Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned

Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned

Følelsen af frihed og uafhængighed sætter sig i kroppen, mens udstødningen pruster i en behagelig takt og skubber gang i kværnen. Seks jernheste danner langsomt formation langs vejen og forrest får lederen, Billy Grey, bilerne til at vige, som Moses der skiller vandene.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Efter hans løsladelse fra fængslet er motorcykelgruppen The Lost atter kommet på krigsstien, og den kraftige lugt af brændt gummi udsender tydelige advarsler.

Efter at have stjålet samtlige af Liberty Citys biler og forvandlet dem til skrammel i intense biljagter gennem hele 2008, er det nu tid til, at byens to-hjulede fartdjævle får lov til at stråle med den længe ventede udvidelsespakke, The Lost and the Damned, der atter skal puste liv i Grand Theft Auto IV gigantiske by. Med en helt ny historie, en lang række medfølgende missioner og ikke mindst nye våben, køretøjer og multiplayer muligheder, så byder Rockstar på et overflødighedshorn af nyt indhold til alle frådende GTAIV spillere.

Selvom Liberty City stadig danner rammen for oplevelsen, og derved ikke bevæger spilleren ud i helt nye og ukendte omgivelser, så betyder byens vanvittige omfang og det nye narrative udgangspunkt, at man hurtigt føler sig hensat til et helt andet univers. I rollen som vice-præsidenten for The Lost, Johnny Klebitz, bliver man sendt på en sand rutschebanetur, efter at præsident Billy Grey løslades på fængslet med en aggressiv mentalitet og skumle planer. Her bliver ens loyalitet til The Lost hurtigt sat på prøve, mens byens andre kriminelle grupper holder et vågent øje.

Den nye historie fastholder samme høje kaliber som originalen, hvor både stemmeskuespillet, animationerne og dialogen byder på historiefortælling af højeste klasse - sammenlignet med spilindustriens normale standarder - og indeholder om muligt endnu flere politiske referencer, satiriske kommentarer og kritik end tidligere. Og det er især i Johnny's møde med Niko og deres fælles "venne"-kreds, at hele universet bindes sammen og giver begge historier ekstra troværdighed og værdi.

Med skiftet fra den ensomme Niko til bandemedlemmet Johnny følger ligeledes et nyt perspektiv på gameplayet, der i det store hele følger samme opskrift for missioner og kampe, men alligevel byder på et drys nytænkning hist og pist. Mest gennemgående er muligheden for at trille igennem byen med resten af banden og prøve at holde formationen, hvilket gør mere udslag på coolness-faktoren end selve gameplayet. Ligeså er muligheden for at holde sin "brødre" i live for at give dem ekstra kamperfaring klart underspillet. Og med en utilregnelig kunstig intelligens og en konstant opfyldning af gruppens medlemmer, når dine kammerater falder i kamp, får man aldrig knyttet de store bånd til de mere anonyme brødre i The Lost.

Alligevel fungerer den tematiske ramme i The Lost and the Damned væsentlig bedre end en forvirret østeuropæisk indvandrer, og selvom man skulle tro, at Rockstars behandling af rockerlivet hurtig kunne henfalde til simple banaliteter og hjernedød action, så historien både intelligent, satirisk og kritisk, og man føler sig konstant i moralske dilemmaer. Det er derfor også dette nye narrativ, der tilbyder det friske pust og ikke bare får missionerne til at føles som de rene deja vu.

En anden betydningsfuld faktor er naturligvis motorcyklen, der som det nye primære køretøj får lov til at eskortere Johnny omkring til diverse slagsmål og skuddueller. Jeg er stadig ikke helt vild med styringen, og det føles uendeligt irriterende, når du bliver kastet af og må bruge et par sekunder på at komme til bevidsthed igen. Men fornemmelsen af at sidde på en jernhest med resten af slænget, og bare give hele verden fingeren, er trods alt uovervindelig og maner alle petitesser til jorden.

Men underspilningen af de nye gameplay elementer og missioner, der hurtigt kan genkendes fra den originale historie, så er The Lost and the Damned ikke en udvidelse, der forsøger på at skille sig markant ud. De nye våben og køretøjer er spændende nok at lege med, og selvom de nye multiplayer muligheder er forholdsvis marginale ændringer af eksisterende typer, så tilføjer det hele i værdi. Da det hele sælges for blot 1600 Microsoft point, hvad der svarer til omtrent 120 kr., så er The Lost and the Damned et tilbud, som ingen GTAIV spiller kan sige nej til.

Hvis du, som jeg, har holdt en pause fra Rockstars nyeste sandkassespil i nogle måneder, så The Lost and the Damned en spændende og omfangsrig oplevelse, der er alle pengene værd og atter puster liv i spillet. Men der er ingen vej uden om, at udvidelsen ikke byder på de store nyskabelser eller ændrer specielt meget ved fundamentet i GTAIV. Til gengæld får man mulighed for at gennemspille sig en helt ny historie, der fastholder det høje niveau, og som en fanebærer viser vejen for al fremtidig episodisk indhold. The Lost and the Damned er utvivlsomt en af de bedste, største og mest gennemførte udvidelser, jeg nogensinde har set - også selvom det blot er mere af det samme.

Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
Grand Theft Auto IV: The Lost and Damned
09 Gamereactor Danmark
9 / 10
+
Omfangsrig og gennemført udvidelse, historie af høj kvalitet, masser af smæk for skillingen.
-
De nye elementer er underspillet, meget af det samme.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.