Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Shaun White Snowboarding

Shaun White Snowboarding

Ubisoft har i samarbejde med den tomatrøde snowboardekspert Shaun White, slået sig sammen for at lave et hyggeligt, men knapt revolutionerende snowboardspil. Jonas Elfving fortæller alt lige her.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Shaun White hilser glad på mig, og fortæller hvordan han satser på at gøre mig til den sygeste snowboarder. Jeg er selvfølgelig klar. Efter en småracistisk præsentation af Shawns etniske vennekreds, får jeg lejlighed for at gå rundt mellem de fire store bjerge kaldt Europa, Japan, Alaska og Park City. Spredt på bjergene er forskellige udfordringer, som alle skal gennemføres for at tjene penge til bedre snowboards og mere lækkert tøj. Jeg er allerede blevet lovet at jeg kan tage alt i eget tempo, og derfor også bare kan boarde lidt rundt, hvis det er det jeg har lyst til. Alt er åbent og lige til at gå i gang med, og forventninger er efterhånden store, mens jeg spænder fodtøjet fast.

Jeg får min første opgave, og tre enorme mønter skal indsamles og at finde dem, er min opgave. Som en første opgave er det hele meget overkommeligt, men denne simple aktivitet fortsætter gennem hele spillet, og er ganske nødvendig for at låse op for nye færdigheder. Efter jeg er fløjet hele vejen til toppen af bjerget med helikopter, ville jeg egentlig hellere drøne ned af bjerget og lave farlige tricks, end jeg ville gentage mine mange timer med Super Mario Bros på snowboard, men sådan skal det ikke være.

Straks oplever jeg en af spillets største svagheder, nemlig den dårlige oversigt og de enorme transport afstande. Jeg er lige fløjet forbi en af de livsvigtige mønter, og i stedet for blot hurtig at hoppe tilbage og forsøge igen, er jeg nødt til at hive kortet frem, kortet hvor mønterne for øvrigt ikke er markerede. Her finder jeg et punkt hvorfra jeg kan genstarte, men alligevel betyder det, at jeg nu skal bruge et minuts spildtid, for igen at få chancen for at indsamle mønten.

I stedet tager jeg mit snowboard under armen og løber langsomt op af bjerget. De mange andre snowboarde som er på vej ned af bjerget, undviger mig med nød og næppe. På min vej støder jeg ind i et mindre bjerg af sne, og mens jeg leder efter en knap der lader mig hoppe over den, erfarer jeg at en snowboarder til fods, ikke har været med i Ubisofts prioriteter. I stedet for at hoppe, lader A-knappen mig spille luftguitar, men jeg med B-knappen kan kaste med en snebold. En stor omvej senere, er jeg overbevist om at snebolde og luftguitar ikke har noget at gøre her.

Møntindsamling er dog heldigvis ikke den eneste slags opgave den bliver budt på. Her findes også kapløb (hvor sneboldene kan anvendes), freestyle, grinds med genrens klassiske balancemeter, og strækninger hvor det gælder om at opnå den højeste hastighed mulig. Jeg ender konstant på sidstepladsen, men det har intet med færdighederne at gøre, snarere de første mange snowboards, der har en tendens til ikke at kunne opnå nogen fart.

Bjergene er alle store med masser af forskellige veje, og fyldte med udfordringer, lige som jeg vil have det. Desværre er det oftest et større arbejde at komme rundt. Det findes ganske vist helikoptere og skilifts som altid tager mig med, men jeg ender altid langt fra den ønskede destination. Minikortet i toppen af skærmen er lettere meningsløst, da det ikke giver nogen indikation af hvor langt der er til det næste mål. Det almindelige kort er også rigtig dårlig, og jeg tvinges altid til manuelt at placere pejlepinde for at vise, hvor jeg vil hen, og alligevel misforstår spillet mig og sender mig en anden vej. Desuden hjælper det ikke på overskueligheden, at en eller anden er gået amok med en tusch på kortet, således at vigtige destinationer er overstreget med ligegyldige skriblerier.

