Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
CryoFall

CryoFall - Early Access

En gang imellem udkommer et Steam Early Access-spil der har noget på hjerte, og det har CryoFall.

Spillet befinder sig lige nu i Early Access, og anmeldelsen er baseret på version 0.19. GameReactor tager sig friheden til at anmelde titler i Early Access fordi udviklerne tager penge for produktet.

Hvis man kigger Steams enorme, og til tider uoverskuelige, spilbibliotek igennem, vil man finde mange indie-spil af meget svingende kvalitet. Tager man så også de spil som udkommer i Early Access, så er det svært at finde guldkornene imellem kullene. Så derfor har jeg været på jagt i denne jungle, og vender tilbage med CryoFall, som er under udvikling hos AtomicTorch Studio, og som har Daedalic Entertainment som sin udgiver.

CryoFall foregår mange hundrede år i fremtiden, og man er rumrejsende som er nødt til at nødlande på en ukendt planet sammen med andre i samme situation. Mere historie har spillet faktisk ikke, for når man er landet, så skal man overleve og udvikle sig. Ens historie skriver man så selv herefter med de mange andre man deler server med, og igennem ens udforskning af planeten, som måske byder på en mørk og skummel fortid. Personligt var det meget svært at finde hoved og hale i det hele i starten, mest fordi PvP, altså kamp spillerne imellem, er en stor del af spillet, og visse spillere ikke lavede andet end at slå små begyndere, som mig, ihjel. Derudover var der på de kort jeg prøvede nærmest ikke plads til at starte min egen base. Det, krydret med den mere aggressive del af dyrelivet, som jagtede mig til døden, gjorde det svært i starten. Udviklerne har dog sagt, at der vil komme en fredning af nye spillere senere i udviklingen, men den er der ikke endnu. Så vil man gerne starte et spil CryoFall, skal man have dette PvP-fokus for øje. Man kan dog selv vælge servere, og den del er delt op i Officiel, Community og Modded, så jeg tænker det er muligt at finde spil, hvor PvP ikke er slået til som standard, hvilket er fedt, for så kan man spille som man vil. Der kan være op til 200 spillere på de fleste servere, men det oplevede jeg ikke, og faktisk slet ikke. De servere som jeg havde den hurtigste tilslutning til havde alle kun en fjerdedel af den mængde spillere, og jeg så faktisk ikke nogen fyldte servere. Skulle det ske, kunne jeg godt forestille mig det kunne blive intenst.

CryoFall
CryoFallCryoFall

Når man så endelig lykkedes med at finde et sted til sin base, så fører spillet en stille og roligt ind i sit gameplay, med en tutorial som er bygget op som en Quest. Så man går fra at samle græs, fibre og sten, til at spillet lærer en hvordan man laver noget brugbart ud af disse ting. En nybegynder på en ny server vil som udgangspunkt gerne have en økse til træ og sten, og derfra føres spilleren så igennem diverse missioner, mens spillets mekanikker bliver fremvist. Dette fungerer glimrende, og man får hurtigt tilføjet de væsentlige ting til sin base, som skal til for at kunne overleve.

Overlevelse er nemlig et gennemtrængende emne, og man har da også et mad- og vandmeter, i højre side af skærmen, og helbred og udholdenhed i den anden. Så man skal hele tiden holde sig sund igennem spillets mekanikker, og derfor er madlavning også en vigtig del af spillet, og kniber det kan man jo skrive i chatten, og høre om man ikke kan få lidt hjælp fra andre på serveren. Jeg malede lidt fanden på væggen før da jeg beskrev min begyndelse, men de fleste som har en base oppe at køre på serverne, er faktisk ganske flinke. Skulle man dog gå hen og dø, hvilket kan ske i spil som CryoFall, så skal man finde sit lig og samle de genstande op man havde på sig da man døde, og har man bygget et såkaldt "Land Claim"-apparat, så er ens base også sikker, og siden man tit har sin seng her, så er det også her man vågner efter et ikke så heldigt eventyr. Som spillet skrider frem begynder dets mere avancerede funktioner at vise sig. Spillet har nemlig opgraderingssystemer, som gør at man på et tidspunkt kommer til at kunne bygge energivåben og hele industrier, men det tager lang tid at nå dertil, og i begyndelsen laver man helt basale ting som træmure, og man lærer at dyrke jorden, som i mange andre produktionssimulatorer jeg kan tænke på.

