Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

LIVE
HQ
logo hd live | Rainbow Six: Extraction
See in hd icon
Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Pro Evolution Soccer 2009

Pro Evolution Soccer 2009

Seabass kompenserer for sidste års skuffelse med et strålende spil, der sætter spilleglæden i centrum. Henrik har været på grønsværen til flere kampe...

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt
HQ

Smager rosiner bedre end svesker? Er karrysild bedre end kryddersild? Er Venstre bedre end Socialdemokratiet til at forvalte velfærdsstaten? Er Messi bedre end Ronaldo? Eller er sandfarvede vægge i soveværelset pr. definition bedre end limegrønne? Hvad synes du? Og er din mening mere rigtig end andres? Måske synes du slet ikke, at der er tale om meninger, men fakta. Selvfølgelig er Messi bedre end Ronaldo, kunne du sige. Eller: svesker smager forfærdeligt. Det ved enhver! Eller: at vælge limegrønne soveværelsesvægge frem for sandfarvede er som at foretrække PlayStation 2-grafik frem for PlayStation 3-grafik.

Lad mig med det samme slå fast, at det ikke giver meget mening at tale om kendsgerninger, når PES og FIFA sammenlignes, selvom mange mener at kunne føre krystalklare, uafviselige beviser for, at det ene er bedre end det andet. Spild ikke din tid med den slags. Faktisk ville din tid være bedre brugt på at kigge indad og forsøge at finde ud af, hvorfor du har brug for at udråbe en "vinder" og forsvare den med næb og kløer og måske tilmed med hånlige kommentarer. Er der ikke nok, at du har det bedre med FIFA end PES eller omvendt? Hvad får du ud af at gøre andre uret? Hvis du dropper "kampen om at få ret" frigiver du energi, som i stedet kan bruges på den virtuelle grønsvær. Dér er der også mere brug for den.

Jeg beklager, hvis det lyder som en moralprædiken. Det er slet ikke hensigten. Den gamle FIFA mod PES-kamp er bare formålsløs og unødvendig. Hvis man kommer lige fra FIFA 09, vil PES 2009's tempo virke hovedrystende højt, grafikken og præsentationen vil virke lettere flad, og menuerne usexede. Omvendt vil skiftet fra PES 2009 få FIFA 09 til at virke trægt, om end måske lidt mere realistisk. Det vil mangle den lethed og ubesværede omgang med bolden, som PES 2009 har. Det er i hvert fald min oplevelse efter at have spillet begge spil, og jeg holder af dem begge. Spørgsmålet er, hvad man lægger mest vægt på, og hvilket af spillene der løfter ens humør mest. Hvad andet kunne det nogensinde handle om?

I Seabass' seneste spil er der mere kamp om bolden, flere sidsteberøringer og afretninger. Det virker som om, at spillerne yder en ekstra indsats for at få fat i eller aflevere bolde, der synes at være tabte. Når de strækker benene, bliver de en anelse længere end sidste år. Det giver sig også udslag i flere herretacklinger - i det hele taget i mere intense nærkampe. Afretninger og kollisioner er en anden ting, du får mere af i PES 2009. Hvis en bold bare snitter en modstander, så rettes den af, hvilket simulatoren ikke i samme grad tog hensyn til sidste år. Det skyldes en forbedret boldfysik, som naturligvis går gennem hele spillet. Der er mere liv og tyngde i læderbolden, så pasningsspil, lange afleveringer og ikke mindst skud på mål får en ekstra realismeindsprøjtning. Stærke målskytter, såsom Pirlo, Rooney og ind imellem vores egen Tomasson skyder ikke bare bolde mod mål; de affyrer projektiler, som boldfysikken får givet mere saft og kraft. Forudsætningen er som altid, at bolden ligger helt rigtigt, at spilleren er i fuld balance, og at timingen er korrekt. Det er PES i en nøddeskal.

