Gamereactor follow Gamereactor / Svenska / Norsk / Suomi / English / Deutsch / Italiano / Español / Português / Français / Nederlands / 中國 / Indonesia / Polski
Gamereactor Close White
Log ind medlem






Glemt kodeordet?
Jeg er ikke medlem, men det vil jeg gerne være

Eller log ind med en Facebook-konto
Gamereactor Danmark
anmeldelser
Need for Speed: Shift

Need for Speed: Shift

Petter har siddet bag rattet på en toptrimmet EVO IX for at teste Electronic Arts seneste Need for Speed-spil. Men er Shift vejen tilbage for spilgiganten?


Facebook
TwitterRedditGoogle-Plus

Efter en time er jeg klar til at give op. Til trods for, at jeg har lovet mig selv ikke at miste tålmodigheden, til trods for, at jeg har informeret mig selv om, at Shift faktisk er udviklet af folkene bag et af tidernes sværeste racingspil GTR 2. Men alligevel...jeg bryder næsten sammen i begyndelsen. Skriger mod fjernsynet, river mig i håret. Jeg taber løb efter løb. Min lyseblå Honda Civic er så langsom at tiden nærmest står stille. Den svajer frem og tilbage som en gammel hængekøje og bremserne overophedes på kun en omgang. Imens flyver modstanderne forbi. Hvert eneste sving bliver et irritationsmoment. Jeg er totalt talentløs.

Need for Speed: Shift starter virkelig ringe. Ikke bare er det svært (jeg spiller med alle hjælpemidler slåret fra fra begyndelsen) men også rigtig dårligt. Det tager tid, at vænne sig til fysikken, der ikke giver ved dørene og den usle Civic. Jeg skifter til rat, kravler ned i mit gamle Playseat, smider kontrolleren bag sofaen og tager et nyt greb på spillet. Civic'en er borte, byttet ud med en tungt trimmet EVO IX, og jeg sidder som taget direkte ud af køreskolen med et eksemplarisk ti-i-to-greb på rattet. Nu sker der noget. Nu vågner Shift til dåd. For alvor.

For alvor.

Det er præcis sådan jeg vil sammenfatte Need for Speed: Shift. En gravalvorlig simulator, der fnyser ad den lettilgængelige omgang arkaderæs som seriens seneste seks spil har budt på. Glem konkurrencerne i Undercover eller Most Wanted, glem åbne byer uden detaljer og oste-duftende mellemsekvenser med overspillende Hollywood-rejects. Shift er en helt ny retning for EA. Et forsøg på at samle alle os, der forgæves venter på (og længtes efter) efter Gran Turismo 5 eller GTR 3. Need for Speed: Shift er en yderst vellykket fusion mellem GTR 2 og Project Gotham Racing, men med fokus på en præsentation, der fører tankerne hen på Forza Motorsport.

Det handler om simulatorracing samt muligheden for at trimme og udsmykke ens biler. Om utilgiveligt svære konkurrencer, hvor man som fører testes i samtlige sving. Shift er ikke perfekt, men det er en forbandet god start på noget, der i den grad slår sidste års fiasko. Da karrieredelen af Need for Speed: Shift begynder, står man som i Forza Motorsport eller Gran Turismo helt uden bil. Du får muligheden for at teste dine færdigheder i en trimmet BMW M3 på Brands Hatch, og alt efter hvordan man klarer dette, indstiller spillet så sværhedsgraden, hvor mange hjælpemidler der skal aktiveres i bilen og hvor mange penge du har til rådighed til at købe bil for. Jeg vinder løbet på Brands Hatch og starter derfor min karriere på sværhedsgraden Expert.

Med 20.000 dollar på lommen gælder det om at indhandle en bil på den smarteste måde. Om at tage sig igennem de mest basale konkurrencer, så man så senere kan bytte den ud igen. Karrieredelen er inddelt i fem forskellige sektioner. De første fire af delene i Shift kaldes Tiers og her handler det om at indsamle stjerner. For hvert vundet løb, modtager man et antal stjerner, der så igen kan låse op for næste del af spillet.

To tredjedele af stjernerne i hvert løb vinder man ved at placere sig som etter i konkurrencer. Resten vindes ved at udføre en række mindre opgaver eller udfordringer, der foregår under konkurrencen. Ofte kredser disse udfordringer omkring et vist antal kørte omgange, om at "gnubbe" en del farve af din modstanders bil. Skal man være lidt ond, så er det faktisk lettere meningsløst, at forsøge, at gøre en simulator mere "mainstream" på den måde. Det er lidt mere Grid-agtigt. Det virker ikke for mig, jeg gider ikke den slags og lægger i stedet kræfterne i at vinde løbene. Kun på at vinde.