CryoFall
CryoFallCryoFall

CryoFall låner nemlig med arme og ben fra andre spilgenrer, og tager det bedste fra disse. Så har man prøvet Stardew Valley eller My Time at Portia, så har man en ret god ide om hvad der venter en. På ét område er spillet dog meget anderledes end disse spil, og det er igennem tilføjelsen af andre spillere omkring en, som er en gennemtrængende del af spillet. Andre kan nemlig rotte sig sammen og rydde ens base, hvis man ikke har bygget den sikkert nok, og potentielt kan de smadre alt man har bygget. Det skete dog ikke for mig, da spillerne på den server jeg valgte, var meget fredelige og mere fokuserede på samarbejde snarere end slagsmål, hvilket jeg var ganske glad for. Muligheden for at blive overfaldet gav dog en helt speciel spænding, som jeg ganske godt kunne lide. Man følte sig hele tiden presset til at høste så meget træ, sten og mineraler man kunne for at have nok til at opgradere ens base. Derudover skulle man jo også have det bedste udstyr, så man ikke blev dræbt på en af sine eventyr, og her er spillet meget rollespilsagtigt. Man laver beskyttelse, og kommer det på de dele af kroppen som er udsatte ligesom i andre rollespil, og disse kunne så designes med forskellige modstande overfor, for eksempel, radioaktivitet eller laservåben. Spillet har så mange muligheder at det er svært at nævne dem alle, men der er nok at lave, hvis man vil. Vælger man så at gå på opdagelse, når basen er ved at være sikret, så kan man på planeten finde gamle ruiner, som kan udforskes, og nogle af disse kan man kun udforske med andre spillere, da stederne simpelthen er for farlige alene, så det er en god ide at opføre sig godt overfor ens naboer, så man virkelig kan se hvad spillet har at byde på. Udforskningsdelen var nok den jeg bedst kunne lide ved spillet, da jeg til tider blev lidt træt af den evige bygning af ny teknologi. Det er dog potentiale her for MMORPG-lignende strukturer såsom Dungeons og Raids.

CryoFall
CryoFallCryoFall

Til sidst skal ens karakters evner nævnes. Disse er nogle opgraderinger som sker igennem det man gør. Elder Scrolls-spillene har det samme system, hvor man bliver bedre ved at gøre ting. Fælder man for eksempel mange træer, så bliver man bedre og hurtigere til det jo mere man gør det. Systemet fungerer glimrende, og man ligger faktisk ikke mærke til det, da det er noget man jo gør alligevel, men det er fedt at mærke at hver eneste ting man begiver sig i gang med, vil gavne en i det lange løb.

Spillet har dog også nogle negative sider, og her tænker jeg hovedsageligt på spillets udseende. Spillet er 2D, og ses oppe fra, ja nærmest isometrisk. Modellerne er flotte og detaljerede, men ens karakter kan kun pege i fire retninger, hvilket kan se meget akavet ud. Derudover er verdenen meget statisk. Så man finder ingen svajende træer eller bevægelse af nogen art, hvilket jeg synes er synd, for det havde gjort spillet godt. Det gør at man står med følelsen af en verden, som ikke virker særligt levende. Musikken er også ganske undervældende, og bidrager ikke specielt til at spillet føles mere levende, og jeg må indrømme det hele kunne føles lidt småkedeligt, når man stod og ventede på, at ens karakter skulle lave 200 bjælker, uden nogen egentlig bevægelse i billedet. Det er er synd, at AtomicTorch Studio ikke har lagt flere ressourcer i dette, da stemningen er meget vigtig for mig i spil som CryoFall.

Vil jeg så anbefale CryoFall? Jeg det vil jeg, for spillet har en rigtig god kerne af mekanikker, som fungerer glimrende, og samspillet med andre var en fornøjelse. Desværre var serverne langt fra fyldte, og jeg tror ikke jeg oplevede PvP'en, som den kunne se ud på en fyldt server, men forhåbentlig bliver spillet så populært en dag, at serverne bliver fyldte, så alle kan opleve CryoFall og dets potentiale.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Gode mekanikker, solid multiplayer, finurlig udforskning.
-
Lidt kedelig grafik og lydside, serverne er kun halvfyldte, manglende beskyttelse til nye spillere.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer