Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Dementium: The Ward

Dementium: The Ward

Renegade Kid udgav for nogle år siden det ganske hæderlige Dementium: The Ward i det store udland, og nu er turen kommet til Europa. Et 18+ mærkat klistret på den blodrøde forside lover et af de første ægte gyserspil til Nintendos lille håndholdte. Lee West tager mareridtsturen.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Findes der noget så herligt som lyden af børn i en blender på det lokale sindssygehospital? Den evige jagt på medicin? Kødædende mutantvæsner, der gryntende lurer omkring hvert et hjørne, mens melankolske D-mols toner gentages i al evighed fra et ældgammelt klaver?

Hvis dette er din ide om en god aften foran skærmen, så vil du ikke blive skuffet, skulle du derimod synes at denne del er blevet gennempløjet til hudløshed, kan du allerede nu spare øjnene for at læse videre: der er ikke meget nyt under nattehimlen.

Du vågner ganske uoriginalt op med hukommelsestab på et hospital, og bliver hurtigt klar over at noget er helt galt. Blod drypper fra de koksgrå, halvmugne vægge, kryptiske beskeder er spredt udover hospitalet, og muterede zombie-lignende væsener med åbne brystsår vralter rundt på de ellers forladte gange.

Som på alle klassiske gyserhospitaler, er der naturligvis de forladte børneafdelinger, et virvar af underlige halvfærdige eksperimenter, hærgede rustne kørestole, og en fornemmelse af at være fortabt i et enormt kompleks, der er skabt til alt andet end at gøre folk raske. Selvom grafikken til tider virker mere som det originale pixelerede Doom, er der dog nok variation og detaljer til at virke overbevisende, og vigtigst af alt: mørkt og skræmmende.

Men hvis det visuelle ikke umiddelbart overbeviser, så vil lydsiden sikre det sidste skub mod skælvende hænder. Lyden er utrolig stemningsfuld, og er på trods af de klare begrænsninger i den lille maskines kapacitet, rystende effektive. De loopende musikstykker og smertefulde skrig nærmest tigger om at blive oplevet igennem et par hovedtelefoner, og er skyld i op til flere chok under gennemspilningen.

Tænker du nu, at beskrivelsen af dette hospital lyder som ejendomsmægleropstillingen for Silent Hill´s Brookhaven, er du ikke helt galt på den. Dementium låner med arme og ben fra allerede etablerede gyserserier. Således har du den let mareridtsagtige stemning fra Silent Hill, de typiske låste døre og gåder fra de første Resident Evil, kridhvide goth-småpiger fra F.E.A.R og korridorerne fra Doom (inklusiv den manglende evne til at håndtere både en lommelygte og en pistol på samme tid).

Forskellen i denne omgang er, at hele gyserturen foregår på Nintendo DS´ to små skærme. Og det slipper den overraskende godt afsted med. Da spillet er i førstepersonsperspektiv, kunne man godt frygte at det største gys ville blive styringen. Men her er det atter engang tid til at låne inspiration fra endnu et spil, nemlig det forrygende Metroid: Hunters. Du kigger rundt ved at føre stylusen på den nederste skærm, mens paddet bruges til at styre, og skulderknappen klarer resten. Er du venstrehåndet kan styringen spejlvendes. Touchskærmen indeholder også dit inventory, og en ganske fiks notesblok, så eventuelle ledetråde hurtigt kan grifles ned.

Desværre er det ikke kun rosende ord, der falder ned over gyserfortællingen. På trods af at spillet gemmer ved hver en dør, genskabes fjenderne automatisk i rummene du forlader, og med et spil der er fyldt med "gå fra A til B" og et kort, der ikke viser om gangene er afspærrede, bliver dette hurtigt frustrerende. Dit inventory halter også gevaldigt, og kan kun rumme 24 skud ad gangen, hvilket gør de respawnende fjender endnu mindre velkomne.

Oveni dette problem, skal du genstarte fra et meget tidligere savepoint såfremt du dør (den amerikanske udgave smed dig endda tilbage til starten af kapitlet), og selvom du kun mister ti minutter, vil især nogle af de sidste bosser sende dig igennem de samme grå korridorer, lidt for mange gange til at det underholder.

Men Dementium er mere end summen af de enkelte dele, og er man villig til at se igennem fingre med de åbenlyse mangler, gemmer der sig et forbavsende godt håndholdt gys og en ganske hæderlig historie. Savner du et gensyn med klassiske gyserspil på godt og ondt, byder Dementium derfor på et par gode omend lidt repetitive afteners underholdning. Men husk at slukke lyset og find høretelefonerne frem.

Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
Dementium: The Ward
View comments
07 Gamereactor Danmark
7 / 10
+
Stemningsfuld lydside og godt håndholdt gys.
-
Set bedre på andre formater, irriterende gemmefunktion
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Relaterede tekster

Dementium: The WardScore

Dementium: The Ward

ANMELDELSE. Skrevet af Lee West

Et 18+ mærkat klistret på den blodrøde forside lover et af de første ægte gyserspil til Nintendos lille håndholdte. Lee West tager mareridtsturen og fortæller alt om det...

Indlæser mere indhold