Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Wheelman

Wheelman

Iført en mørkerød T-shirt indtager Vin Diesel Barelonas's indre by og jagter slyngler i Midway's farverige Grand Theft Auto-klon. Petter Hegevall har kæmpet sammen med politiet og stjålet knallerter i The Wheelman.


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Riddick gav tydeligt Vin Diesel blod på tanden. Guttens eget spilstudie Tigon Studios har siden jagtet unikke projekter med Hollywood-tilknytning, og Wheelman er noget så usædvanligt som et filmlicens-spil, uden en film. En forklaring kræves måske:

Projektet var Diesels fra starten, og endda et ganske dristigt af slagsen. Først kommer spillet, dyrt, ambitiøst, poleret og indholdsrigt. Man tager kontrollen over en muskuløs superstrisser, der på brutal vis infiltrerer syndikatet i Barcelona. I Wheelman (spillet) får vi at vide hvorfor Milo er i Spanien, hvordan hans første dag på arbejdet så ud, samt hvordan han roder sig ud i et skænderi med den rumænske mafia (kendte for at dumpe ulydige mennesker i havet, og at give dem en cementfod med på vejen).

Efter at man i 15 timer har spillet som Milo Burik i Barcelonas indre by, er det gjort klar til sommerpremieren på filmen. Filmens første scene vil være den sidste fra spillet, og meningen er derfor at du skal have gennemført spillet, for at forstå Milos personlighed i spillefilmen.

Jeg elsker ideen, selvom jeg ikke begriber hvordan Vin Diesel fik Paramount Pictures til at gå med på den. Wheelman minder nemlig om et dusin andre spil, som trods et par gode kvaliteter, falder under den samme kategori som True Crime: Streets of L.A. og måske endda Starsky and Hutch. Sagt med andre ord, er det et halv-sjovt GTA-plagiat med alt for mange spilmæssige fejl. Hvis Wheelman nu kommer til at sælge dårligt, kommer næsten ingen fra det tiltænkte publikum biografpublikum til at kende baggrundshistorien, og hvor mange vil så overhovedet gide at smide pengene til en biografbillet?

Det er alt sammen ambitiøst, og det er med stor selvtillid at Midway blæser en af de mest intense indledninger jeg nogensinde har oplevet i gang, naturligvis inkluderende et bankrøveri, en lækker dame i tætsiddende læderdress og en kuffert fuld af stjålne penge. De har brug for et lift, og hvem bedre til det end dig og din toptunede Chevrolet? Men så begynder spillet, og entusiasmen forsvinder hurtigt.

Den første halve time går ud på at køre bil, hurtigt, inde i Barcelona. Politiet er vanvittigt, og kører idiotisk ind i alt. Det handler om at trampe løs på speederen, se biler flyve i luften og undvige bremsepedalen. Wheelman er ligeglad med at du ikke behersker flotte håndbremsesving eller avanceret køreteknik, og giver du den ikke fulde gas ned af gaderne, gør du noget galt.

En stor del af spillets biljagter er den funktion Midway Newcastle har navngivet "melee-attacks". Mens man kører kan man ved at støde til den højre analogpind, kaste ens bil i forskellige retninger. Effekten er den samme som at give nogen en sprigskalle i et kampspil, men følelsen er helt igennem mærkelig når nu vi snakker et bilspil.

Hver gang en politibil nærmer sig Milo, bedes man skubbe den ind i den nærmeste mur for at se den forsvinde i en eksplosion af jern og gummi. Her kommer politiets manglende intelligens igen op til overfladen, og underligt er at det se hvordan de igen og igen ligger sig direkte ved siden af Milos bil, oplagte til lige at få et lille skub. Biljagterne handler derfor sjældent om god kørsel, men mere om ren brutalitet og hysterisk brug af den højre analogpind.

De tre første biljagter i Wheelman er trættende og ensidige, de bliver dog sidenhen bedre. Vin Diesels figur Milo Burik skifter t-shirt, allierer sig med byens rumænske mafia og finder et maskingevær i en skjult gyde. Spillet som til start minder om Pursuit Force til PSP, forvandles og tager nu i stedet form som en actionoplevelse a la Saints Row - jeg stiger ud af min bil, stjæler en ny, hopper ud igen og springer en bygning i luften - lige som jeg ønsker det.

Wheelman har helt sikkert sine lyse stunder, og jeg er positivt overrasket det faktum at Midway har ladet sig så meget inspirere af GTA-verdenen som de har. På forhånd er Wheelman markedsført som et actionmættet bilspil og navnet, alle filmene som er blevet vist af spillet og demoer gav ikke nogen anledning til at tro andet. Men når man så for første gang faktisk stiger ud af bilen, strækker benene og faktisk kan gøre præcis som man vil, breder sig en herlig følelse af frihed.