Dette er en annonce:

Samme præcisionsbesættelse har listet sig ind i afleveringerne. Simulatoren laver, hvad der ligner bevidste fejlafleveringer. I virkeligheden sker fejlafleveringerne, fordi spilleren eksempelvis ikke er i balance, eller fordi bolden ligger til hans forkerte ben. Måske er forklaringen bare, at han begår en fejl eller har en dårlig dag. Dem har vi alle ind imellem. Men ærgerligt er det at se en godt angreb blive spoleret af en håbløs aflevering, der enten er for lang, for kort, for bred eller rammer en utilsigtet spiller. Dommeren kan også spolere et godt angreb med en for aktiv fløjte og tvivlsomme kendelser. Fordele bliver ikke altid givet, hvor de er oplagte, og tit bliver spillet stoppet på grund af små forseelser. Disse kendelserne kan sagtens forsvares, men de trækker lidt af tempoet ud en god kamp.

FIFA har gennem årene ladet sig inspirere af PES, men det modsatte er sandelig også tilfældet. Den nye mode, Become a Legend, er en mere eller mindre tro kopi af FIFA's Be a Pro, og skal jeg være helt ærlig, så fungerer moden bedst i FIFA. Det er fint at kunne kreere sin egen purunge spiller og udvikle hans karriere fra en perifer del af truppen over bænkevarmer til national helt, men da man aldrig får lige så meget opmærksomhed fra sine medspillere, som man gør i FIFA, så bliver det én lang kamp op ad bakke. Og så kræver det mere tålmodighed, end jeg har, at skulle spille en række træningskampe for bare at ende på bænken til næste ligakamp. Seabass og hans hold har givet sig selv noget at arbejde med til næste år, og mon det er bevidst?

Konamis køb af Champions League-licensen er en af de stærke tilføjelser. Åbningsceremonien med det kendte, storladne korarrangement, CL-grafik ved replays og bolden med de flotte CL-stjerner. Det hele er med i turneringens virtuelle sidestykke. Du kan lede et hold fra gruppespillet til finalen og opleve en masse op- og nedture undervejs. Bag al pompen og pragten er Champions League blot endnu en turnering til samlingen, og den hænger ikke sammen med nogen af de andre modes. Men det er til gengæld en turnering, der i min verden er mere tillokkende end de fleste andre, og det vil den nok være for alle, der føler en større tilknytning til paneuropæisk topfodbold end til nationale ligaer.

PES 2009 fremstår primært stærkt, fordi sidste års PS3-/X360-udgave var en skuffelse med hakkende replays, en dårlig onlinedel og trist grafik. Det var ikke den nextgen-udgave, man med rette kunne forvente. PES 2009 har ingen grafisk hakken, bedre grafik og en mere velfungerende onlinedel, selvom FIFA 09 overtrumfer Seabass' spil på samtlige af disse punkter. Men PES evner stadig at rive mig ud af sofaen og ind på det virtuelle græstæppe en kende bedre end FIFA. Det er en tand mere givende at afdrible forsvaret i Messis fodboldstøvler, løbe modstanderen over ende i Ronaldos trøje eller få netmaskerne til at gå bølgegang med et skud fra Gerrards fodboldstøvler.

Dette er en annonce:

For mig er følelsen bedre og spillet på banen mere flydende og sammenhængende. Det er det, det handler om. Følelsen, du får, glæden i maven, smilet på læben. Der er rigtig gode argumenter for at vælge FIFA 09, og jeg forstår dem, der vælger EA Sports' spil. Ja, PES 2009 går for hurtigt. Ja, spillernes ben ligner trommestikker under langsomme gengivelser. Og ja, onlinedelen og grafikken er ikke så stærk som i FIFA 09, men det er spillet på banen til gengæld. Set med mine øjne, følt med mine følelser og spillet med mine fingre.

Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Dette er en annonce:
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
Pro Evolution Soccer 2009
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Flydende og sammenhængende boldspil. Herlig boldfysik. Stor spilleglæde. Rimelig grafik.
-
Samme ringe kommentatorer og manglende licenser. Onlinedelen er ikke på højde med FIFA's.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • christian034
    Første øjekast: Fernando Torres tæmmer en fantastisk aflevering på 60 meter fra Xabi Alonso, Torres tager et langt træk uden om Puyol hans... 8/10

Relaterede tekster

Pro Evolution Soccer 2009Score

Pro Evolution Soccer 2009

ANMELDELSE. Skrevet af Henrik Bach

Seabass kompenserer for sidste års skuffelse med et strålende spil, der sætter spilleglæden i centrum. Henrik har været ude på grønsværen til flere kampe...



Indlæser mere indhold