Mine forventninger til bilfysikken og selve køreglæden i Shift har været enorm. Fuldstændig urealistisk høj. Det er trods alt holdet bag GTR 2 og GT Legends, der har stået for udviklingen. Jeg ville derfor også lyve, hvis jeg ikke sagde, at følelsen af at køre i Shift, i den grad føles som GT Legends. For det gør det, med et par vigtige forskelle. Bilerne er en anelse tungere, dækfysikken er blevet forbedret og følelsen af friktion virker mere overbevisende. Glem alt du har lært i Gran Turismo-spillene, hvor man altid har kunne sjuske sig gennem svingene, eller hvor en firehjulstrukket sportsbil understyrer og tager sig gennem samtlige kurver som en forhjulstrukket.

Shift kræver tålmodighed, tid og træning. Præcis som de fleste simulatorer. Du er nødt til at finde balancen i din bil, lære at gasse op analogt og flytte tyngdepunktet på den mest effektive måde. Det er meget vigtigt på det højere sværhedsgrader, ikke at tvinge dækkene til at gøre flere ting på én gang. Præcis som i virkeligheden.

Den bedste del af bilfysikken i Shift, foruden at levere en meget stabil simulation af dækkenes friktion, er forskellen mellem forskellige biltyper og kørelinier. Små, korte biler er hurtige i kurverne, understyrede, men kompakte og stabile. Baghjulstrukne muskelbiler som Corvette Z06 eller Ford GT er svajende, ekstremt stærke og elsker at svinge bagenden ud. Til forskel for f.eks. Gran Turismo 5: Prologue, kan det lade sig gøre at køre bredt, hvis man mener det er det rigtige.

Det findes et stort antal forskellige løb i Shift. Foruden de vanlige konkurrencer mod otte andre modstandere, findes der også Time Attack-race, Elimination-løb, Car Battle og Drift. Sjovest er Time Attack og duellerne, hvor man møder en rival og så skal slå ham gennem tre forsøg for at vinde pengepræmierne. Værst er Drift-eventen, der efterlader en del at ønske.

Foruden Drift-delen findes der et par andre problemer i Shift, der må belyses. Den måde styringen fungerer på i konsoludgaverne er uden tvivl spillets største svaghed, og den skaber problemer, når man vil se hele bilen på banen, mens man kører. Præcis som i tilfældet med GTR 2, så er fartfornemmelsen meget forskellige alt efter hvilket kamera man styrer bilen fra, hvilket nok skyldes, at Slightly Mad Studios nok har arbejdet hårdest på cockpit-vinklen. Den eneste måde du kan blive rigtig god til at køre i Need for Speed: Shift er derfor at se det fra bilens forrude.

Bortset fra en række lettere underlige beslutninger omkring fonte, præsentation og så kameravinklerne på bilen, er Need for Speed: Shift ekstremt flot. Bilmodellerne er nogle af de lækreste jeg har set i et racingspil nogensinde. Antallet af polygoner er mageløst og de fantastiske realtid refleksioner i lakken imponerer meget. Selv indeni er bilerne skabt med en meget realistisk indretning.

Banerne er, præcis som bilerne, hudløst virkelige og ofte draperet af en smuk og varm aftensol, altså smukke linseeffekter, der kravler hen over bilernes velpolerede ydre. At Slightly Mad Studios har holdt igen med Bloom-effekterne (denne generations største grafikplage, anyone?) glæder bare mit simulator-hjerte endnu mere.

Forskellen versionerne imellem (altså PC, PlayStation 3 og Xbox 360) betyder at PC-udgaven står stærkest. Med en kraftig PC kan du virkelig skrue op for effekterne i Need for Speed: Shift, og da Shift skal spilles med et rat (ifølge mig) så vil jeg klart anbefale PC-udgaven. De to konsoludgaver er dog stort set identiske, hvor PS3-udgaven dog er et par sekunder længere om at indloade spillet.

Da jeg første gang testede Need for Speed: Shift, blev jeg forbavset over den utilgivende og meget simulatoragtige ting som spillet rent faktisk er. I dag, efter at have klaret samtlige af spillets konkurrencer, er jeg glad for at Slightly Mad Studios valgte den hårde vej. Den er absolut ikke fejlfri og det sættes ret sikkert på plads af næste måneds Forza Motorsport 3 i næste måned, men Need for Speed: Shift er et solidt første forsøg og et godt racingspil. Mit tip til dig, der er træt af arkaderacing i Race Driver: Grid er, at få fat i et ordentligt rat og et eksemplar af Need for Speed: Drift. Efteråret er reddet.

Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
Need for Speed: Shift
08 Gamereactor Danmark
8 / 10
+
Velfungerende bilfysik. Vidunderlig grafik, varieret racing, indholdrig pro-tour, velgjort onlinedel. Herligt udvalg af biler.
-
Begrænsede tuning-muligheder, trist kunstig intelligens.
overall score
er vores samlede netværkskarakter. Hvad er din? Netværkskarakteren er et gennemsnit af alle redaktionernes individuelle karakterer