Ubisoft har valgt at gå den analoge vej når det kommer til kontrollen, hvilket er godkendt, om end det kunne være gjort mere logisk. Den højre trigger-knap sørger for hop, mens den venstre analog-pind i luften bruges til rotationer, og den højre til greb. Kombinationer af disse leder selvfølgelig til forskellige tricks, selvom dette også fra start besværliggøres med de dårlige snowboards.

De der havde håbet på et kontrolskema med samme præcision som Skate, bliver dog slemt skuffet. Oplevelsen veksler hele tiden mellem at være farefuldt lokkende, og frustrerende upræcis. At lande et svært trick er sjovt, men giver slet ikke det samme sug i maven som i eksempelvis SSX 3 eller Skate.

Alligevel er der positiver, ikke mindst, at det er Assasins Creed-teknikken der trækker hele molevitten. Vinterlandskaberne er smukke nok til at vinterhadere som undertegnede, ikke ville have noget i mod at besøge dem i virkeligheden, hvis de var lige så indbydende som i spillet. Udsigten er altid enorm, og detaljegraden ganske høj.

Selvom det for det meste er sne der vises på skærmen, har hvert bjerg sit eget unikke design og finesser. At udløses en lavine er for eksempel sjov, og når kameraet zoomer ind og man forfølges af naturens kræfter, virker det bare. Mislykkes forsøget, ryster controlleren voldsomt mens skærmen fyldes med sne.

Et grafisk problem der bør nævnes, er kameraet der aldrig synes at kunne finde sig til rette i sin standardindstilling. Vælger man i stedet at gøre så kameraet er tættere på spilleren, er farteffekten meget større, og kontrollen synes endda at virke mere præcis. Shaun White Snowboarding tilbyder endda et førstepersonsperspektiv, som i bedste Mirrors Edge stil, viser både arme og ben, men mere end et sjovt eksperiment bliver det dog aldrig.

Soundtracket byder på en dejlig blanding af nyt og gammelt. Personlig er jeg mest til moderne musik, men ingen snowboard fans bør snyde sig selv for den psykedeliske oplevelse det er, at torne ned af bjerget til Jefferson Airplanes White Rabbit. Muligheden for hurtig at skifte til soundtrackets næste nummer via et enkelt klik på digitalpaddet, er dog velkommen, og betyder at kun få skulle lide sonisk skade.

Online kan der spilles med op til 16 andre snowboardere, og faktisk er det nødvendigt at hive andre med ind over hvis man planlægger at gennemføre alle spillets opgaver. Sammen med andre kan man deltage i forskellige slags konkurrencer, men endnu bedre er det bare at dase rundt på bjerget, og nyde friheden med vennerne. Med styrekrydset kan man kommunikere med enkle tegn, og selv om det giver en smule charme, er det ikke noget man bruger i længden.

Teknikken er ikke det eneste Assasins Creed og Shaun White Snowboarding deler, for på forunderlig vis er det også lykkes Ubisoft Montreal at gentage mange af de samme fejl, de to spil i mellem. Ja, det er lækkert at kunne drøne rundt på bjergene som man har lyst, men de påkrævede opgaver gentager sig igen og igen, og ind i mellem er der så mange småfejl, at man hele tiden føler det burde have været så meget bedre.

Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
Shaun White Snowboarding
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Lækker sneverden. Mange timers spilletid. Flot grafik.
-
Tåbelige transportmuligheder. Sørgelige opgaver. Dårlig oversigt.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Et andet syn

Thomas Blichfeldt

For mig virker det mest af alt som om Ubisoft slet og ret, har overset en masse små detaljer. Spillet er eksempelvis bundet op på de mange opgaver, men glemmer helt at tage højde for, at det betyder gentagelse på gentagelse, og som ikke lader sig gøre med mindre man vel genstarte banen, og ikke bare opgaven. Ubisoft burde her have lært meget mere af EAs SSX og Microsofts Amped. Min største problem med spillet er dog kontrollen, og den manglende vægt som mit alter-ego har i spillets verden. Man har aldrig følelsen af at have fuld kontrol over figur eller tricks, og det går for alvor ud over langtidsholdbarheden.

6/10