp, luftkamp, masser af heftig, hårdtslående og lynhurtig aktion, som står i stærk kontrast til Souls-seriens ellers mere taktiske, velovervejet kampsituationer. Desværre drukner svømme-funktionen i mange af de andre tiltag, og bliver aldrig rigtig brugt til noget. Apropos kamp, er følgende en advarsel til alle der altid har haft genvordigheder med parering i diverse Souls-spil; held og lykke, for kampsystemet i Sekiro: Shadows Die Twice afhænger i meget stor grad af det. Så øv den timing, ven, ellers kan jeg saft-stejleme love for at stakkels Wolf bliver gennemkløvet som en bambuspind i skovrydningssæsonen mange gange. First-hand experience, du ved. Til gengæld, så giver Sekiro dig muligheden for at genoplive, hvis du går hen og bliver kappet midt over.

Sekiro: Shadows Die Twice
Sekiro: Shadows Die Twice
Sekiro: Shadows Die Twice
Sekiro: Shadows Die TwiceSekiro: Shadows Die TwiceSekiro: Shadows Die Twice