Cookie

Gamereactor-siden bruger cookies for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du vælger at fortsætte antager vi at du godkender, og er tilfreds med vores cookies-politik.

Dansk
Forsiden
anmeldelser
Automachef

Automachef

Bip-bip burger! Jonathan har fået robotter til at lave fastfood i Automachef.

Du ser

Preview 10s
Next 10s
Annoncer

For nylig forvildede jeg mig ind på en McDonalds-restaurant i København en sen nattetime. Efter høj musik og en anelse alkohol falder en fedtet burger altid på et tørt sted, men der var intet personale at se. I stedet for en smilede ansat blev jeg mødt af an computerskærm som bad mig trykke på den og stikke mit kort ind, og så stod jeg der og glanede, ventende på en cheeseburger - okay, to ... og en gang pomfritter - som jeg ikke anede hvor ville komme fra - mon den bare dumper ned fra himlen? Jeg kiggede diskret ind i baglokalet. Det var her alle de ansatte gemte sig, smed burgere i poser og hang dem på kroge hvor et avanceret system af skinner sendte dem til de fjernest kroge af restauranten. Og så blev min bestilling råbt op: To cheeseburgere, mellem pomfrit og en McFlurry - ja okay, jeg købte også en is - velbekomme, ha' en god aften. Det var en i grunden smart, tænkte jeg. Men hvis McDonalds efterhånden kun er styret af kunstig intelligens, hvad skal jeg så lave når mit forsøg på at skabe en karriere uundgåeligt glipper?

Maskinerne er ved at tage over, arbejdskraften bliver automatiseret, og selv knægten som vender burgere i din lokale fastfoodbiks, kan ikke føle sig sikker længere; de berygtede robotter kommer. Heldigvis har Team 17 lavet et spil som træner fremtidens McDonalds-medarbejdere, men hvis Automachef er nogen indikation af hvad der er på vej, så kræver det en mindre ingeniøruddannelse at flippe burgerbøffer i fremtiden.
I Automachef skal du sammen med din robotven, som synes at huse mere end en smule antipati for menneskeheden, overtage fastfoodbranchen ved at lave det mest effektiv og fuldautomatiserede køkken. Ved første øjekast kan spillet tage sig ud som en restaurantsimulator, men det er hundrede procent et puzzlespil - og her menes der hundrede procent. Hvis du ikke har den mindste interesse i denne genre, så kan du godt stoppe med at læse med det samme, men hvis du har, så tilbyder Automachef noget af det mest udfordrende gameplay af denne type.

Automachef
AutomachefAutomachef

Du bliver sat overfor en række opgaver som starter i det små, men meget hurtigt stiger i sværhedsgrad. De bliver hurtigt så svære at man får lyst til at kyle sin computer ud ad vinduet i frustration. Læringskurven er stejl, og nye elementer bliver dårligt introduceret inden man skal bruge dem. Det som får én til at blive ved med at spille, er at gameplayet er meget belønnende i sig selv. Efterhånden bliver man grebet af spillet, og man får en sær stolthed hver gang man klarer en opgave. Netop fordi du ikke bliver holdt i hånden, føler du at det er dig som fandt løsningen, det er dig som er genial.
Ved starten af hver opgave får du en række opskrifter som du skal producere. Først skal de grundlæggende ingredienser produceres, så skal de tilberedes og til sidst samles og serveres. Her er logikken som regel lige ud af landevejen, men snart bliver der pålagt ydre omstændigheder som gør det svært. Hver maskine kræver energi, du må kun bruge et vist antal ingredienser, og hvis maden står forlænge, kan den ikke bruges. Du kan altså ikke bare producerer løs og bygge lige hvad du har lyst til. Man er nødt til at tænke intelligent, kreativt og effektivt.

Automachef
AutomachefAutomachef
Automachef
AutomachefAutomachef
Automachef
Automachef
Automachef
Automachef
Automachef