Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
anmeldelser
Fable II

Fable 2

Tag på eventyr med engelske Lionhead, du vil ikke blive skuffet. Det blev Blichfeldt heller ikke, da han rejste ud i verdenen. Læs vores anmeldelse af Molyneux seneste projekt.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Se videoanmeldelsen her

Jeg taler kun sjældent om mit eget forhold til religion, men må indrømme, at mange af de spørgsmål, jeg har funderet mest over, har været som følge af salmerne og budskaberne. Har du nogensinde hørt salmen "Op, al den ting, som Gud har gjort"? I den er der et vers der lyder "Gik alle konger frem på rad, i deres magt og vælde, de mægted ej det mindste blad at sætte på en nælde".

Jeg har altid fortolket verset som sigende, at selvom vi har gjort utrolige fremskridt som race, kan selv de simpleste, og mest almindelige elementer, forekomme os komplet umulige. Sådan er det også med spil, for oftest når vi som anmeldere snakker om gennembrud, er det fordi en udvikler har formået, at omdanne endnu en norm fra virkeligheden til digitale kodelinier.

Ser du, det havde været nemt at starte denne anmeldelse med, at fortælle dig om, hvordan Fable 2 gør sig i forhold til resten af rollespilgenren, hvor mange timers spilletid det indeholder osv. Men det der vil holde dig fanget, selv efter hovedeventyret er overstået, er din indflydelse på spiluniverset, de små ting, som ingen andre gør, og det der i realiteten adskiller Fable 2 fra resten af genren.

Der spilles på følelsesregisteret allerede fra første scene, hvor jeg uden at kunne bryde ind, må se et nært familiemedlem lade sit liv. Med revanche som drivkraft, må jeg og mine sparsomme evner dog starte ud med missioner, som ligger sig tættere op af livet skraldemand, end sværdsvingende Prins Valiant. I stedet for at lade mig springe lige ind i en uforklaret verden, hvor alle på mystisk vis allerede kender til mig, ved ingen nemlig, hvem jeg er i Fable 2, og tilliden skal derfor først optjenes.

Missionerne starter ud i det enkle, og fra udrydder af biller og andre sejlivede kryb, avancerer jeg til tyvebandetæver og redder af byens tilfangetagende figurer. Det er dog ikke udelukkende den stigende sværhedsgrad af missionerne der lokker, men også den indvirkning, det har på den by, jeg laver missionerne for. Historierne om mine bedrifter går fra mund til mund, og ønsker jeg, at det går lidt hurtigere, kan jeg altid smide lidt guldmønter efter byens lokale skrålehals. Som mit omdømme stiger, stiger også udbuddet af missioner og jobs, og vejen til heltestatussen bliver konstant mere og mere tydelig.

Lovprisning kan dog hurtigt og bevidst vendes til frygt, når de konstante kald på hjælp bliver mig for meget. Butikkernes mange kasseapparater er jo lige til at stjæle fra, husene lige til at bryde ind i, og med sikringen slået fra, er byernes mange indbyggere foder til mit sværd. Heri ligger lidt af spillets magi, for jeg straffes ikke, men må i stedet finde mig i, at min vej gennem eventyret vil være præget af de valg og den ensomhed, enhver superskurk må finde sig i.

Uanset om jeg er en helgen, ond enspænder eller noget midt imellem, er der ingen vej uden om de mange kampe, og det er faktisk en god ting. På forunderlig vis er det nemlig lykkes Lionhead at lave et kampsystem, som på alle måder beviser, at enkelthed og dybde kan kombineres.

Angrebene er alle fordelt over tre forskellige knapper, men frem for at byde på komplekse knapkombinationer, er nærkamp, skydevåben og magi givet hver sin knap. Med denne ekstreme enkelthed fristes man fra start til at tromme så hurtig på knapperne som muligt, men så snart de første erfaringspoint er optjent, låses der op for kraftfulde slag, blokader, modangreb og timede kombinationer. Systemet virker ikke kun, men byder på nogle af de mest underholdende kampe i et tredjepersonsspil til dato.

De mange originale og velfungerende påfund kan dog ikke skjule, at spillet stadig har mangler. Grafisk er den verden jeg bevæger mig rundt i smukt belyst, original udtænkt og dejlig urørt i spilregi. Indbyggerne er dog kun marginalt mere detaljerede end det oprindelige Xbox-spil, og det gælder desværre også min helt. Ligeledes skuffende er, at det hele er gennemført på lidt over tolv timer. Herefter afhænger din oplevelse af, hvor sjovt, du synes det er at opkøbe bygninger eller drille verdenens indbyggere, og det var ikke helt nok til at holde mig fanget.

Alligevel må jeg give mig. Fable 2 kunne sagtens have endt med et ottetal for dets åbenlyse fejl og den kendsgerning, at det i det store hele er en forbedret og forfinet version af det første spil. Faktum er dog, at jeg simpelthen ikke har kunnet rive mig væk fra spillet og dets mange vellykkede ideer, og nu blot sidder med ønsket om, at der var meget mere af det hele.

Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
Fable II
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Handlinger har konsekvenser. Mange muligheder. Fabelagtigt kampsystem.
-
For kort. Grafisk groft nogle steder.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • zacklin
    Et førstehånds indtryk er altid vigtigt, hvis et spil ikke fanger en fra første minut af, er det mange gange svært at finde overskuddet til at... 9/10
  • eraserhead
    Mandag Kære dagbog, i dag fandt jeg Fable 2 til 150 kroner nede i Blockbuster, og selvom jeg ikke er meget for rollespil (og i særdeleshed ikke... 8/10
  • JacDG
    Jeg har taget liv, jeg skånet liv. Jeg har stjålet og jeg har givet. Jeg har tilbedt lyset såvel som mørket. Jeg er blevet hyldet som helt, og... 9/10
  • finalfantasyfreak
    Jeg vil indlede denne anmeldelse med lidt baggrund om mig og min holdning om det gamle Fable da jeg ikke fandt den gamle anmeldelse troværdig. Det... 8/10
  • Mr Riddick
    Fable 2 er efterfølgeren til Fable - Lionheads første, store rollespil fra 2004. Masser af løfter blev lovet dengang. Ikke alle løfter blev... 9/10
  • saksen
    Solen går ned i det fjerne. Jeg står og ser ud over bakken ned i søen hvor den røde sols stråler smukt bliver genspejlet. Men pludselig brydes... 9/10
  • Cilicis
    Fable 2 er et okay Action Adventure-RPG spil, men levede ikke helt op til mine forventninger. • Grafik Grafikken i Fable 2 er ikke fremragende... 7/10