Dansk
Gamereactor
anmeldelser
Call of Juarez: Bound in Blood

Call of Juarez: Bound in Blood

Jonas har hevet seksløberen frem, sadlet hesten og leget cowboy på jagt efter en enorm guldskat i Ubisofts nyeste westernspil.

Abonner på vores nyhedsbrev her!

* Påkrævet felt

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

Call of Juarez var en mægtig western-oplevelse. Måske ikke så meget i forholdet til selve spillet, men i stedet pågrund af den tætte og velskrevne historie om den bindegale pastor Ray, der forfulgte den ødelagte knægt Billy gennem store dele af Amerikas sydlige stater, ja, sågar til Mexico. Man var ikke sikker noget sted. Han dukkede op overalt med sin revolver og bibel, alltid klar til lige at missionere, inden han med et velplaceret skud, afsluttede fjendens liv.

Det havde sine brister, Call of Juarez altså. Banedesignet efterlod en del af ønske, og var slet ikke ligeså let at navigere rundt i som det burde, som det normalt kendetegner et rigtig godt spil. Det er noget den polske udvikler siden hen har erkendt, og nu har arbejdet hårdt for at få rettet op i fortsættelsen. Her har man større områder, at bevæge sig rundt på, betydeligt bedre miljøer, men alligevel er det lykkes at få lavet et strømlinet design, hvor man helt ubemærket hele tiden styres mod de mål man skal til. Imens bilder man sig selv ind, at man selv har navigeret gennem det enorme landskab.

Da det første spil aldrig fik den helt store opmærksomhed og heller aldrig kom til PlayStation 3, har Techland med fortsættelsen, valgt nærmest, at starte historien forfra, altså at lave en forløber, der rent faktisk passer fint sammen med den historie som etteren har. Væk er Billy, der i stedet erstattes af en rigtig kvindebedårer med et ekstremt velsmurt mundtøj, nemlig Thomas McCall, broderen til den Ray McCall man spillede i det første spil.

Modsat det første spil, så er der ganske få baner, hvor man tvinges til at spille enten den ene eller den anden spilfigur. For det meste vælger du selv, hvem du vil spille, og du kan gå gennem banerne som det bedst passer din spillestil. Et klokkerent valg, der gør, at man aldrig føler sig tvunget til at gøre noget, man ikke har lyst til. Og dette giver klart et langt mere fyldigt og spændende eventyr i det vilde vest.

Så hvor godt er Call of Juarez: Bound in Blood? Jo, det er faktisk rigtig godt. Det hele begynder midt under de sidste dage af den amerikanske borgerkrig, hvor sydstatssoldaterne er mere og mere pressede. Selv spiller man, for afvekslingens skyld, en af personerne på tabernes side, og dermed sendes du i kamp i en grå sydstatsuniform for at kæmpe mod nordstaterne. Det er en god drejning, der bryder med de gængse opfattelser af sydstaterne som værede svin og nordstaterne de rene engle.

I stedet får vi en frisk historie, der ikke passer ind i de helteskabeloner vi er så vant til, men som i stedet handler om to bondeknøse, der slås for retten til at eksistere overfor en overmagt, der plyndrer, voldtager og ødelægger alt hvad de kommer i nærheden af. Det er ikke ligefrem den slags historier vi normalt fodres med. Brødrene McCall indser, at hele deres liv er truet af nordstaternes fremrykninger og at det ikke er værd at dø i krigen, så de deserterer ganske enkelt.

Arbejdet med at opbygge familiens ødelagte jord og samtidig at gøre McCall et stuerent navn, der er forbundet med en hvis ære, er hvad der løfter historien, mens de to brødre rejser rundt i de mest krigshærgede dele af sydstaterne. En polsk western lyder måske ikke ligefrem som en fremragende cocktail (nogenlunde lige så uindbydende som en dansk western i hvert fald) men Techlands historiefortæller har sammensat en rigtig god historie, der båder underholder, overrasker og som føles oprigtig ægte.

Selvom der naturligvis er fyldt på til bristepunktet med alle de mest nødvendige klichéer, bliver det aldrig fjollet, at se Rays ekstremt fårede ansigt lagt i de klassiske western-folder eller høre Thomas levere sine replikker med den tykkeste Georgia-dialekt. Men igen, med den fantastiske historie som det oprindelige Call of Juarez gemte på, så havde jeg på fornemmelse, at Call of Juarez: Bound in Blood ville brillere på dette område.

Desværre har man ikke helt fået bugt med de små fejl som styringen led under i det første spil, de øjeblikke hvor man føler, at ens to hænder styrer rundt med en revolver, der nærmest er fastmonteret til en tank i stedet for en krop. At gå med hænderne udstrakt som man gør det i Call of Juarez: Bound in Blood føles en smule primitivt, og jeg kan ikke lade være med at undre mig over om McCall-brødrene ikke får ondt i håndleddene. Lidt mere liv og bevægelse i animationerne havde virkelig ikke gjort noget. Noget der også gælder de dele af spillet, hvor der er heste.