Der er noget lækkert ved en stor, åben by som det er helt op til mig at udforske. Jeg stjæler alt hvad der måtte stå mig i vejen, kolliderer med flest mulige biler, smadrer gadelamper, bænke og pølsevogne. Jeg hopper ud af bilen i farten, sprænger en bus i luften og sætter mig på hug (Milo kan ikke hoppe, men sætte sig på hug er han altid klar til) i et springvand. I et spil af sandkassegenren er der ofte en tendens til meget groft at camouflere de dele af spilverdenen, som ikke fungerer som de ville i virkeligheden, og derfor plejer jeg at nyde den frihed der trods alt bliver givet, før jeg begiver mig i gang med de faktiske opgaver.

Opgaverne i Wheelman omhandler altid Milos jagt på byens mafia overhoved. Han starter fra bunden, som ynkelig chauffør ved mislykkede bankrøverier og mindst ligeså mislykkede gidsel situationer. Som i Grand Theft Auto IV er der masser af småopgaver at give sig i kast med i Barcelona, selvom en helt bestemt række af opgaver skal løses hvis man vil avancere historien.

Efter et par timer skrues sværhedsgraden i Wheelman voldsomt op, og Milo bliver bedt om at klare adskillige missioner til fods. En kidnappet wannabe-gangter sidder indelåst i en forladt metrostation. Milo får en AK-47 samt en karton kugler, en Kawazaki-cykel og en ny t-shirt (for tredje gang), og må følgende deltage i en lang skydekamp mod horder af klonede fjender, som perfekt viser hvor monotont Wheelman kan være.

At hoppe rundt og skyde er monotont, men alligevel på forunderlig vis en anelse vanedannende. Spilsystemet byder på en sjusket blanding af Gears of War samt Metal Gear Solid 4. Milo kan tage cover under udryddelsen af den mange fjender, og der er masser af ammunition til at holde løjerne igang.

En anden mission drejer sig om tyveri af en lastbil, hvis last er fyldt med stjålne DVD-afspillere, som angiveligt ikke passer den rumænske mafia. Milo stjæler lastbilen, og straks vælter det frem med tusindvis af fjendtlige biler med skydeglade rumænere. Her får jeg smagt på en del af den andre gimmicks Wheelman byder på.

Blandt andet kan man sløve tiden ved et tryk på styrekrydset og på den måde præcisionsskyde fjenderne sønder og sammen. Denne del af spillet er igen ligesom melee-delen næsten selvkørende. Man aktiverer funktionen, trykker på en knap og iagttager bilen blive smadret.

Et andet irritationsmoment er at Midway i et desperat forsøg på at komme under 18-års grænsen, har gjort sådan at man ikek kan komme til at dræbe hverken politi eller almindelige borgere. De hopper alle til side som i Midnight Club: Los Angeles, og fjerner på den måde endnu en udfordring.

At man ikke kan krumme så meget som et hår på det politi der konstant jager Milo, bliver bare underligt, og efter noget tid gabende kedsommeligt.
Hver gang politiet smadrer ens køretøj, og Milo hopper ud, har lovens lange usynlige arm tilsyneladende masser af muligheder for aqt arrestere ham. Prøver man at gemme sig, kan de sagtens finde og arrestere en på 22 meters afstand. Flygter man til fods, næsten morpher politiet ind i deres biler for at genoptage jagten (Flash...A-aaaa, Saviour of the Universe).

Grafikken så på demoen ud som en blanding af lækker og Midtown Madness 2, begge dele holder ikke stik, desværre. Desværre er Barcelonas gader næsten tomme, og minder om en forladt kulisse, selvom grafikken i det store og hele er vellykket.

Detaljerigdommen er god, farvesætningen krads og spændende, og lyssætningen brilliant. Lagt sammen med det fact at grafikken aldrig halter, popper eller på anden måde irriterer, så er den på mange måde Crackdown og Saints Row 2 sammenlignelig. På trods af dette er Wheelman dog langt fra fejlfrit. Menneskene er ringe animerede, og det virker til tider som om de nåede halvvejs i processen, og gav op.

Lyden holder godt, med sydeuropæiske temaer, og Vin Diesels stemmeskuespil er absolut på højde med hans indsats i The Chronicles of Riddick: Assault on Dark Athena, mens lydeffekterne også besidder det "pow" der er påkrævet af et actionspil.

På trods af Wheelmans problemer, byder spillet på nogen timers god underholdning. Hvis Midway havde udeladt de gimmickagtige funktioner under biljagterne, samt fyldt byen med væsentligt mere liv, havde dette kunne ende rigtigt, rigtigt godt. Nu venter jeg på filmen for at finde ud af hvad der yderligere sker for Milo. Samt hvilken t-shirt han tager på.

Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
Wheelman
06 Gamereactor Danmark
6 / 10
+
Flot grafik, fed musik, krævende missioner. Store miljøer. Tung historie.
-
Livløs by. Løstsiddende bilfysik, åndssvage fjender og stive animationer.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • Game_Freaker
    Jeg tog i byen for at købe spillet; ''Pis,'' jeg har tabt en 1 kr. så nu mangler jeg 1 kr. for at kunne købe spillet. Jeg kiggede ned på gulvet i... 7/10