Det er i øvrigt den seneste version af Techlands Chrome-grafikmotor der trækker spillet og den er ret lækker. Den imponerer mest, når den kaster rundt med naturen, de tætte skov og alle mulige slags vegetation, små åløb og sten. I ørkenlandskaberne er alle omgivelserne herligt detaljerede og helt fantaktisk store, og man kan næsten mærke varmen, i hvert fald i en sådan grad, at jeg fik lyst til en Pepsi. Selv småbyer og lignende er alle flotte, og det er som sagt først og fremmest animationerne, der forhindrer spillet i at nå højere.

Jeg har svært ved at tro, at Call of Juarez: Bound in Blood nogensinde bliver et multiplayerspil man kan regne med. For det meste er det jo sådan, at de fleste spillere flokkes om en håndfuld spil, mens de mindre spils lobbyer er gabende tomme, noget der gør det umuligt at få et spil i gang. Call of Juarez: Bound in Blood er dog rigtig godt, selv når det kommer til multiplayer. Der er en del nye, friske ideer, der klart skubber til opfattelsen af, hvad en multiplayerdel kan indeholde. Jeg krydser virkelig fingrene for at det skal få et publikum.

Det indslag jeg er mest glad for, er at man tilbyder hele 13 figurklasser. Alt fra revolvermænd til grusgravsarbejdere, pælsjægere, våbensmede og indianere. Alle med hver deres fordele og ulemper, samt specifikke våben. Desuden kan hver klasse yderligere opgraderes i takt med at man vinder kampe. Min favorit i alle førstepersonsspil har alltid været deathmatcherne og jeg synes ofte, at de andre alternativer bare er ekstra fyld.

I Call of Juarez: Bound in Blood hedder deathmatchdelen Shoot-Out, og her vinder du ikke ved bare at fylde modstanderen med bly, men ved at tanke den rette op med huller. Jo, flere du skyder i træk, jo højere bliver efterlysningen af dig. Det betyder, at du efter at have taget et par af de lidt større skurke pludselig er jaget vildt. Hvorfor jagte helt almindelige desperados, når du render rundt derude som en regulær Billy the Kid? Denne del af spillet har faktisk et rigtigt godt balanceret system, der fungerer godt, og som gør kampene mere spændende, eftersom du er nødt til at skele til præcis, hvor berygtet du er. Man vil f.eks. ikke bruge tiden på dig, så længe du bare fremstår som en simpel småtyv.

Skal man klage over noget, så må det være, at der kun er otte multiplayerbaner, men samtidig så ved du sikkert lige så godt som mig, at der med stor sandsynlighed kommer flere via download. Desuden så findes der fem forskellige spilmodes, for den der gerne vil variere sine oplevelser online, så foruden deathmatch (undskyld, Shoot-Out) er der bl.a. også Wild West Legends, hvor man som sherif skal være lovens lange arm og forsvare en bank mod banditter, mens sidstnævnte imens skal forsøge at røve den.

Call of Juarez: Bound in Blood er ikke det perfekte western-spil, men det er et usædvanligt råt og beskidt actionspil, der specielt på grund af historien føles brutalt. Bare en ting som at du har en herregård med slaver, men at du alligevel skal fremstå som en helt, skaber et helt andet perspektiv.

Styringen er stadig lidt haltende, sådan lidt tung, men alligevel bedre end den var i det oprindelige spil. Banerne og miljøvariationen er dessuden fremragende, og den bliver ikke mindre god af, at grafikken er virkelig gennemarbejdet. Der kommer ikke så mange blytunge actionspil nu i juli, og faktisk er lanceringslisterne ikke ligefrem fyldt med dem, heller ikke resten af året, hvilket gør at Call of Juarez: Bound in Blood bør få din uddelte opmærksomhed. Det har potentialet til at blive en af de mest postive overraskelser i år.

Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
Call of Juarez: Bound in Blood
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Solid historien, god multiplayerdel, flot grafik, velskrevet dialog, autentisk western-atmosfære, stor miljøvariation
-
Lettere hakkende animationer, til tider tung og træg kontrol.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer

Brugeranmeldelser

  • starcraft gamer
    Jeg husker det tydeligt jeg sad på en gammel kontor stol og så på min ride på heste, fange nogen bad guys og skyde løs i en saloon for min far... 9/10
  • neeo007
    I spillet handler det om, to brødre der hedder McCall brødrene. Den ene hedder Ray McCall, er stærk ikke så akrobatisk. Den anden hedder Thomas... 10/10

Relaterede tekster

Call of Juarez: Bound in BloodScore

Call of Juarez: Bound in Blood

ANMELDELSE. Skrevet af Jonas Mäki

Jonas har hevet seksløberen frem, sadlet hesten og leget cowboy på jagt efter en enorm guldskat i Ubisofts nyeste westernspil. Læs det hele lige her...



Indlæser mere indhold


Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.